Ufattelige mængder mad går stadig til spilde - kan detailhandlen gøre mere, hurtigere?

PRESSEMEDDELELSE

Kasserede færdigretter. Brune bananer. Bløde gulerødder. For gammel yoghurt. Miljøstyrelsens seneste opgørelse over madspild i Danmark fra 2021, viser, at der her i landet smides godt 800.000 ton spiselig mad ud hvert år. Tallet dækker over spild i hele værdikæden fra landbruget og industriens produktion til hylderne i supermarkederne og forbrugernes affaldsposer. 

Der er behov for, at alle tager ansvar for det ufatteligt store madspild. Detailhandlen spiller en vigtig rolle i at sikre, at så få varer som muligt bliver kasseret og i at ændre forbrugernes madkultur. Alene i detailhandlen udgør madspildet op mod 100.000 ton.

De ti største kæder i dansk detailhandel står for 90% af markedet for dagligvarer, og har særligt gode muligheder for at gøre en forskel. Det handler om både udvalg af varer, emballering af varer, mængderabatter, portionsstørrelser samt donation og genanvendelse af de varer, der uvægerligt vil blive til overs.

Er i gang, men det går langsomt

De store kæders ambitioner for at bekæmpe madspild er forskellige, men de fleste har opsat målsætninger. Målsætningerne varierer fra helt at eliminere madspild i 2030 til at halvere madspildet frem mod 2030.

Kæderne har sat en række initiativer i søen fra øget salg af billige dato-varer til mindre pakninger og donationer til fødevarebanker og andre aktører. Men trods de mange initiativer, ny lovgivning om affaldssortering og detailkædernes målsætninger, går det stadig langsomt med både at begrænse madspildet og nyttiggøre de ressourcer, der ikke står til at redde.  

”Det er uforståeligt, at vi på en hårdt presset planet har råd til at producere så meget, som ingen nogensinde bruger. Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevarer i verden målt per indbygger, vi har talt om problemet og overforbruget i de sidste 20 år, og alligevel er kurven for madspild først nu ved at knække”, siger Marianne Darling, der er salgschef i Daka ReFood, som både arbejder for at forebygge madspild og genanvende mest muligt, bedst muligt.

Marianne Darling understreger samtidig, at det er en svær og kompleks opgave for detailhandlen, der skal balancere deres aktiviteter for at begrænse madspild med forbrugernes forventninger og lovgivningens krav.

”Detailhandlen står ofte for skud, når vi taler madspild, men det er slet ikke så nemt. Konkurrencen om forbrugernes gunst er hård, og forbrugerne modarbejder tit initiativerne, når de går efter de friskeste varer eller lader en enlig banan ligge tilbage. Derfor handler det i høj grad om at påvirke adfærd og vaner”, siger Marianne Darling.

Mest muligt tilbage i det biologiske kredsløb

Ifølge Concito står produktionen af fødevarer for ca. 30% af klodens samlede udledning af drivhusgasser. Samtidig er intensiv fødevareproduktion med til at udpine jorden og forringe biodiversiteten. Der er altså mange gode grunde til at begrænse madspild og udnytte ressourcerne langt bedre end i dag.

”Ser vi ud over indsatsen med at forebygge madspild, så er madaffald faktisk den affaldsfraktion, der har det største genanvendelsespotentiale. Det er uhyre vigtigt, at vi får jordens værdifulde næringsstoffer tilbage i det biologiske kredsløb og udnyttet bedst muligt. Derfor er også vigtigt, at detailkæderne tager ansvar for at sortere og genanvende madspild og -affald. Det er både ansvarligt og bæredygtigt, men også økonomisk fordelagtigt”, siger Marianne Darling.

Alt skal med og udnyttes så højt i værdikæden som muligt

Fra den enkelte forbruger til industri, detailhandel og landbruget skal alle være med til at sikre, at jordens værdifulde ressourcer udnyttes så godt som muligt.

At forebygge madspild og sikre, at så mange fødevarer som muligt bliver spist af mennesker, har første prioritet. Hvor det ikke er muligt, får de kasserede fødevarer størst værdi som dyrefoder, som i gamle dage, hvor resterne fra husholdningerne gik til høns og grise. Hvis det heller ikke er muligt, skal fødevarerne hurtigst muligt tilbage i det biologiske kredsløb som gødning med naturlige næringsstoffer. Og samtidig skal energien i det organiske affald udnyttes til fremstilling af klimavenlig biogas.

”Vi samarbejder med alle aktører gennem hele værdikæden om at sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Gennem organisationen REFOOD mærket arbejder vi på at forebygge madspild. Og ved at indsamle og genanvende organisk affald hjælper vi storkøkkener, industrien og små og store spillere i detailhandlen med at sikre, at deres madspild og -affald kommer tilbage i det biologiske kredsløb. Nu går vi målrettet efter de store detailkæder, som kan være med til at flytte rigtig meget”, siger Marianne Darling.

Foreningen REFOOD mærket har i dag knap 2000 medlemmer, der alle har committed sig til at bekæmpe madspild og genanvende overskudsfødevarer bedst muligt. Daka ReFood har specialiseret sig i at indsamle, genanvende og nyttiggøre organisk affald bedst muligt og samarbejder med flere tusinde virksomheder.

____________________________________________________________

Kontakt salgschef Marianne Darling for uddybning på mda@daka.dk .
Eller marketingchef Katja Juul Nielsen på kjn@daka.dk

Læs mere om REFOOD-mærket www.refoodlabel.dk

Læs mere om Daka ReFood www.refood.dk