"Vi skal opbygge en stærk grøn genanvendelsessektor"

Hvordan, vurderer du, går det med omstillingen til cirkulær økonomi i Danmark i 2022? Går det for langsomt, lige tilpas eller forskelligt afhængigt af sektor/område man kigger på? Eller går det lige som det skal?
Vi er i gang, men det går stadig for langsomt. Rigtig mange virksomheder har omstillet eller er i gang med at omstille til cirkulære forretningsmodeller, hvor man skaber deleordninger, genbruger produkterne, sælger ydelser frem for produkter. Flere er også i gang med at skifte virgine råvarer ud med genanvendte materialer. Men det skal op i skala. Det er vigtigt, fordi omkring halvdelen af de samlede globale udledninger af drivhusgasser og mere end 90 procent af tabet af biodiversitet skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer.

Både forbrugere og virksomheder skal gøre op med gamle vaner, som skaber alt for meget affald, og vi skal sikre, at råvarer bliver udnyttet optimalt i virksomhederne. Og så skal vi have politikerne på banen.

Politisk har der de seneste år været fokus på at sikre mere genanvendelse - altså en mere cirkulær håndtering af vores affald, end blot at brænde det af. Men vi skal også tage skridt i forhold til at reducere affaldsmængderne.

Hvem oplever du som frontløbere og hvem har lang vej igen - hvis man kigger på sektorer? Og har du et bud på, hvorfor det fordeler sig sådan?
Der er tiltag i gang i alle sektorer i forhold til at sikre en mere bæredygtig produktion og mere bæredygtige produkter. I en DI-undersøgelse kan man se, at mere end fire ud af fem af de adspurgte virksomheder har foretaget grønne tiltag. De største virksomheder har taget flest initiativer, men virksomheder over hele landet er med på den grønne bølge – godt understøttet af stigende krav fra kunderne.

Virksomhederne har i sær fokus på at mindske spild af materialer og affald og på at sikre energieffektiviseringer.  Men også det at genanvende materialer i produktionen går igen hos mange.

I forhold til cirkulær økonomi er det særligt indenfor byggeri, møbler, elektronik og emballager, at vi ser frontløbere, men eksempler på virksomheder med cirkulære forretningseksempler dukker op i alle sektorer. Også hos de private virksomheder i affaldssektoren er der godt i gang investeringerne for at sikre mere og bedre genanvendelse af affaldsmængderne.

Det er i de sektorer, hvor der er store potentialer for en cirkulær økonomi, og i de sektorer, hvor der først har været en efterspørgsel eller lovgivningsmæssige krav, at man er kommet først i gang - og altså der, hvor vi ser flest frontløbere.

Hvis du kunne bede om to - men også kun to - ting, i rammebetingelserne, som de nødvendige parter bør investere i at ændre, hvad ville det så være? Eller handler de næste skridt måske slet ikke om nye rammebetingelser?
Vi er kommet rigtig langt på affaldsområdet med Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi i forhold til at sikre mere ensartet sortering og indsamling af affald i hele landet og dermed større og mere homogene affaldsmængder, der gør det muligt at investere i de anlæg, der skal sikre genanvendelse af affaldet. Men vi er endnu ikke i mål med at få implementeret alle elementerne i klimaplanen. Bl.a. skal affaldet bydes ud på markedet og affaldstilsynet skal styrkes. Så implementeringen skal på plads, så vi kan komme i gang med at opbygge en stærk grøn genanvendelsessektor i Danmark.

Og så skal vi have en national affaldsforebyggelsesstrategi. Med ca. 850 kg affald pr. indbygger pr. år er Danmark ifølge Eurostat det land i EU, der producerer mest affald pr. indbygger. Det er ikke en førsteplads, som vi i DI ønsker. Vi har en vigtig opgave i at sikre mere bæredygtigt forbrug og produktion – og i at reducere vores affaldsmængder. Det er nødvendigt for at begrænse trækket på klodens ressourcer og reducere klimabelastningen. En national affaldsforebyggelsesstrategi bør indeholde initiativer, som for alvor vil knække affaldskurven, og et klart mål om, at reducere mængden af affald pr. indbygger.

Hvad, tror du, kommer til at overraske virksomheder i det næste år eller to, når det handler om krav om cirkularitet?
Fra EU kommer der en hel tsunami af krav til produkters bæredygtighed, affaldsforebyggelse og brug af genanvendte materialer de næste par år.

I 2025 træder et producentansvar for emballage i kraft. Her får alle virksomheder, som sætter produkter på markedet - der har emballage om sig - et ansvar for, at emballagen indsamles, når det er blevet til affald, og genbruges eller genanvendes. Det kommer til at stille nye krav til emballagernes design, og det kommer til at koste over 2 milliarder kroner om året. Det bliver en stor omstilling - både i forhold til den måde virksomhederne arbejder med emballager på, og i affaldssektoren, hvor helt nye roller skal i spil.

I slutningen af marts i år kommer EU med et lovforslag om bæredygtige produkter. En del af forslaget er en ny forordning - ecodesignforordningen - som erstatter det hidtidige ecodesigndirektiv, der har leveret massive energieffektiviseringer i over ti år. Nu lægges der op til, at flere produkter skal omfattes, og at det ikke kun skal handle om energiforbrug. Fremadrettet skal der stilles krav om at designe produkter til cirkularitet, så de lever længe, kan repareres og skilles ad, så de i sidste ende kan genanvendes.

Men ikke nok med det.  Lovforslaget om bæredygtige produkter betyder også, at alle produkter over tid skal have et såkaldt ”digitalt produktpas”. Passet sørger for, at nyttig information følger produktet gennem værdikæden.

Hvad er dit yndlingseksempel på cirkulær innovation? Hvem, synes du, gør det rigtig godt?
Det er svært at pege på ét eksempel. Vi ser hele tiden nye og virkelig spændende måder at arbejde med cirkulær økonomi på. I DI har vi samlet en efterhånden større casesamling med virksomheder, der har cirkulære forretningsmodeller. Men der hvor vi kan mærke, at der virkelig er noget, som rykker, er i koblingen mellem digitalisering og cirkulære forretningsmodeller.

Der er eksempler på digitaliserede returmodeller for emballage, nye digitale løsninger til sortering af affald, sporing af materialer i værdikæder og brug af Internet of Things, der muliggør, at virksomheder hele tiden kan holde øje med produkternes behov for service og vedligeholdelse, hvilket betyder, at produkterne kan holdes i brug så længe som muligt. Her ser vi virkelig store potentialer.