Vindenergi kan blive afgørende for at opnå FN's 7. mål
Et af verdensmålene, nummer syv, er, at alle skal have adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris. Her er Danmark langt fremme i kraft af vores store viden og teknologiske udvikling inden for vindmøller.
FN’s 17 verdensmål blev vedtaget for at opnå en global bæredygtig udvikling. Meget af den viden, vi har om teknologi inden for vindmøller er netop samlet i internationale standarder, der er med til at udbrede teknologien globalt.
Der er nok ikke mange, der i dag sætter spørgsmålstegn ved, at bæredygtig energi er vigtigt for at opnå et bedre klima. Spørgsmålet er snarere, hvilken teknologi vi skal benytte. Vindenergi er en af de grønne energityper, der teknologisk er allerlængst fremme. Til tider produceres der endda mere energi, end vi kan bruge, og industrien arbejder nu på at kunne lagre den overskydende energi i forskellige former som batterier og kemikalier, fx brint, der kan bruges som brændstof til fx transportsektoren og til at skabe energi, når der ikke er vind.
Ifølge Wind Denmark er vindmøller den teknologi, der bidrager mest til det danske elsystem. I 2018 dækkede de danske vindmøller, hvad der svarer til 40,7 % af det danske elforbrug, og i 2017, som var rekordåret, dækkede vindenergi hele 43,4 %. På Gasels hjemmeside kan man desuden læse, at Danmark i 2018 lå på førstepladsen i Europa, mht. til hvor stor en andel af landets samlede energi, der er produceret af vindmøller. På andenpladsen lå Irland med 28% og Portugal med 24%.
En af de virksomheder, der satser på bæredygtig energi er Ørsted.
-Tidligere var situationen, at vores energi skulle være baseret på 85 % fossilt og 15 % bæredygtigt. I 2008 besluttede vi at vende denne brøk, så det nu er 85 % bæredygtigt og 15 % fossilt. I den strategi kigger vi på den teknologi, der bedst kan understøtte omstillingen. Og det er offshore vindmøller. Desuden er vi i gang med at omstille de fossilt baserede kraftværker til at blive biomasse-baseret. Grunden til at vi valgte vindmøller er, fordi det er den mest modne teknologi og mest effektive, både omkostningsmæssigt og teknisk, fortæller Leo Enrico Jensen, Senior Chief Specialist Offshore i Ørsted.
Forsyning af 30 mio. mennesker med vindenergi inden 2025
Ørsted alene producerer globalt, hvad der svarer til 75 % af Danmarks samlede energiforbrug eller en forsyning af godt og vel 15 millioner menneskers privatforbrug. Dog er Danmark kun en lille del af Ørsteds marked, idet størstedelen af Ørsteds produktion foregår i lande uden for Danmark.
- Vi producerer ikke kun til Danmark. Vi er i langt overvejende grad en international virksomhed. Stort set alt, hvad vi bygger i dag, er i udlandet. De næste år udbygger vi vores marked i USA og Taiwan, men også i Europa, hvor vi primært arbejder i Danmark, England, Tyskland, og Holland. Så vores energiforsyning af hvad der svarer til de 15 mio. personer vil vokse til 30 mio. over de næste fem år, siger Leo Enrico Jensen.
Danmark var først med standarder for vindmøller
Ørsteds succes med produktion og levering af vindenergi bygger på en lang dansk tradition for vindmøller. Danmark var de første til at formulere deciderede vindmøllestandarder med tekniske forskrifter og regler om design af vindmøller, der blev kaldt Risø-godkendelsen. Og faktisk er de danske standarder senere blevet optaget og videreudviklet til internationale standarder i den internationale standardiseringsorganisation, IEC (International Electrotechnical Commission).
- Standarder har stor betydning for vores succes. Man kan sige, at standarderne er med til at sikre, at vi kan lave et fornuftigt design af vores anlæg og ikke skal opfinde alt fra bunden. Vi ved, at når vi forholder os til standarderne, så er designet i orden, og vi kan desuden få en certificering for, at vores anlæg er i orden. Derudover har standarderne stor betydning for vores udbredelse. De er jo internationalt anerkendte, og derfor kan vi eksportere og opstille vindmøller i hele verden som fx Taiwan og USA, forklarer Leo Enrico Jensen og fortsætter:
- Vi bruger i det hele taget standarder på alle mulige områder. Nogle standarder er meget specifikke til vindmøller og andre mere generelle om fx produktion af energi, det kan være standarder for generatorer og standarder for elektriske komponenter. Vi bruger faktisk standarder i alt, hvad vi laver.
Standarder er vigtige for udbredelse af teknologier
Standarder har i det hele taget en stor betydning for vindmøllers udvikling og udbredelse, og derfor bliver der arbejdet meget med standarder i industrien. Danmark har fortsat stor indflydelse på de internationale vindmøllestandarder i kraft af vores viden og ekspertise på området. Forslag til standarderne bliver lavet i udvalg i de respektive lande, der er medlemmer af den internationale standardiseringsorganisation. Alle betydelige aktører i branchen er med i udvalgene med deres specialister og diskuterer, hvad der skal være med i standarderne for at opretholde sikkerheden, og for at standarderne udvikler sig i takt med teknologien. Derefter kan et forslag eller en standard vedtages i IEC ved en demokratisk proces, hvor alle lande har én stemme, uanset størrelse. Så selv om Danmark er et lille land, har vi en lige så stor stemme som USA og Kina.
- Derfor står vi stærkt - også uformelt, fordi Danmark er yderst aktiv i udviklingen af standarder. Vi stemmer ikke bare ja eller nej til forslag, vi er med til at forme standarderne, og vi er toneangivende. Faktisk er der mange forskellige standardiseringsudvalg under området vindmøller, fordi det er så stort, og Danmark er aktiv i dem alle. På den måde har Danmark stor indflydelse på vindmøllernes udvikling og fremtid, forklarer Leo Enrico Jensen.
Uden standarder er man nødt til selv at gøre hele arbejdet
Standarder benyttes for at sikre kvalitet, sikkerhed og best practise samt muligheden for at dele og komponenter passer sammen med andre dele og komponenter. Men hvis teknologierne og systemerne er helt nye, findes der endnu ingen standarder for dem, og så er virksomhederne nødt til selv at udvikle fra bunden af, og selv finde ud af hvordan de skal teste, om teknologien virker.
- Ud over vindmøller satser Ørsted også på solenergisystemer, og det næste er biobrændsel til vores kraftværker. Som noget af det helt nye kigger vi på det, der hedder ”Power to X” med brint, så overskydende vindenergi kan overføres til andre sektorer fx transport, men der stadig noget vej endnu. Vi arbejder også med bioethanol og har et anlæg i England. Meningen er, at anlægget skal producere energi på baggrund af husholdningsaffald, men teknologien er tung at modne. Så disse nye energiformer er vi ikke helt i mål med. Det er nok vilkårene, når der ikke findes standarder for teknologierne endnu for så skal vi selv udvikle fra bunden af, og så er risikoen for løbe ind i problemer større, end når der er standarder, vi kan følge, siger Leo Enrico Jensen.
Håb for FN’s verdensmål i 2030
Generelt mener Leo Enrico Jensen, at Danmark er kommet langt med at indføre bæredygtig energi i elproduktionen. Over 50 % af strømmen i det danske elnet er bæredygtigt. Og på globalt plan er han optimistisk. 2030 er det år, som FN har sat som målet for, hvornår der skal være universel adgang til elektricitet til en overkommelig pris, og hvor vedvarende energi skal indgå som en væsentlig andel af den samlede elproduktion.
- Hvis man laver en mission om at gøre kloden bæredygtig, så kan vi nok gøre det hurtigere, end vi tror. Når først hjulene ruller, kan det gå stærkt. Jeg tror, man siger, 30 % af elektriciteten er bæredygtig på globalt plan lige nu. Hvis man så regner på det, tror jeg, at vi i 2030 kommer op på, at 50 % af ellen stammer fra bæredygtig energi. Men bæredygtigheden handler også om at indføre omkostningseffektive teknologier, så vi samtidig kan reducere det globale elforbrug fra fx bygninger og industri. Med alt det fokus, der er i de forskellige lande og regeringer, er jeg optimistisk, siger Leo Enrico Jensen og fortsætter:
- Når jeg kigger tilbage på Ørsted, dengang vi indførte strategien om 85% bæredygtigt og 15 % fossilt, så tænkte vi, at det ville tage en generation at opnå det. Men her 12 år senere er vi faktisk nået i mål. Så selv om det nok er sværere at omstille så hurtigt globalt, synes jeg, det viser, at det er muligt - men vi er nødt til at arbejde sammen om det, slutter Leo Enrico Jensen.
Yderligere information
Ønsker du at vide mere om vindmøllestandarderne eller arbejdet i det danske udvalg for vindenergisystemer (S-588), er du velkommen til at kontakte Christine Weilbøl Bertelsen, standardiseringskonsulent i Dansk Standard, på cwb@ds.dk eller 3996 6388.
