Ølinnovation er godt nyt for klimaudsatte landbrug

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

Se virksomhedsprofil  

Carlsbergs superbyg er kun første skridt. Næste afgrøde, der kommer under laboranterne mikroskop, er humlen. Foto: anmbph/123RF

Den danske ølgigant Carlsberg har været i laboratoriet for at fremavle en ny byg – en superbyg, der kræver mindre energi under maltning og brygning,og derfor har en lavere klimabelastning end sit uforædlede modstykke.

”Null-LOX3G giver energibesparelser under maltnings- og brygprocessen, øllet holder sig desuden friskt i længere tid og giver bedre skumkvalitet. I øjeblikket er vi derfor i gang med at lave større mængder, hvilket hjælper os på vejen mod nul CO2-udledning fra vores bryggerier i 2030”, forklarer Birgitte Skadhauge, som er VP i Carlsberg og samtidig chef for ølproducentens laboratorium, til FINANS.

LÆS OGSÅ

Klima, miljø og energi

17.03.2023 | Af Kinnarps A/S

Er møbler bæredygtige bare fordi de indgår i en cirkulær model?

Cirkulær økonomi har for alvor skabt momentum i samfundet, virksomheder og organisationer med henblik på miljøet, mennesker og mangel på ressourcer. Dét og forståelsen af at den lineære ”udvind-producér-køb-smid-ud” tankegang ikke er holdbar. Derfor bliver den lineære model i stigende grad erstattet med den cirkulære, der holder materialer i værdikæden for at mindske CO2-emissioner, forurening og ressourcespild. Et udbredt fokus er bl.a. affaldssortering, genanvendelse og genbrug af eksisterende materialer, der ellers kan blive til affald.

Indhold fra partner

Den klimavenlige byg har Carlsberg udviklet gennem gensekvensering, hvor forskere kan finde frem til attraktive egenskaber efter de har kortlagt afgrødens genom for derefter at fremavle dem:

Læs også: Biodiversitet kan være nøglen til et klimarobust landbrug

”Vi har simpelthen screenet kæmpestore biblioteker, vi har lavet, for at finde lige præcis den genetiske variant, vi er interesseret i. Når man finder en variant, der for eksempel ikke har en særlig høj enzymaktivitet, og så krydser den ind i andre, så kan man eliminere mange af problemerne”, siger Birgitte Skadhauge.

Det er gået så godt, at bryggeriet nu er klar til at gøre sin superbyg til den nye standard i branchen.

”Nu begynder vi at promovere det, fordi vi har nok mængder af såsæd. Vi har lavet en del kontrakter med forædlere rundt omkring i verden, der gerne vil forædle det og simpelthen begynde at supplere det som en ny maltbygstandard”, fortsætter Birgitte Skadhauge.

Til fordel for andre

Næste skridt for Carlsberg er at gensekvensere en anden centrale afgrøde indenfor ølbryggeri - nemlig humlen, der dog har et 2,5 gange så stort genom som byg.

Samtidig arbejder ølgigantens laboranter også på et relateret forskningsprojekt, som vil styrke andre planters klimaresistens, da det bliver stadigt vigtigere i en verden med stigende klimaudfordringer sideløbende med et voksende befolkningstal.

Det kan være planter som hvede, der er velkendt herhjemme, som får øget sin klimaresistens. Men det kan også være den majslignende plante sorghum, som er et af fokusområderne i projektet lige nu. Plantet er i forvejen er vigtig i tørkeplagede og varme områder. Hvis de egenskaber i planten styrkes, samtidig med at smagen forbedres, kan den i fremtiden blive en ideel fødevare i områder plaget af tørke.

Læs også: Bæredygtige landbrug danner grundlag for 40 nye grønne anbefalinger

"Siden at sorghum er så tørke- og varmetolerant, gror den ret godt i områder som Indien, Afrika og Sydøstasien. Folk med lavere indkomster og måske et lille dyrkningsareal vil være mere sikret en mere stabil indkomst”, fortæller Birgitte Skadhauge.

Carlsberg kommer til at patentere en del af deres forskning, men ikke det hele. Det handler mest om at få dækket udviklingsomkostningerne, lyder det fra Birgitte Skadhauge. Men håbet er at både klimavenligt sorghum, humle og byg bliver udbredt i landbruget og fødevareproduktionen – også hos konkurrenter. I stedet satser Carlsberg på en gevinst ved at være de første på markedet.

”Lige nu er det meget Danmark, Norge og Sverige, for vi har haft nogle større dyrkningsområder I Danmark. Næste år kommer der en del til Polen og England”, afslutter hun.

- KCP