100 klimaløsninger skal inspirere til grønnere lokalområder
I dag præsenteres 100 af de bedste klimaløsninger fra kommuner over hele landet. Målet er at vise grønne løsninger, som kan inspirere andre både herhjemme og i udlandet.
I dag udgiver Realdania og tænketanken Sustainia en ny rapport, der forsøger at samle 100 af de bedste klimaløsninger i landets kommuner. Rapporten ved navn "Klima100" er baseret på erfaringer med grøn omstilling fra 80 udvalgte kommuner fra hele landet. Målet er, at kommunerne skal vise hinanden, hvordan man kan implementere flere grønne løsninger.
"Aldrig før er der tegnet et så omfangsrigt, grønt samtidsbillede af de danske kommuner," siger filantropidirektør Anne Skovbro fra Realdania.
”Klima100 viser, hvor meget de enkelte kommuner kan løfte i Danmarks grønne omstilling, og hvor stort potentialet er til at skabe lokal vækst og trivsel gennem klimatiltag. Væbnet med al den inspiration, der ligger i Klima100, ser vi frem til at arbejde med kommunerne for at sætte endnu mere fart i den grønne omstilling”, siger direktør i Sustainia, Rasmus Schjødt Pedersen.
Læs også: 301 danske forskere råber op: Danmarks klimaindsats er for dårlig
Af de flere end 160 kommunale projekter, der søgte optagelse i Klima100, kunne rapporten konkludere, at flest kommuner har fokus på klimatilpasning, altså hvordan man tilpasser kyster, boligområder og byrum til klimaforandringerne.
I Langeland Kommune eksporterer man lokal grøn energi, og Skanderborg Kommune har anlagt en permavej, der opsamler og opbevarer regnvand. Det er nogle af de klimavenlige initiativer, som står beskrevet i Klima100. På den måde ønsker man at synliggøre nogle af forsøgene på at gøre lokalområder grønnere og sikre fremtiden.
”I en travl kommunal hverdag er det en udfordring at danne sig et overblik over de gode eksempler, man kan blive inspireret af. Med Klima100 ønsker vi at bidrage til videndelingen,” forklarer Anne Skovbro, filantropidirektør i Realdanias, der står for finansiering af Klima100.
De 100 projekter er valgt ud fra et pointsystem baseret på syv kriterier:
- Klimaeffekt: Projektets forventede eller dokumenterede reduktion i drivhusgasser og/eller bidrag til klimasikring.
- Merværdi: Om projektet har medvirket til en forbedring af andet end klimarelaterede forhold; beskrevet med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.
- Innovation: I hvilket omfang projektet udviser en ny eller banebrydende tilgang til løsning af klimamæssige udfordringer.
- Samarbejde: I hvilken grad demonstreres godt samarbejde mellem de involverede i projektet, fx på tværs af forvaltninger og kommunegrænser.
- Borgerinddragelse: I hvilken grad projektet formår at inddrage borgerne i udviklingen og implementeringen af projektet.
- Skalérbarhed: I hvilken grad projektet er designet, så det potentielt kan både skaleres og
duplikeres andetsteds og i andre kommuner. - Videndeling: I hvilken grad deles, eller planlægges det at dele, projekterfaringerne på
tværs af forvaltninger, kommunegrænser eller internationalt.
Kilde: Realdania
Kommunale ambitioner skal inspirere resten af verden
Derudover viser Klima100, at flere kommuner sætter ambitiøse mål for CO2-udledning. Med hver deres tilgang og rammebetingelser har Ærø, København, Sønderborg og Aarhus eksempelvis målsætninger om at opnå CO2-neutralitet i årene mellem 2025 og 2030.
Klimaprojekterne fordeler sig på 12 kategorier, som blandt andet tæller vedvarende energi og klimasikrede byrum. De er udvalgt af Sustainia og tænketanken Concito i samarbejde med et ekspertpanel, der blandt andet består af repræsentanter fra DTU, Climate-KIC og Nationalt Center for Miljø og Energi.
Læs også: Landbruget begraver stridsøksen for at sikre dansk økologi
FN’s 17 verdensmål har været en del af ansøgningskriterierne, og derefter er de 100 medvirkende projekter vurderet ud fra et pointsystem.
Klima100 bliver offentliggjort i dag under Nordic Clean Energy Week, der er en af de største klimafokuserede begivenheder i Danmark siden COP15. Med Klima100 ønsker man at vise de konkrete initiativer og ideer til de globale beslutningstagere som deltager, så resten af verden kan se de løsninger og den viden, som Danmark ligger inde med.
Hele rapporten kan læses her
-EST