04.05.2022 | Klima, miljø og energi
15.500 danskere donerer skov på Fyn
Indhold fra partner Hvad er dette?
Naturen har for lidt plads i Danmark, men en stor plads i manges hjerter. Nu har den 170 ha store Hesbjerg Skov på Fyn fået danskernes kærlighed at føle. 15.500 naturglade danskere og 133 virksomheder i hele landet har doneret mere end 10 mio. kroner til Den Danske Naturfond, som har lagt et tilsvarende beløb og dermed sikret hele skoven.
Nu overlader Naturfonden skoven til naturen og giver publikum fri adgang, nye faciliteter og naturformidling i samarbejde med Odense Kommune.
Læs også: Ny skov gør Fyn endnu finere
Formand for Den Danske Naturfond, Bengt Holst, er glad for den store opbakning til at hjælpe naturen.
”Vi mærker en større og større interesse for at give gaver, der gør gavn for vores fælles natur og klimaet. Det er imponerende, at så mange danskere vil hjælpe med at give naturen mere plads. Jeg er meget taknemmelig, og er sikker på, at vores børn, børnebørn og kommende generationer vil sætte pris på, at vi gør en konkret forskel frem for bare at snakke,” siger Bengt Holst.
Skovbeviser er populære som gave med mening ved blandt andet jul, fødselsdag og Mors Dag. Hver en krone til beviset går til at hjælpe naturen med mere plads.
15.500 danskere hjælper Hesbjerg Skov
Donationer fra 15.500 danskere og 133 virksomheder har til sammen reddet omkring halvdelen af Hesbjerg Skov. Donationerne fra danskerne kommer fra Naturfondens Skovbeviser, som er populære julegaver og som gave til Mors Dag og fødselsdag. Naturfondens 6700 faste Naturbeskyttere har også været med til at sikre Hesbjerg Skov. Hver en krone af alle donationer bliver til mere plads til naturen.
133 virksomheder hjælper Hesbjerg Skov
133 virksomheder er med til at sikre Hesbjerg Skov. Deres donationer kommer fra TV 2’s og Naturfondens indsamling til gavn for naturen, Danmark redder jord, i maj 2021. Fynske Naturfrisk og Nelles Kaffe er nogle af de virksomheder, der er med til at sikre Hesbjerg Skov.
Klima, miljø og energi

Rapport fra Biodiversitetsrådet: Biodiversiteten er under pres og har kun 2,3 procent gode, beskyttede levesteder tilbage
Tabet af biodiversitet er ikke stoppet, og biodiversiteten er fortsat under stort pres i Danmark. Det vurderer Biodiversitetsrådet i sin første rapport.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Klima- og miljøorganisationer modtager nye donationer fra Nordnet
I en tid, hvor både klima og økonomi er under stærkt pres, er vi ekstra glade for at kunne sende penge til FødevareBanken, Plastic Change og Den Danske Naturfond, der modtager donationer fra The Re:turn Initiative. I år giver Nordnet nemlig, som du måske allerede har hørt, 0,10 svenske kroner for hver handel, der foretages på vores platform. For 3. kvartal er der 178.228 DKK på vej til organisationerne. Men hvad bruger de egentlig pengene til?
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

60 virksomheder sikrer skov i Vejle Ådal
Det er populært for virksomheder at hjælpe naturen med mere plads. Flere end 60 virksomheder har sikret en hel skov sammen med 9.000 danskere. Den 500.000 kvadratmeter store Engelsholm Sønderskov i Vejle Ådal er årets julegave til naturen fra danskere i hele landet. Det er fjerde gang, Naturfonden frikøber skov med hjælp fra naturglade danskere og virksomheder.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Natur er populær firmagave
Flere virksomheder vælger at give et NATURBEVIS som gaven med dybere mening end lidt sødt til ganen eller smukt for øjet. Det er tiltrængt, for den danske natur har brug for hjælp.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Case: Naturen på Mandø vokser
Nu bliver endnu mere af Mandø til natur. Naturfonden udvider indsatsen på Vadehavsøen, for at truede og sjældne fugle kan få endnu flere levesteder.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Stort naturområde på vej ved Vadehavet
Et stort landbrugsområde ved Vadehavets diger bliver omdannet til natur. 230 hektar svarende til cirka 460 fodboldbaner skal i fremtiden være spisekammer for millioner af fugle. Samtidig får Tønder bedre beskyttelse mod oversvømmelser, som truer byen på grund af klimaforandringer. Naturprojektet koster 69 mio. kr. og bliver til i et tæt samarbejde mellem Tønder Kommune, private fonde, Landbrugsstyrelsen og lokale landmænd.
Indhold fra partner