20 kommuner styrker børns grønne dannelse gennem undervisning de kan tage og føle på
I skoler landet over er der et stigende ønske om at arbejde mere ‘hands- on’ med klima i undervisningen. Både erfaringer og forskning viser, at når lærerne går praktisk til værks, kan eleverne nemmere forholde sig til, hvad de store spørgsmål om klima og bæredygtighed betyder for dem i deres hverdag. Det er baggrunden for, at hver femte danske kommune nu samarbejder med Den Grønne Rygrad om at tilbyde mere motiverende klima- og bæredygtighedsundervisning med udgangspunkt i STEM-fagene på skolerne.
Mange børn og unge bliver motiveret i selv at kunne handle på klimakrisen. Når de for eksempel besøger en muslingefarm, får de både konkrete erfaringer med bæredygtig fødevareproduktion og får øjnene op for livet under havoverfladen. Foto: CONCITO.
Fra Jammerbugt i nord, over Aabenraa i syd til Helsingør i øst. 20 danske kommuner er nu en del af Grøn Rygrad-samarbejdet, der kortlægger og skaber viden om aktiviteter i de deltagende kommuner, så den enkelte lærer ikke står alene med opgaven.
Mange kommuner har en vifte af tilbud og har i flere år arbejdet på at gøre miljø, klima og bæredygtighed til en del af skoledagen for eleverne i grundskolen. Men fordi aktiviteterne er knopskudt over tid, kan det være svært både for kommunerne selv og for den enkelte lærer at overskue de gode undervisningsmaterialer og -forløb, der allerede findes lokalt.
”Grundskolerne er vores største uddannelsesinstitution, og den grønne omstilling er vores største samfundsopgave. Den grønne omstilling hviler på en kvalificeret grøn arbejdsstyrke, der i barndommen har fået vakt nysgerrigheden for - og erfaringer med – grøn dyrkning, forsyning og cirkulære kredsløb,” siger Synnøve Kjærland, programchef i CONCITO og konstaterer:
”En styrkelse af klimaundervisningen, så den fremmer håb og handlekraft og modvirker apati og bekymring hos vores børn og unge, er derfor en opgave, som kræver en plan og konkrete indsatser for at kunne føres ud i livet.”
Overblik til alle og videndeling på tværs af kommuner
Gennem samarbejdet med de 20 kommuner er det blevet tydeligt, at de ikke starter på bar bund.
Siden starten i 2019 har Den Grønne Rygrad kortlagt og samlet information om 1200 grønne åben skole-aktiviteter og 400 undervisningsmaterialer inden for temaerne energi, fødevarer, klima, ressourcer, natur og sundhed. Fælles for de mange kommuner i Grøn Rygrad er, at ud over den indsats skolerne selv gør, så bliver de også hjulpet godt på vej af kvalificerede åben skole-aktører.
Den Grønne Rygrad holder styr på alle trådene og har gennem arbejdet opnået et unikt politisk, fagligt og virkelighedsnært overblik i de kommuner, der samarbejdes med og kan derfor hjælpe kommunale aktører og lærere med at styrke klimaundervisningen lokalt.
”Det er vigtigt, at eleverne opnår viden, engagement og kompetencer og både får oplevelse af, at der handles på klimaudfordringen i samfundet generelt, og at de selv kan gøre noget. Det er dog mindst lige så vigtigt, at eleverne forstår, at det ikke er deres ansvar at løse klimakrisen. Det er en ‘voksenopgave’. Man kan dog godt handle uden at have ansvaret, og for mange børn og unge føles det godt og motiverende både selv at have et handlerum, men også at blive opmærksom på, hvad der er de voksnes; både forældrenes, politikernes, virksomhedernes og kommunernes ansvar,” siger Synnøve Kjærland.
Forskelle og ligheder kommunerne imellem
De danske kommuner er langt fra ens, og det fremgår tydeligt af de 20 samarbejdskommuner i Den Grønne Rygrad, der består både af land- og bykommuner i alle de fem danske regioner. Nogle af kommunerne har store forvaltninger og mere end 20 folkeskoler, mens andre kun har en enkelt skolekonsulent ansat til at supportere tre folkeskoler.
Afgørende er det, at eleverne kommer ud af klasselokalet og ud i verden, hvis de skal kunne forstå og agere i den. Og at det, de lærer i skolen, bliver sat i en samfundsrelevant kontekst, fx via besøg hos eksterne aktører.
Når eleverne besøger den lokale genbrugsplads, får de både en sanselig oplevelse, når de ser bjergene af produceret affald, men de får også konkret viden om affaldssortering og minimering af affald. Og når de besøger en muslingefarm, får de både konkrete erfaringer med bæredygtig fødevareproduktion og får øjnene op for livet under havoverfladen. Og når eleverne, gennem elevråd eller grønne råd, fx i Kerteminde eller Vejle kommune, dykker ned i de kommunale klimaplaner og udformer konkrete klimahandlingsforlag, får de en vigtig stemme i det lokale demokrati.
Om samarbejdet i en af de senest tilsluttede samarbejdskommuner, Vallensbæk, siger Louise Hoffbeck Frederiksen, der er naturfaglig konsulent i kommunen: “Den Grønne Rygrads kortlægning har åbnet for nye samarbejder og vil forhåbentlig skabe sammenhængskraft på tværs. Jeg håber, at samarbejdet kan inspirere flere lærere til at huske på de gode muligheder Vallensbæk har lige udenfor døren, når de skal planlægge en alsidig og motiverende undervisning.”
Unik national materialebank med klima-bæredygtighedsmaterialer til alle landets lærere
På https://dengronnerygrad.dk/ kan man som lærer både finde information om konkrete tilbud om hvad der sker i den enkelte af projektets 20 samarbejdskommuner. Men der er også links til didaktiske grundlag, webinarer om praksisnær undervisning og elevinddragelse og finder man både overblik over hvad der er tilgængeligt af tilbud i de 20 kommuner der er en del af samarbejde.
Som et særligt tilbud til alle lærere landet over har den Den Grønne Rygrad kortlagt og samlet over 400 undervisningsmaterialer, der kan bruges i klima- og bæredygtighedsundervisningen uanset hvor man underviser i landet. Materialerne er sorteret indenfor klassetrin og Den Grønne Rygrads seks temaer; energi, fødevarer, klima, natur, ressourcer og sundhed, og der kan også søges via en række nøgleord. Materialebanken er frit tilgængelig og et kvalificeret bud på et overblik over gode klima- og bæredygtighedsmaterialer udformet af seriøse undervisningsaktører. Find materialebanken HER
