CONCITO får vigtig rolle i global FN-rapport om klima

Danmarks grønne tænketank, CONCITO, har indgået en samarbejdsaftale med FN’s Miljøprogram, UNEP. Aftalen er et konkret udtryk for tænketankens nye internationale engagement.

Inger Andersen, direktør for FN's miljøprogram, har indgået et formelt samarbejde med CONCITO. Samarbejdsaftalen blev underskrevet for nylig, da Inger Andersen var i København til indvielsen af Copenhagen Climate Centre..

09.06.2022

Sponseret

CONCITO

Det nye samarbejde indebærer, at CONCITO skal koordinere udarbejdelsen af den store årlige statusrapport fra UNEP om udviklingen i udslip af drivhusgasser i forhold til reduktionsindsatserne, den såkaldte Emissions Gap Report. Det vil ske i tæt samarbejde med UNEP’s nye Copenhagen Climate Centre i FN Byen i Nordhavnen.

Rapporten er bredt anerkendt som et centralt input til de internationale klimaforhandlingsmøder, de såkaldte COP møder, og bliver flittigt brugt af landenes forhandlingsteams, der anerkender rapporten som en uafhængig kilde til opdateret information på højt videnskabeligt niveau.

Samarbejdsaftalen blev underskrevet for nylig, da direktør for UNEP, Inger Andersen, var i København til indvielsen af Copenhagen Climate Centre.

”Hos UNEP glæder vi os over vores samarbejde med CONCITO, der har til formål at styrke den videnskabelige forståelse af klimaforandringer. Jeg er glad for, at CONCITO allerede bidrager med sin ekspertise i UNEP's årlige Emissions Gap Report og i andre fælles initiativer, der er undervejs," siger Inger Andersen, direktør for UNEP.

International direktør i CONCITO, Jarl Krausing, glæder sig også over det tætte samarbejde:

”Vi er meget stolte over at have indgået denne aftale med UNEP, som vi ser som en blåstempling af vores arbejde. Det afspejler desuden, at Danmark og dansk ekspertise har en førerposition på mange klimaområder. Viden om klima er helt afgørende for, at de nødvendige politiske beslutninger bliver truffet hurtigst muligt.”

Rapporten viser en dyster sandhed
Emissions Gap Report er UNEP’s hovedrapport på klimaområdet og udkommer årligt op til de internationale klimaforhandlinger. Rapporten viser, hvor store de globale udledninger af drivhusgasser vil være i 2030, hvis verdens lande opfylder deres nuværende klimamålsætninger. Dette sammenlignes med det niveau, som videnskaben fortæller siger, er nødvendigt, hvis vi vil have en rimelig sandsynlighed for at opfylde Parisaftalens temperaturmål. Forskellen på de to opgørelser udgør det såkaldte emissions gap mellem, hvad der bliver gjort, og hvad der er behov for.

”I alle hidtidige rapporter har den nedslående konklusion været, at forskellen er blevet større og det vil kræve både hurtig og ambitiøs handling af verdens lande for at holde temperaturmålene i Paris Aftalen. Der er derfor behov for at holde presset på de globale beslutningstagere,” siger Anne Olhoff, der er senior rådgiver i CONCITO og hovedansvarlig for udarbejdelsen af rapporten.

Rapporten ser hvert år også på mulighederne for at øge klimaambitionen på udvalgte områder og accelerere implementeringen af reduktionstiltag.

Den produceres af globale forfatter-teams for hvert kapitel, en styrekomité med internationalt anerkendte medlemmer og undergår en detaljeret gennemgang med internationale eksperter og landerepræsentanter.

CONCITO er sammen med UNEP Copenhagen Climate Centre sekretariat for rapporten og står desuden for den samlede faglige redigering samt skrivning af en kort opsummering, der publiceres separat.

23.12.2022CONCITO

Sponseret

20 kommuner styrker børns grønne dannelse gennem undervisning de kan tage og føle på

12.11.2022CONCITO

Sponseret

Reality tjek på den globale klimaindsats gav dumpekarakter – men et par positive signaler giver klimahåb

07.09.2022CONCITO

Sponseret

Millionbevilling til grønne fællesskaber for unge

09.06.2022CONCITO

Sponseret

CONCITO får vigtig rolle i global FN-rapport om klima

16.03.2022CONCITO

Sponseret

Nye CO2-krav kan påvirke flere facetter af byggeriet

28.02.2022CONCITO

Sponseret

Ny FN-klimarapport kalder på styrket grønt lederskab og øgede investeringer i en klimasikker fremtid