Ny FN-klimarapport kalder på styrket grønt lederskab og øgede investeringer i en klimasikker fremtid

IPCC-rapporten dokumenterer mere detaljeret og med betydelig større sikkerhed, at klimapåvirkninger og risici er mere omfattende og alvorlige end vurderet i tidligere rapporter. Samtidig indtræffer de ved lavere grader af global opvarmning end tidligere vurderet.

Den nuværende globale opvarmning, på omkring 1,1 grader, har allerede medført en række faretruende klimaforandringer i form af øget hyppighed og intensitet af ekstremvejr såsom tørke, hedebølger, brande, oversvømmelser og storme. Disse klimaforandringer har allerede nu alvorlige konsekvenser for mennesker, samfund og økosystemer samt for deres robusthed.

”Videnskaben står klarere, og det er skræmmende så galt, det står til. Klimaforandringerne er menneskeskabte, de rammer skævt i verden, og en stigende del af dem er blivende. Derfor vokser også behovet for klimatilpasning, men det kan aldrig erstatte behovet for øjeblikkeligt at nedbringe vores udledninger af drivhusgasser til atmosfæren markant. De skal ned, og det skal gå hurtigt,” siger Jarl Krausing, international direktør, CONCITO, og understreger:

”Derfor er der behov for et markant gearskifte i den globale klimapolitik. Det var positivt med de mange klimaplaner og frivillige tiltag, som blev annonceret ved COP26 i Glasgow. Nu skal vi have sat handling bag ordene med stor hastighed og i meget stor skala. Et vigtigt budskab i rapporten er behovet for at sikre transformative tilgange, fremfor blot at fokusere på enkeltstående projekter, programmer og sektorer.”

Klimatilpasningen er utilstrækkelig og kan ikke løse opgaven – heller ikke i Danmark
Med den nuværende globale opvarmning er klimatilpasningen utilstrækkelig globalt set. Når og hvis temperaturen stiger til 1,5-2,0 grader, vil det blive endnu mere udtalt. IPCC-rapporten viser ydermere, at der nu opstår grænser for tilpasning og at der er eksempler på fejlslagen tilpasning, hvor sårbarheden øges fremfor at blive mindre.

”Samtidig ser vi nu irreversible forandringer, der ikke kan føres tilbage, og med stigende temperaturer kan de blive helt uoverskuelige. Derfor gælder det især om at begrænse dem for at holde råderummet for effektiv klimatilpasning åbent. Det kræver hurtige og drastiske reduktioner af de globale drivhusgasudledninger,” siger Jarl Krausing.

IPCC rapportens budskaber er også relevant for den danske virkelighed. Omfanget er irreversible skader vil også i Danmark vokse med øget temperatur. Fremtiden for Danmarks byer, landarealer, kyster og natur afhænger på sigt af en ambitiøs global klimapolitik på grund af risikoen for en markant ændret dynamik i det danske vejrmønstre og vandkredsløb.

Rapportens klare anbefaling af en integreret tilgang som kobler klimaindsatser med hensyn til natur, biodiversitet og miljø er også relevant for Danmark. Naturbaserede løsninger må også herhjemme være et centralt pejlemærke i såvel klimatilpasning om indsatsen for at nedbringe eller lagre CO2. Når en national klimatilpasningsplan forventeligt bliver offentliggjort senere i år, er det derfor afgørende, at den er ambitiøs og indeholder klare mål og prioriteter på både kort og langt sigt.

Danmark må påtage sig et større internationalt klimaansvar
IPCC-rapporten viser, at verdens fattige lande bliver hårdest ramt af klimaforandringerne, og at mennesker her også er mest udsatte for at dø på grund af ekstremt vejr. Klimaforandringer har øget uligheden i og mellem lande, og flere millioner mennesker vil blive tvunget ud i ekstrem fattigdom, hvis opvarmningen fortsætter.

”Vi er i gang med at underminere grundlaget for en bæredygtig udvikling i verden. Hvis vi ikke håndterer det hurtigt, så ødelægger vi leveforholdene i nærområder og det fører til migration i stor skala. Klimahandling er derfor ikke en isoleret øvelse, men skal ses i bred udviklingspolitisk sammenhæng,” understreger Jarl Krausing.

Indsatsen for at nedbringe påvirkningerne, klimatilpasning og finansiering skal derfor løses samlet i transformative indsatser. Det drejer sig i første række om at få udledningerne af drivhusgasser ned fx ved at understøtte initiativer til aggressiv dekarbonisering af byer og sektorer som landbrug, transport og energi. Dernæst skal der massiv støtte - eksempelvis teknologi - til udsatte lande, så mennesker i landdistrikterne kan opretholde deres liv, bevare jobs, have sikkerhed for fødevarer og dyrke jorden på klimaklog vis.

”Man kan ikke adskille fattigdomsbekæmpelse og klimaindsats, det skal sammentænkes overalt. Ellers får vi ikke en bæredygtig udvikling,” siger Jarl Krausing.

Transformativ indsats kræver flere penge på bordet
Den globale klimaindsats skal i langt højere grad sammentænkes med en rettighedsbaseret bæredygtig udviklingsindsats, for eksempel fremme af god regeringsførelse, sikring af ligestilling mellem kønnene, fremme erhvervsudvikling og jobskabelse i både by og på land, sikring af energi-, vand-, og fødevareforsyningssikkerhed, en styrket beskyttelse af landrettigheder, oprindelige folk, biodiversitet og natur, samt sikring af en inkluderende og retfærdig grøn omstilling. Kun herved er det muligt at sikre de rette rammebetingelser, en effektiv klimaindsats og blivende gevinster i indsatsen for at bekæmpe fattigdom.

”Det er en ekstremt kompleks indsats, og i lyset af hvad videnskaben nu fortæller os om behovet for transformative indsatser, så skal der langt flere penge på bordet til den globale klima- og udviklingsindsats,” konstaterer Jarl Krausing. 
CONCITO mener derfor, at Danmark bør gribe denne oplagte anledning til at øge bistanden fra de nuværende 0,7% af BNI. Som minimum skal vi op på niveau med Sverige og Norge, der ligger omkring 1,0%.

”Vi skal op på en helt anden klinge, og det haster, for vi er langt bagud i arbejdet med at halvere de globale udledninger inden 2030, sådan som klimavidenskaben foreskriver. Samtidig skal vi sikre tilstrækkelig klimatilpasning for at skabe modstandsdygtige samfund,” siger Jarl Krausing.

IPCC-rapport gør det tydeligt, at tabs- og skadesomkostninger til håndtering af klimaforandringer vil stige signifikant selv under øget tilpasning og accelererede emissionsreduktioner. Rapporten vil spille en væsentlig rolle i hele diskussionen omkring tab og skader som der er særligt fokus på frem mod de årlige internationale klimaforhandlingerne (COP27).