5 centrale spørgsmål, I skal afklare, før I går i gang med CSRD-rapportering
Spørgsmålene er mange og svarene endnu flere, når det gælder CSRD-rapportering. Vi har konsulteret en række af Rambølls CSRD-eksperter og udvalgt 5 centrale spørgsmål, I nok skulle have stiller jer selv i går. Find dem her og bliv klogere på CSRD-rapportering og systemunderstøttelse.
Ok, I er sikkert godt i gang. Eller i gang i al fald. Det er dog ikke for sent at få en god start, og hvis ikke svarene på vores fem udvalgte spørgsmål er tilfredsstillende klare i jeres organisation netop nu, kan du stadig nå at kaste dig ind i en strategisk vigtig afklaringsproces.
Lad os se på det ene spørgsmål, som ikke tåler slinger i valsen.
1. Hvem har ansvaret for CSRD-rapporteringen?
Hvem står egentlig for CSRD-rapporteringen i jeres virksomhed? Måske er det soleklart. I så fald alletiders. Vi oplever dog, at det ikke altid er tilfældet.
Nøjagtig rapportering kræver tydelig ansvarsfordeling, og spørgsmålet om, hvem der i sidste ende binder knude på gavebåndet, er vigtigt at have på plads, før I kommer for langt med processen. Det kan være en enkeltperson eller et team, men uden en klar ejer eller tovholder risikerer projektet hurtigt at køre af sporet.
Afklaringen er også væsentligt i forhold til, om I har et CSRD-software – eller blot Excel – til at støtte jer undervejs. Typisk består en organisation af mange forskellige afdelinger, der alle skal generere rapporteringskrævende data eller samarbejde om processen.
Med CSRD-software som jeres primære system er der også behov for en overordnet tovholder, men samarbejdet er markant lettere og mere smidigt på tværs af funktioner i organisationen. Den del vender vi til bage til.
Med top-down fremgangsmåden gælder det for tovholderen mest om at holde processen i gang og informere forskellige afdelinger om deres ansvar. De faktiske nødvendige datapunkter og det egentlige rugbrødsarbejde håndteres i stor grad af systemet, der klart og tydeligt fortæller afdelingerne, hvad der skal rapporteres.
Uanset jeres fremgangsmåde - ved at definere en eller to centrale tovholdere med det overordnede ansvar for projektstyringen, sikrer I en fokuseret proces forankret i jeres forretning og rapporteringsbehov.
2. Hvor mange ressourcer kræver rapporteringen?
Dette spørgsmål er nok på alles læber. Vi får det ofte, uanset om det handler om konsulentydelser eller system-support. Mere uddybende bør I komme omkring spørgsmål som: Skal I ansætte nye kolleger? Hvor meget skal revisionsfirmaet involveres? Hvad med managementkonsulenter? Hvor mange interne timer kan spares ved at vælge et CSRD-softwaresystem? Hvor lang tid tager det hele samlet set? Og så videre og så videre.
Dermed bliver svaret også et typisk ’det kommer an på’. Ressourcer er ofte den begrænsning, der fylder mest ved første øjekast. Især når I står over for jeres første CSRD-rapportering.
I sidste ende er det selvfølgelig ledelsen, der afvejer evt. behov for yderligere arbejdskraft i forhold til budget, forretningsmål og rapporteringens kompleksitet.
Men det er vigtigt også at betragte CSRD-rapportering som mere end en udgift og et sæt lovkrav, der skal overholdes. CSRD kan nemlig give langt mere værdi ud over simpel compliance.
Du kan fx læse, hvordan CJ koncernen bringer CSRD-rapportering fra udgift til gevinst. Det gør de ved at vælge vores software-løsning. Men nok om os.
At arbejde med CSRD kræver generelt en opskalering af ressourcer eller omfordeling af eksisterende arbejdskraft i en eller anden grad. Det kan være nødvendigt både i opstartsfasen og som en løbende investering for at opretholde og videreudvikle jeres rapporteringspraksis.
Hvor stort behovet er, afhænger dog kraftigt af jeres løsning, fremgangsmåde og eksisterende ressourcer og kompetencer.
3. Hvad er vores overordnede ambition med CSRD-arbejdet?
Det leder os til spørgsmål tre. Nogle anser CSRD-rapportering som ren compliance forpligtelse. Det er der for så vidt intet galt i, og til tider er det også det, der giver bedst mening.
Det afhænger i høj grad af jeres virksomheds forretningsmæssige fokus og ambitioner.
I alle tilfælde er det dog ekstremt vigtigt at overveje potentialet for at bruge jeres rapportering — altså arbejde I skal udføre uanset — strategisk i form af fx effektiviseringsprojekter og fremhævning af bæredygtighedsinitiativer.
Det er naturligt, at udgangspunktet for mange er at se CSRD som en lovmæssig forpligtelse. Det driver en vis form for ’sense of urgency’ på godt dansk.
Men mange fremsynede virksomheder betragter CSRD som en mulighed for at forbedre deres forretningsoperationer, bæredygtighedsarbejde og kommercielle profil. Derfor er mange af de ikke-børsnoterede virksomheder allerede i gang med arbejdet.
Aktiv brug af CSRD-information kan nemlig understøtte alt fra risikostyring og innovation til styrkelse af virksomhedens samlede konkurrenceevne.
4. Hvordan sikrer I, at rapporten bliver godkendt i første forsøg?
Uafhængig kontrol af CSRD-rapporten fra uvildig tredjepart er påkrævet. Mere konkret skal en valideret revisor kontrollere og revidere bæredygtighedsregnskabet på linje med den finansielle rapportering for – i første omgang - børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte.
Derfor er sidste skridt i processen også ofte revisionen, som bekræfter rapportens præcision og overholdelse af regler.
Her kan CSRD-rapporteringsværktøjer dog tilbyde muligheden for løbende verificering af revisor og dermed hjælpe med at forberede jer på den afsluttende og kritiske del af rapporteringscyklussen.
Desuden bidrager systemet også ofte til at udforme rapporteringsdokumenter, der imødekommer alle relevante interne og eksterne stakeholderes behov.
Det er langt den bedste måde at sikre, at rapporten bliver blåstemplet i første forsøg.
5. Hvordan kan vi bedst systemunderstøtte vores arbejde?
CSRD-arbejdet er virkelig trin-for-trin arbejde, hvilket er ideelt for til systemunderstøttelse.
Om det så skal være et all-inclusive system eller et sirligt udformet Excel-ark, må I sørge få at afklare snarest muligt, hvis I ikke har gjort det. Selvsagt med skelen til spørgsmål nummer et, hvor projektejeren ultimativt må opveje systemets fordele og ulemper sammen med teamet.
Den største fordel ved brugen af Excel i CSRD-rapporteringen er fleksibiliteten. Der er groft sagt meget få ting, der ikke kan klares i Excel. Udfordringen er alt det andet — manglende overblik og samarbejde, svingende effektivitet, menneskelige fejl osv.
Derfor er det alfa og omega, at I som virksomhed, organisation og evt. koncern grundigt overvejer, hvor jeres behov er størst, og i hvilket omfang I selv vil styre opbygningen af rapporteringen i Excel eller vælger at gå med et mere tilpasset CSRD-rapporteringsværktøj.
Vi har skrevet indgående om de forskellige kategorier af CSRD-software lige her.
Vores eget lod i puljen – CSRD Navigator – er et af mange bud, men vi kommer ikke uden om, at valg af software driver en lang række nye spørgsmål og afklaringsbehov.
Dét, I skal afklare med det samme, er, hvordan jeres overordnede ressourcetræk og strategiske tilgang til CSRD (forretningsudvikling, compliance eller noget helt tredje) påvirker jeres valg af system. Eksempelvis; ’lige tilpas compliance’ på mindst muligt budget rimer jo på Excel som et gratis værktøj. Højere ambitioner eller højere grad af organisatorisk kompleksitet kalder typisk på et egentlig CSRD-system.
Herefter kan I gå til de forskellige udbydere, I har på radaren.
Så vidt de fem spørgsmål I hurtigt skal stille og grundigt afklare.
Hvis du selv arbejder hands-on med CSRD og trænger til færre spørgsmål og mere hjælp, har vi lavet en quick guide til afklaringsworkshops, som du måske kan have glæde af.
God arbejdslyst.
Denne artikel er del af et tema:
Tema: Techløsninger til ESG
Behovet for og indsamlingen af ESG-data eksploderer i takt med nye dokumentations og oplysningskrav. Det bør føre til de håndholdte løsningers endeligt og implementering og integration af nye digitale løsninger. CSR.dk viser i dette team eksempler på, hvordan det kan gøres.