57 af verdens førende virksomheder underskriver Vancouver erklæringen

På FSC’s internationale generalforsamling i Vancouver, Canada, blev den nye Vancouver-erklæring i går annonceret. 57 ambitiøse virksomheder har forpligtet sig til arbejde mod 100% FSC-indkøb.

FSC's internationale generalforsamling i Vancouver, Canada. .

På FSC’s internationale generalforsamling i Vancouver, Canada, blev den nye Vancouver-erklæring i går annonceret. Med Vancouver erklæringen har 57 af verdens mest ambitiøse virksomheder givet et offentligt løfte om at arbejde hen imod en mere bæredygtig brug af verdens skove.

FSC lancerede i går under den internationale generalforsamling et ambitiøst nyt initiativ til at øge brugen af ressourcer fra ansvarligt forvaltede skove rundt om på kloden. Med den nye erklæring har virksomhederne valgt at arbejde hen imod 100 procent brug af FSC-certificeret træ. Men Vancouver erklæringen er også sat i verden for at hjælpe virksomheder med at opfylde FN’s verdensmål om bæredygtig udvikling.

På verdensplan har 57 ambitiøse virksomheder valgt at støtte op om Vancouver erklæringen. Store globale virksomheder som blandt andet IKEA, H&M og Starbucks har allerede givet tilsagn om, at de støtter initiativet. I Danmark har virksomhederne Brio, JYSK og Velux Group blandt andet valgt at støtte op om Vancouver erklæringen. Målet er dog at få flere virksomheder til at tilslutte sig løbende.

”Det er fantastisk at se så mange store virksomheder støtter denne erklæring. Vores skove er en vidunderlig men skrøbelig naturlig ressource, og en masse folks liv afhænger af, at vi bruger skovene bæredygtigt og ansvarligt. Ved at forpligte sig til at bruge FSC-certificerede træ- og skovprodukter, hjælper vores partnere med at beskytte vores skove og planeten til gavn for kommende generationer,” udtaler Kim Carstensen, generaldirektør hos FSC International.             

FSC’s internationale generalforsamling

Hvert tredje år mødes FSC’s medlemmer til den internationale generalforsamling, der i år afholdes i Vancouver, Canada. Generalforsamlingen afholdes i år fra den 8. til den 13. oktober, hvor de første dage er blevet brugt på at debattere beslutningsforslag i FSC’s tre kamre – det økonomiske, det sociale og det miljømæssige kammer. Selve afstemningerne af beslutningsforslagene finder sted i løbet af i dag og i morgen.

På den internationale generalforsamling mødes over 700 repræsentanter fra NGO’er, virksomheder og organisationer for at diskutere og debattere FSC's fremtid. Generalforsamlingen er en unik mulighed for FSC’s medlemmer til at mødes og arbejde sammen på tværs til gavn for verdens skove. I denne forbindelse er den nye Vancouver erklæring blevet annonceret.

02.03.2023FSC Danmark

Sponseret

FSC Danmarks årsdag og generalforsamling 2023

28.11.2022FSC Danmark

Sponseret

Åben høring om FSC’s standard for controlled wood-certificering og den tilhørende nationale risikovurdering

10.06.2022FSC Danmark

Sponseret

FSC giver 10 anbefalinger til at forbedre EU-initiativ for skovrydningsfrie produkter

08.06.2022FSC Danmark

Sponseret

Danmarks første FSC-certificerede offentlige byggeprojekt er nu indviet

22.03.2022FSC Danmark

Sponseret

Jysk kommune bliver den første af sin slags med FSC®-certifikat

07.12.2021FSC Danmark

Sponseret

Vi skal stille flere krav til vores forbrug. Men vi har brug for hjælp!