26.06.2019 | Strategi & ledelse
Aarhus Havn arbejder for at etablere et landstrømsanlæg
Der er ingen løsninger på de mange krydstogtskibes miljøaftryk, hverken nationalt eller på EU-plan. Derfor har Aarhus Havn valgt selv at arbejde for at få et landstrømsanlæg, der skal sikre et bedre havneklima.
Der er ingen lovgivning eller løsning på de miljøkonsekvenser, de mange krydstogtskibe, der hvert år er forbi de danske havne, har. Derfor går Aarhus Havn nu egne veje og forsøger at komme problemet til livs med et landsstrømsanlæg, det er dog en kostelig affære. Foto: Aarhus Havn/Jan Kejser.
Aarhus Havn har valgt at gå egne veje i bestræbelserne på at skaffe bæredygtig energi til skibene i havnen og samtidig leve op til målet om at være CO2-neutral i 2030. Havnen arbejder på at få etableret et landstrømsanlæg, der får 100 procent grøn strøm fra solceller på havnens tage og vindmøller i området.
Læs også: Grøn landstrøm omsider på vej til krydstogtskibene i København
"Den aktuelle debat om landstrøm fokuserer primært på krydstogtskibe, men ud af de cirka 7.000 skibe, der anløber Aarhus Havn hvert år, er det kun cirka 20 krydstogtskibe, der kan modtage landstrøm”, siger direktør for Aarhus Havn, Jakob Flyvbjerg Christensen, og tilføjer:
”Hvis vi etablerer energiforsyning her på havnen, vil vi også kunne levere strøm til f.eks. mobile landstrømsenheder, der kan anvendes af de øvrige skibstyper. Det er et meget ambitiøst projekt, som kræver udvikling af ny teknologi, men vi mener, det er den rigtige vej at gå”.
”En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere”, siger Jakob Flyvbjerg Christensen, havnedirektør ved Aarhus Havn. Foto: Poul Madsen.
Det vil koste 42 millioner kroner
Rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet en landstrømsanalyse for Aarhus Havn. Den viser, at det vil koste Aarhus Havn 42 millioner kroner at etablere et landstrømsanlæg, der kun kan bruges af et begrænset antal krydstogtskibe. Udfordringen vil derfor stadig være de resterende krydstogtskibe og de øvrige skibe på havnen.
”I Aarhus har vi et mål om at være CO2-neutrale i 2030. Derfor kan vi ikke investere 42 millioner kroner i et landstrømsanlæg, der kun ændrer CO2-udledningen marginalt”, forklarer Jakob Flyvbjerg Christensen.
Politisk løsning kan ligestille havnene
Han understreger, at en national eller EU-funderet løsning absolut er at foretrække:
”En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere”.
Havnedirektøren erkender, at det aktuelt kan være ganske svært at lovgive om landstrøm, fordi hver dag har sin nye historie om fremtidens brændstof til skibe.
”Jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at det er svært at agere i feltet omkring bæredygtighed, fordi udviklingen går så stærkt, at det, vi ved i dag, er forældet viden og teknologi i morgen”, fortæller Jakob Flyvbjerg Christensen.
Læs også: 15 internationale organisationer vil være klimaneutrale
Således er der en reel risiko for, at mens man bygger landstrømsanlæg, vil skibene gå over til andre typer brændstof, som f.eks. LNG, brint eller batteridrift. Senest har Maersk meddelt, at man i kommerciel sammenhæng vil anvende madolie som brændstof til containerskibe.
- SDN
Relaterede partnere
|
BC Hospitality Group
Hos BC Hospitality Group tager vi udgangspunkt i begreb… |
|
Sinatur Hotel og Konference
Sinatur Hotel & Konference er en gruppe af seks uni… |
|
Aalborg Kongres & Kultur Center
Certificeret efter ISO 20121 – bæredygtige… |
|
Blue Tree
Vi er rådgivningsfirma der hjælper vir… |
Klima, miljø og energi
Københavns Kommune på vej mod den første emissionsfri byggeplads
København er en stor bygherre og kan derfor gøre en kæmpe forskel for at nedbringe CO2 og skabe renere luft.
Klima, miljø og energi
Bæredygtighed og digitalisering skal få modebranchen tilbage på sporet
Spørger man modebranchen til råds, er der ingen tvivl om, hvor virksomhederne skal sætte ind for at have en fremtid: Bæredygtighed skal på agendaen.
Menneskerettigheder
Sexisme-debatten spreder sig i C25
Den seneste tids sexisme-debat i mediebranchen er nu begyndt at sprede sig til andre brancher. »Jeg tror desværre ikke, at der findes nogen arbejdspladser, der kan sige sig fri for, at den slags er foregået«, siger Tanja Frederiksen, kommunikationschef i Tryg.
Samfund
Markant stigning i de bæredygtige aktiefonde
Øget interesse fra investorer og kommende lovgivning ligger til grund for den stigning, man lige nu oplever for bæredygtige investeringer i den finansielle sektor.
Klima, miljø og energi
Danskerne vil gerne spise mere klimavenligt
Der sker lige nu en klar udvikling i danskernes bevidsthed omkring mad og klimaaftryk. Salling Fondene har iværksat en klimadatabase, der skal hjælpe forbrugeren med at overskue varernes klimaaftryk.
Samfund
Dyrevelfærd øges i det konventionelle landbrug
Det økologiske landbrug har længe været kendt for i langt højere grad at tænke dyrevelfærd ind i deres praksis end det konventionelle landbrug. Nu ser det ud til, at spændet er ved at blive mindre.