26.06.2019 | Strategi & ledelse
Aarhus Havn arbejder for at etablere et landstrømsanlæg
Der er ingen løsninger på de mange krydstogtskibes miljøaftryk, hverken nationalt eller på EU-plan. Derfor har Aarhus Havn valgt selv at arbejde for at få et landstrømsanlæg, der skal sikre et bedre havneklima.
Der er ingen lovgivning eller løsning på de miljøkonsekvenser, de mange krydstogtskibe, der hvert år er forbi de danske havne, har. Derfor går Aarhus Havn nu egne veje og forsøger at komme problemet til livs med et landsstrømsanlæg, det er dog en kostelig affære. Foto: Aarhus Havn/Jan Kejser.
Aarhus Havn har valgt at gå egne veje i bestræbelserne på at skaffe bæredygtig energi til skibene i havnen og samtidig leve op til målet om at være CO2-neutral i 2030. Havnen arbejder på at få etableret et landstrømsanlæg, der får 100 procent grøn strøm fra solceller på havnens tage og vindmøller i området.
Læs også: Grøn landstrøm omsider på vej til krydstogtskibene i København
"Den aktuelle debat om landstrøm fokuserer primært på krydstogtskibe, men ud af de cirka 7.000 skibe, der anløber Aarhus Havn hvert år, er det kun cirka 20 krydstogtskibe, der kan modtage landstrøm”, siger direktør for Aarhus Havn, Jakob Flyvbjerg Christensen, og tilføjer:
”Hvis vi etablerer energiforsyning her på havnen, vil vi også kunne levere strøm til f.eks. mobile landstrømsenheder, der kan anvendes af de øvrige skibstyper. Det er et meget ambitiøst projekt, som kræver udvikling af ny teknologi, men vi mener, det er den rigtige vej at gå”.
”En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere”, siger Jakob Flyvbjerg Christensen, havnedirektør ved Aarhus Havn. Foto: Poul Madsen.
Det vil koste 42 millioner kroner
Rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet en landstrømsanalyse for Aarhus Havn. Den viser, at det vil koste Aarhus Havn 42 millioner kroner at etablere et landstrømsanlæg, der kun kan bruges af et begrænset antal krydstogtskibe. Udfordringen vil derfor stadig være de resterende krydstogtskibe og de øvrige skibe på havnen.
”I Aarhus har vi et mål om at være CO2-neutrale i 2030. Derfor kan vi ikke investere 42 millioner kroner i et landstrømsanlæg, der kun ændrer CO2-udledningen marginalt”, forklarer Jakob Flyvbjerg Christensen.
Politisk løsning kan ligestille havnene
Han understreger, at en national eller EU-funderet løsning absolut er at foretrække:
”En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere”.
Havnedirektøren erkender, at det aktuelt kan være ganske svært at lovgive om landstrøm, fordi hver dag har sin nye historie om fremtidens brændstof til skibe.
”Jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at det er svært at agere i feltet omkring bæredygtighed, fordi udviklingen går så stærkt, at det, vi ved i dag, er forældet viden og teknologi i morgen”, fortæller Jakob Flyvbjerg Christensen.
Læs også: 15 internationale organisationer vil være klimaneutrale
Således er der en reel risiko for, at mens man bygger landstrømsanlæg, vil skibene gå over til andre typer brændstof, som f.eks. LNG, brint eller batteridrift. Senest har Maersk meddelt, at man i kommerciel sammenhæng vil anvende madolie som brændstof til containerskibe.
- SDN
Klima, miljø og energi

Royal Unibrew åbner solcellepark i Faxe
Royal Unibrew åbnede fredag en solcellepark i Faxe med deltagelse af borgmester og lokalpolitikere fra Faxe Kommune, erhvervsaktører og medarbejdere. Parken er den største af sin slags i Danmark og er en del af Royal Unibrews 2025-målsætning om en CO2-neutral produktion.
Klima, miljø og energi

En halv milliard kroner til ny havnaturfond skal understøtte naturgenopretning på havet
Med en ny havnaturfond vil et bredt politisk flertal skabe viden om miljø og natureffekterne af udbygningen af vindenergi på havet og til naturgenopretning i havet. "Den nye havnaturfond er et vigtigt skridt i retning af at skabe en bedre balance i vores havmiljø,” mener miljøministeren.
Samfund

Due diligence-direktivet mangler nu kun et sæt forhandlinger
EU-parlamentets oplæg til direktivet er nu på plads, hvilket baner vejen for forhandlinger op til endelig vedtagelse.
Klima, miljø og energi

SAS sælger billetter til deres første elektriske flyvetur
Det danske flyselskab sælger snart billetter til deres første flyvning med elektrisk fly i 2028.
Supply chain

Kunstig intelligens sikrer tech-startup millioninvestering
En kunstig intelligens, der kan minimere ressourcespild ved at sortere og analysere affald, resulterer i en millioninvestering i virksomheden Aris Robotics.
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.