26.06.2019 | Strategi & ledelse
Aarhus Havn arbejder for at etablere et landstrømsanlæg
Der er ingen løsninger på de mange krydstogtskibes miljøaftryk, hverken nationalt eller på EU-plan. Derfor har Aarhus Havn valgt selv at arbejde for at få et landstrømsanlæg, der skal sikre et bedre havneklima.
Der er ingen lovgivning eller løsning på de miljøkonsekvenser, de mange krydstogtskibe, der hvert år er forbi de danske havne, har. Derfor går Aarhus Havn nu egne veje og forsøger at komme problemet til livs med et landsstrømsanlæg, det er dog en kostelig affære. Foto: Aarhus Havn/Jan Kejser.
Aarhus Havn har valgt at gå egne veje i bestræbelserne på at skaffe bæredygtig energi til skibene i havnen og samtidig leve op til målet om at være CO2-neutral i 2030. Havnen arbejder på at få etableret et landstrømsanlæg, der får 100 procent grøn strøm fra solceller på havnens tage og vindmøller i området.
Læs også: Grøn landstrøm omsider på vej til krydstogtskibene i København
"Den aktuelle debat om landstrøm fokuserer primært på krydstogtskibe, men ud af de cirka 7.000 skibe, der anløber Aarhus Havn hvert år, er det kun cirka 20 krydstogtskibe, der kan modtage landstrøm”, siger direktør for Aarhus Havn, Jakob Flyvbjerg Christensen, og tilføjer:
”Hvis vi etablerer energiforsyning her på havnen, vil vi også kunne levere strøm til f.eks. mobile landstrømsenheder, der kan anvendes af de øvrige skibstyper. Det er et meget ambitiøst projekt, som kræver udvikling af ny teknologi, men vi mener, det er den rigtige vej at gå”.
”En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere”, siger Jakob Flyvbjerg Christensen, havnedirektør ved Aarhus Havn. Foto: Poul Madsen.
Det vil koste 42 millioner kroner
Rådgivningsvirksomheden COWI har udarbejdet en landstrømsanalyse for Aarhus Havn. Den viser, at det vil koste Aarhus Havn 42 millioner kroner at etablere et landstrømsanlæg, der kun kan bruges af et begrænset antal krydstogtskibe. Udfordringen vil derfor stadig være de resterende krydstogtskibe og de øvrige skibe på havnen.
”I Aarhus har vi et mål om at være CO2-neutrale i 2030. Derfor kan vi ikke investere 42 millioner kroner i et landstrømsanlæg, der kun ændrer CO2-udledningen marginalt”, forklarer Jakob Flyvbjerg Christensen.
Politisk løsning kan ligestille havnene
Han understreger, at en national eller EU-funderet løsning absolut er at foretrække:
”En politisk regulering i forhold til krydstogtskibene ville stille alle havne lige. Men det kan vi ikke vente på, og derfor er det min vurdering, at den løsning, vi vælger nu, er langt den bedste for Aarhus og for byens borgere”.
Havnedirektøren erkender, at det aktuelt kan være ganske svært at lovgive om landstrøm, fordi hver dag har sin nye historie om fremtidens brændstof til skibe.
”Jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at det er svært at agere i feltet omkring bæredygtighed, fordi udviklingen går så stærkt, at det, vi ved i dag, er forældet viden og teknologi i morgen”, fortæller Jakob Flyvbjerg Christensen.
Læs også: 15 internationale organisationer vil være klimaneutrale
Således er der en reel risiko for, at mens man bygger landstrømsanlæg, vil skibene gå over til andre typer brændstof, som f.eks. LNG, brint eller batteridrift. Senest har Maersk meddelt, at man i kommerciel sammenhæng vil anvende madolie som brændstof til containerskibe.
- SDN
Relaterede partnere
|
BC Hospitality Group
Hos BC Hospitality Group tager vi udgangspunkt i begreb… |
|
Aalborg Kongres & Kultur Center
ISO 20121 – bæredygtige eventsAalborg Kongres… |
|
Sinatur Hotel og Konference
Sinatur Hotel & Konference er en gruppe af seks uni… |
Klima, miljø og energi
Lidl klar med to biogaslastbiler i København
To lastbiler med komprimeret biogas i tankene er begyndt at køre med dagligvarer for Lidl i Storkøbenhavn. Teknologien reducerer både CO2- og partikeludslippet markant, ligesom de støjer langt mindre. ”Vi er i starten af en omstillingsproces”, lyder det fra detailkæden.
Klima, miljø og energi
Nu støtter staten grønne, danske startups i udviklingslande
Fremover vil programmet Danida Innovation & Business Explorer yde tilskud til danske startups i udviklingslande. Det sker som led i en strategi, der skal hive grønne investeringer til Danmark.
Samfund
Usikkerhed om brændstoffer hæmmer transportens grønne omstilling
Masser af danske virksomheder vil gerne omstille deres transport til grønnere løsninger, men samtidig er de usikre på, hvilke typer brændstof, de skal satse på, hvilket hæmmer udviklingen. Carlsberg og Ikea har investeret i ellastbiler.
Klima, miljø og energi
Politiet i Dubai sætter tal på CO2-aftryk fra kriminalitet
Forbrydelser er dyre for et samfund, ikke alene i kroner og øre, men også for miljøet. Derfor har politiet i Dubai fået målt CO2-udslippet per kriminel handling i ørkenstaten, så man kan skabe procedurer, der kan mindske aftrykket.
Strategi & ledelse
Coop-initiativ skal arbejde for en grønnere fødevareindustri
Fremover kan danske virksomheder i fødevarebranchen blive en del af Coop Klimafunding, hvis de står inde med en forretningsidé eller et klimaforberedende tiltag, der har brug for finansiering.
Klima, miljø og energi
Jeff Bezos dedikerer 70 milliarder til klimakampen
Amazons stifter og topchef, Jeff Bezos, har søsat sin egen klimafond, Bezos Earth Fund, der med 10 mia. dollars i ryggen skal ”finansiere videnskabsfolk, aktivister og NGO’er” i arbejdet mod klimaforandringerne. Kritikere er dog ikke imponerede.