”Ingen kan sige, at de ikke skal være med”

”For det første, er man er nødt til at forstå, at verdens største problemer er verdens største forretningsmuligheder. Verdensmålene kan i sin helhed betragtes som er et stort kort over forretningsideer. Jeg mener virkelig, at der ligger fantastiske forretningsmuligheder i dem,” siger Anders Hviid, leder af rådgivervirksomheden Dare Disrupt.

CSR.dk har spurgt ham, hvordan man skal gribe det med bæredygtighed og innovation an, og det er her – i verdensmålene – han begynder. Det samme gør Erik Rasmussen, stifter af bæredygtighedstænketanken Sustainia.

”Eksponentiel innovation er en basal forudsætning for at udnytte de enorme muligheder, der ligger i bæredygtighed i de kommende år. Vi har konstateret, der et bugnende marked, som tiltrækker masser af nye aktører, og i vores seneste opportunity-rapport kunne vi allerede se 55 nye markeder og 100-vis af løsninger drevet af verdensmålene,” siger han.

Han henviser til opportunity-rapporten fra begyndelsen af 2018, hvor Sustainia for fjerde gang har kortlagt virksomheder og markeder, der var opstået som svar på et samfundsproblem – denne gang med udgangspunkt i verdensmålene.

Intet over og intet ved siden af teknologi
En anden ting, som Anders Hviid og Erik Rasmussen er enige om, er, at den teknologiske udvikling er afgørende for innovationen.

”Teknologien betyder, at man kan springe udviklingstrin over og forandre med så stor hast. Så derfor er evnen til at udnytte teknologi en helt klar forudsætning og drivkraft for den omstilling, vi skal igennem,” siger Erik Rasmussen.

For Anders Hvid handler spørgsmålet om teknologi lige så meget om at forstå et andet helt basalt princip:

”Det er helt fundamentalt i denne tid, at den teknologiske udvikling er tilgængelige for stort set alle dem, der vil. At jeg ikke behøver at tage en syvårig ph.d.-uddannelse for at lave noget med kunstig intelligens. Det er lige før jeg kan gå i det nærmeste storcenter og købe en 3D-printer og noget filament og så bare gå i gang. Teknologi er i hastig udvikling på vej i hænderne på os alle sammen.”

Han forklarer videre, at det betyder, at man kan beslutte sig for at gøre en forskel på et givet område, sætte sig ned og tilgå viden på en række forskellige måder, koble sig selv på netværk af mennesker med de kompetencer, man har brug for og på den måde være med til at skabe en udvikling. Han siger til gengæld ikke, at det ikke er svært. Det har bare aldrig været mindre umuligt.

Også i virkeligheden
Det kan Anders Hvid jo sådan set sagtens sige. Men vinderne af året 360 Graders Pris for nystartede virksomheder, Kaffe Bueno, leverede et bevis fra virkeligheden i begyndelsen af september måned. De blev spurgt, om de nu havde sikret sig, at der var personer med en god videnskabelig baggrund i teamet rundt om deres virksomhed, som kører kaffegrums gennem et bioraffinaderi for at producere salgbare produkter i et cirkulært system.

Til det svarede en af stifterne, med en let undren i stemmen, at sådan behøvede man jo ikke at tænke længere. ”Viden er overalt, man skal bare vælge og tage det, man skal bruge,” forklarede han

Anders Hvid opfordrer til, at man ser på historien om The Ocean Cleanup Project og spørger, om det var blevet til noget uden frit tilgængelig viden og teknologi? (Projektet blev startet af Boyan Slat, da han var 18 år og har lige sendt sit første fuldskala anlæg til indsamling af havplast afsted fra San Fransisco.)

Det pokkers mindset
Det med teknologien kan man desværre ikke rigtig få noget ud af, hvis man ikke får øvet sig i at tænke ”rigtigt”, dvs. se sig selv og sin virksomheds rolle og muligheder i den nye kontekst.

”Man kan spørge sig selv: Hvad er det i virkeligheden for et problem, vi løser, og kan det gøres på en anden måde? Den løsning, vi tilbyder nu, er optimeret mod marginalomkostninger og markedsadgang over lang tid. Spørgsmålet er, at når nu der kommer machine learning og 3D-print og alle mulige andre teknologier, hvordan kan vi så imødekomme det behov, jeg allerede er i gang med, og kunne jeg endda gå efter et behov der er endnu større – nå en anden målgruppe og gør min impact eksponentielt større? Og hvis jeg kan, har jeg så pligt til at gøre det,” siger Anders Hvid.

Tag nu advokatbranchen. Advokatbistand købes af de færreste, bl.a. fordi det er meget dyrt. Om føje år vil det dog være muligt at tilbyde juridisk assistance gennem en chatbot stor set uden betaling fra brugerne. Hvad gør en klog advokatvirksomhed så? Ifølge Anders Hvid sørger den for at få sig selv i gang på det marked. Måske ikke inden for sin egen kerneforretning, men i yderkanten af ens nuværende virkefelt, på andre geografiske markeder eller lignende.

Disruption og ansvarlighed
Det, at give sig i kast med en udvikling, som man ved, grundlæggende vil ændre ens egen branche, er så stort et skridt og beslutning, at nogle siger det er umuligt. Det er her, nogen siger, at man skal disrupte sig selv, før andre gør det. Eller som Erik Rasmussen siger – kill your core or the core kills you. I Dare Disrupt plejer de at sige, at man, før man disrupter sig selv, kan prøve at se, om man ikke kan disrupte nogle andre, nogle af dem på yderkanten af ens egen forretning, eller i et marked, hvor man ikke er i dag.

Oven i dette diskuterer Anders Hvid og hans kollegaer i øjeblikket, hvad ansvarlig disruption betyder. De er nået nogenlunde hertil med svaret:

”Det ansvarlige vil være, at juristerne absolut skal begynde at eksperimentere med chatbots, kunstig intelligens og blockchain. Være nysgerrig på spørgsmål om, hvorvidt tillid kan digitaliseres. Målet er, at gøre juridisk rådgivning tilgængelig til en meget lav pris, også selvom de umiddelbart kan miste både medarbejdere og prestige. De skal gøre det, fordi det samfundsmæssige potentiale er så kolossalt. Tænk på, hvilken forandring det kunne skabe, at tilbyde juridisk rådgivning til rigtig mange – ikke bare i et samfund med så høj tillid som det danske, men måske især i samfund, hvor man ikke har så velfungerende en infrastruktur og juridiske systemer.”

Er der en sammenhæng?
Vi kan tale om bæredygtighed og innovation både med og uden hinanden. For Anders Hvid kan det sagtens være sådan, at der ikke nogen direkte sammenhæng mellem de to begreber, eller at det kræver en beslutning, hvis ens innovationsarbejde skal pege i retning af bæredygtighed.

”Og så må det retoriske spørgsmål være, hvorfor skulle netop din innovation ikke pege i retning af bæredygtighed? Indsatsen er den samme, så hvorfor ikke vælge det, der giver mening? Det er en god forretningsmulighed og det skaber en verden dine børn godt kan leve i,” spørger han.

Men for Erik Rasmussen er der ingen tvivl om, at det er et grundvilkår at koble de to.

”Hvis man ikke kan se mulighederne i denne nye virkelighed med verdensmålene, er ens innovationsevne og fantasi for begrænset. Skulle du komme til den konklusion, at bæredygtighed og true cost-perspektivet, (hvor f.eks. miljøpåvirkninger prissættes), slet ikke vedrører din virksomhed, bør du overveje, hvem der har mest ret – den nye markedsvirkelighed eller dig, og dermed om du vil overleve de kommende fem-ti år.”

”Det er omstillingen til en ny bæredygtig markedsvirkelighed, der skaber de største forretningsmuligheder. Det er her den nye regulering vil komme, og det er her, de nye virksomheder kommer. Så det eneste man ikke kan gøre, er at undlade at forholde sig til den enorme markedstransformation, vi allerede er midt i,” siger han.