Bare bryster til frokost og manglende privatliv: Byggebranchen halter bagud på ligestillingsfronten
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts har Byggeriets Samfundsansvar sat spot på byggebranchen og de udfordringer, den har med at inddrage kvinder som arbejdskraft.
På Kvindernes Internationale Kamp onsdag sidste uge afholdt organisationen Byggeriets Samfundsansvar en event, der skal sætte fokus på, hvordan man i branchen kan skabe den bedst mulige arbejdskultur på tværs af køn.
For det lader til, at der er brug for det. I en rapport fra 2021 udarbejdet af organisationen viser det sig nemlig at kun omtrent 9 procent af arbejdskraften i byggeriet er kvinder, og blandt håndværkere udgør kvinder 4 procent.
Det skriver Mester Tidende.
Under arrangementet fremhævede Christina Schultz, sekretariatschef hos Byggeriets Samfundsansvar, at virksomhederne i branchen skal indrette sig mere inkluderende – det gælder blandet andet at genoverveje nøgenkalendere, som flere virksomheder har hængende og ordentlige omklædningsforhold.
Læs også: Nyt Diversitetsbarometer viser betydelige udfordringer med ligestillingen
”Som virksomheden skal man have tænkt over, hvorvidt man giver sine kvindelige ansatte grund til at føle sig tilpas og velkomne. Har man arbejdstøj, der passer de kvindelige ansatte, og er ens skurvogn indrettet, så de kan klæde om i fred. I mange skurvogne er der også stadig ting som nøgenkalendere hængende, hvilket det ikke er ret mange kvinder, der synes er rart, og det gælder faktisk også for en del unge mænd,” siger hun ifølge Mester Tidende.
Manglende handling
En af dem er Anja Thuren Larsen, som er snedkerlærling. Hun havde arbejdet i en anden branche og blev overrasket, da hun på sin første dag i lære ser adskillige kalendere med nøgne kvinder hængende på væggen i frokoststuen.
“Jeg synes, at det var helt vildt grænseoverskridende. Det var min første dag i lære, og jeg var meget opsat på at gøre et godt indtryk hos min mester. Så det føltes så mærkeligt at træde ind i et rum i frokostpausen, hvor kvinder var portrætteret på den måde, nu hvor jeg også selv er kvinde” siger Anja og fortsætter:
“Først slår jeg det hen, for sådan er branchen nok bare, men jeg oplever mere og mere af sådan en kultur i andre henseender ude på byggepladsen, og så får jeg nok. Jeg tager sagen i egen hånd og smider kalenderne ud, filmer det og lægger det op på vores medarbejdergruppe på Facebook og efterspørger en ny kalender. Det bliver ikke modtaget godt af medarbejderne, ledelsen reagerer ikke, og det ender med, at de bliver hængt op igen”.
Også Mette Schack Dahlmann, murer, oplever nøgenkalendere på daglig basis på de byggepladser, hun arbejder på. Hun oplever at blive ekskluderet fra fællesskabet, når hun påtaler kalenderne.
“Det er vel en form for voksenmobning. Når jeg stiller mig kritisk over for kalenderne, eller stiller spørgsmålstegn ved dem, har jeg oplevet, at mine mandlige kollegaer ikke vil arbejde sammen med mig. Man bliver udstødt og møder en mur og en slags mistænkeliggørelse, også fra ledelsernes side," siger hun.
Udsmykning med sexobjekter smitter af på kulturen
Kigger man på fænomenet fra en kulturforskers side, giver det god mening at kvinder reagerer negativt på kalenderne.
At se kvindekroppe portrætteret som sexobjekter vækker nemlig identifikation hos kvinder, og det opleves som grænseoverskridende, mener Christian Groes, kulturforsker og antropolog ved Roskilde Universitet.
Læs også: Danmark overhales igen i undersøgelse om ligestilling
“De kan føle det grænseoverskridende at se andre kvinder portrætteret og behandlet sådan, når man også er i undertal. Kønsidentifikationen er stor, og derfor kan man som kvinde selv føle sig reduceret til et sexobjekt," siger han og fortsætter:
“Brugen af kalenderne vidner om, at der i skurvognene hersker andre normer end i resten af samfundet, og det er et problem, hvis man ønsker mere diversitet. Der skabes et helt særligt seksualiseret manderum, der smitter af på tonen og resten af kulturen på byggepladsen. Det kan virke frastødende på kvinder”.
- HCL