Barsel til mænd er et skridt på vej mod verdensmålene

I Danmark er der stadig mange flere mænd end kvinder på ledelsesgangene, og udviklingen rykker sig kun langsomt. Det på trods af, at alle verdens lande med vedtagelsen af FNs 17 verdensmål har besluttet, at kønsbalancen på arbejdsmarkedet skal være mere ligelig og bæredygtig.

Verdensmålene blev vedtaget for præcis fem år siden, og et af dem, ”Ligestilling mellem kønnene”, handler blandt andet om kvinder i ledelse.

På det område står det ikke for godt til herhjemme. På direktionsgangene og i bestyrelserne i Danmark udgør kvinder henholdsvis 19 procent og 15 procent. Billedet er stort set uændret siden 2015, viser en ny rapport fra 2030-Panelet, som er et rådgivende organ for Folketinget.  En anden opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at kun 22 procent af lederne i den private sektor er kvinder, og også denne andel har været uændret siden 2015.

Derfor er vi nødt til at puste mere liv i ligestillingen. Det kræver handling fra politisk side. Politikerne skal først og fremmest bane vejen for, at far tager mere barsel end i dag, da det vil øge kvinders muligheder for at gøre karriere og gå ledervejen.

Derfor bør reglerne for barsel ændres, sådan at en større del af barslen er øremærket den nybagte far. Det vil ændre det nuværende mønster, hvor kvinder tager langt størstedelen af barselsorloven.

I et lille land som Danmark er det afgørende, at vi udnytter talentmassen så godt som muligt. Og det gør Danmark desværre slet ikke i dag, når så lille en andel af ledere, direktører og bestyrelsesmedlemmer er kvinder. Derfor skal vi sikre rammerne for en mere bæredygtig udvikling og sætte retning mod verdensmålene.

22.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Efter seks år med verdensmålene halter vi stadig bagud

13.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Grøn omstilling kræver også nye lederkompetencer

09.02.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Virksomheder sætter ambitiøse klima-mål, men ikke alle følger op

31.01.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Se mod Carlsberg og forstå potentialet

21.01.2022Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Lederne: Her er de fire nye, grønne kompetencer for ledere

29.11.2021Ledernes Hovedorganisation

Sponseret

Lederne: Ingen grøn omstilling uden mere arbejdskraft