Bedre naboskab og hjælp til udsatte unge
I 2007 fik det almene boligbyggeri Rosenhøj i det sydelig Aarhus prædikatet ghetto. Men en gennemgribende renovering af blokkene og udearealer har været med til at gøre området mere attraktivt. En helhedsplan har åbnet området op og skabt mere kontakt mellem beboerne og i processen er lokale unge blevet tilbudt jobs og lærepladser i byggeriet. I dag er der faldende antal fraflytninger, voksende ventelister og mindre kriminalitet i Rosenhøj.
I 2007 fik boligkvarteret Rosenhøj i Viby i den sydlige del af Aarhus det officielle stempel ”ghetto”. Områderne på ghettolisten var blevet udpeget, da de var belastede af kriminalitet, havde en stor andel af indvandrere og mere end 70 % af beboerne var på offentlige ydelser. For at forbedre kvaliteten af området, blev der derfor søsat en række initiativer for at gøre kvarteret mere attraktivt og socialt bæredygtigt. Et af de seneste og mest synlige tiltag har været en gennemgribende omlægning af betonblokkene og indretningen af mere indbydende og brugbare uderum.
Helt konkret er midten af flere af blokkene blevet revet ned og der er bygget små dobbelthuse i stedet, for at give mere luft og udsyn. Samtidig er blokkene blevet ”parret” to-og-to så indgangspartierne nu vender mod hinanden med levende og aktive gårdrum imellem sig, hvilket har givet flere relationer mellem beboerne. Tiltagene har gjort meget for Denita Hajic, der har boet i Rosenhøj siden 2006:
”Det gør virkelig en stor forskel med de ”nye” bygninger og de meget flotte udeområder. Der er kommet et helt andet miljø og stemning. Før var der mange børn ved den store legeplads langt væk og ellers ikke nogle steder. Nu er de lige uden for vores lejlighed, fordi det er fedt at lege lige dér. Det giver liv og glæde til børnene og tryghed til mig som mor. Og så er det jo fint at kunne se, at der er nogle min søn kan lege med tæt på, det var ikke så tydeligt før.”
Pilotprojekt for udsatte unge
Nærhed til boligen og intimitet i haverummet har været med til at skabe tilhørsforhold og nabofællesskab. For at understøtte ejerskab og engagement har beboerne været tæt involveret i både dialog, designproces og navngivning af helt nye kvarterstorve. Samtidig blev der i kontrakterne med de udførende entreprenører indarbejdet sociale klausuler, som har resulteret i en meningsfuld hverdag for flere udsatte unge fra område.
Som et pilotprojekt for Det Boligsociale Fællessekritariats projekt Byg Op, blev tolv beboere fra området ansat på ordinære vilkår i forbindelse med byggeriet. Samtidig fik fem unge en læreplads, hvilket resulterede i, at de nu er i gang med en erhvervsuddannelse. Resultatet har været, at de unge har fået en positiv tilknytning til arbejdsmarkedet og nu tager ejerskab på den renovering, der sker i deres eget område. Og siden byggeriet er gået i gang er kriminaliteten i området faldet markant.
Ændringerne i boligområdet har også givet store udslag i interessen i at bo i Rosenhøj. Således melder udlejeren, Boligforeningen Århus Omegn, om et kontinuerligt fald i antallet af udflytninger og en hurtigt voksende venteliste på flere hundrede. Hvilket man godt kan forstå, da de grå betonblokke ikke er til at genkende, da alle 27 blokke har fået nye facader i forskellige farver og med altaner. Dermed er det ikke lange rækker af ens betonbyggeri der møder beboere og besøgene i området. Samtidig har nye pladser og grønne, kuperede områder gjort en forskel, når man kigger ud af vinduet.
”Det er livet helt op og er blevet meget lysere, og så gør de mange planter og blomster det bare meget flottere. Man bliver mere glad af at kigge ud af vinduet. Før var der bare en flad græsplæne. Nu er der bokse med blomster og et område at sidde nede og hygge sig. Og jeg oplever at der er flere på familier derude og flere børn. Det er bare mere hyggeligt,” fortæller Denita Hajic.
