02.10.2019  |  Klima, miljø og energi

Bedstemor planter 350 træer i sin baghave

Indhold fra partner Hvad er dette?

68-årige Elena Cervera Smith har taget havespaden i egne hænder for at være med til at rette op på de klimaforandringer, hun selv har været med til at skabe.

For nogle år siden gik det op for 68-årige Elena Cervera Smith, at klimaforandringerne var virkelige.

Og nu føler hun, at hun sammen med resten af sin generation står med et kolossalt ansvar over for den næste generation. Og især over for sine fem børnebørn.

- Der er mange i min generation, der først nu bliver klar over, hvor destruktivt vi har levet. Hvor meget vi har forbrugt. Jeg føler mig forpligtet til at kompensere, siger Elena Cervera Smith.

Derfor har hun lagt sin livsstil om, så hun lever mere klimaklogt – og så har hun valgt at plante træer. Træer er nemlig en vigtig del af løsningen på klimaforandringerne, da de optager CO2 fra atmosfæren.

Det giver ekstremt meget mening
Som pensionist havde Elena Cervera Smith ikke råd til at give penge til skovrejsning eller lignende projekter. Så hun besluttede at plante træerne selv på sin 4.000 kvadratmeter store grund.

Hun fik selvsåede træer fra naboer og venner, som hun tog med hjem og plantede. Der var blandt andet små bøgetræer, vildkirsebær, hyld og tjørn. Faktisk fik hun så mange, at hun måtte have 9-10 venner til at hjælpe med at plante dem.

I dag står der 350 nyplantede træer på Elena Cervera Smiths grund, men hun håber at nå op på 500.

- Det føles jo som en lille bitte dråbe i havet, men hvis jeg ved, at der er andre, der også planter træer, så giver det ekstremt meget mening, siger hun.

Du kan også plante træer i din have, eller du kan støtte ’Danmark planter træer’ – TV 2 og Danmarks Naturfredningsforenings indsamlingsshow til gavn for klimaet. For hver 20 kr. der bliver samlet ind, planter vi et træ.

Showet bliver vist på lørdag den 14. september kl. 19:30 på TV 2, og her kan du se hele indslaget med Elena Cervera Smith og andre danskere, der gør noget godt for klimaet.

Se interview med Elena Cervera her

Mere fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening

www.dn.dk

  • dn@dn.dk
  • 39 17 40 00
  • Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation. Vores mål er at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et sundt og rent miljø.Vi er en demokratisk medlemsorganisation med 130.000 støttemedlemmer, 1.500 frivillige og 60 ansatte. Foreningen er uafhængig og privat, og modtager ikke økonomisk støtte fra det o…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere