Bekymrende tal: Danske marker sprøjtes som aldrig før
Nye tal fra Miljøministeriet viser, at de danske marker bliver sprøjtet oftere, og det er dårligt nyt for naturen, mener Danmarks Naturfredningsforening.
På trods af, at de senere år har budt på mange alarmerende fund af sprøjtegift i det danske grundvand, så er der stadig fuld gang i sprøjtningen af gift på danske marker.
Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann Jensen har netop offentliggjort de nye tal for landbrugets forbrug af sprøjtegifte i 2017. Opgørelsen viser, at den såkaldte behandlingshyppighed, der viser hvor ofte hver hektar landbrugsjord bliver sprøjtet hvert år, er højere end nogensinde før.
Og de nye tal er dårlige nyheder for biodiversiteten, mener Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding:
- Hver gang der bliver sprøjtet med gift, risikerer det at have en negativ effekt på vores vandmiljø, grundvand og natur. Derfor er vi meget bekymrede over, at de danske marker tilsyneladende bliver sprøjtet oftere end nogensinde, siger Maria Reumert Gjerding
Behandlingshyppigheden målt på forbrug er steget med 17 procent fra et gennemsnit for perioden 2014-2016 på 2,86 til 3,35 i 2017.
Læs mere: 10 fødevarer er kilde til 75 procent af kroppens sprøjtegiftrester
Salget er steget – forbruget er faldet
Samtidig viser de nye tal, at salget af aktivstoffer steg fra 2,20 mio. kg i 2016 til 2,47 mio. kg i 2017. Samtidig er forbruget faldet fra 2,21 mio. kg. til 2,17 mio kg. I 2017.
Det er positivt at forbruget er faldet en smule, mener Maria Reumert Gjerding, men samtidig bliver der købt nye gifte ind i større omfang end før.
Opgørelsen fra ministeren viser også, at der bliver solgt flere såkaldte belastende sprøjtegifte, der er skadelige for grundvand, folkesundhed og arbejdsmiljø. Salget målt på belastningsgrad er steget fra 1,40 i 2016 til 1,69 i 2017.
Læs mere: Godkendte sprøjtegifte fundet i drikkevandet
- Det er en foruroligende udvikling, ikke mindst set i lyset af alle de fund at sprøjtegifte, der er gjort i grundvandet de senere år. Tiden har jo desværre vist, at myndighederne med tiden bliver mere bevidste om de skadelige effekter af sprøjtegifte, og derfor vælger at forbyde dem. Derfor er en stigende belastningsgrad bekymrende, siger Maria Reumert Gjerding.
Bliv medlem her: Vi arbejder for et forbud mod sprøjtegift.
Salget af omstridte gifte stiger markant
For enkeltstoffer er den nye rapport nedslående læsning. For flere omstridte stoffer er salget steget.
Salget af den omstridte svampegift Tebuconazol, der er mistænkt for at have hormonforstyrende effekter og kan være en risikofaktor for testikel-kræft og hjernes udvikling, er steget voldsomt; fra godt 58 tons i 2016 til over 78 tons i 2017. Stoffet er blevet brugt til bekæmpelse af svamp i korn, og nedbrydes til 1,2,4-triazol som findes i både drikke- og grundvand.
Også salget af Glyphosat – aktivstoffet i Round Up – er steget. Endelig ses en stigning for Insektdræbermidlet imidacloprid. Det er steget fra 1.891,8 kg i 2015 til 2.248,8 kg i 16 og så til 4.171,1 kg i 2017. Stoffet hører til blandt de såkaldte bi-dræber stoffer – også kendt som neoniks.
- Neoniks er ekstremt skadelige for vores insekter og vores natur, og derfor er det rigtig dårlige nyheder, at forbruget er steget så voldsomt de senere år, siger Maria Reumert Gjerding.
Du kan læse den fulde rapport på Miljøministeriets hjemmeside her
