Betydelig risiko for, at EU ikke når sine mål for genanvendelse af plast
I en undersøgelse foretaget af Den Europæiske Revisionsret står det klart, at der er ”en betydelig risiko” for, at EU ikke får opfyldt sine mål for genanvendelse af plastemballager i 2025 og 2030.
I den nye rapport anerkender Revisionsretten at den opdaterede affaldslovgivning, såvel som den europæiske plaststrategi, er vigtige skridt i den rigtige retning i forhold til at øge genanvendelsen af plastaffald. Men samtidig påpeger de også, at man ikke bør undervurdere omfanget af den udfordring, som medlemsstaterne står over for.
Plastemballager er fortsat den eneste type plastaffald, der er omfattet af et bindende genanvendelsesmål, mens de øvrige sektorer, der producerer plastaffald, endnu ikke har udviklet målrettede strategier eller fastsat specifikke mål for håndtering af plastaffaldet, selv om de er omfattet af bredere affaldshåndteringsmål. Plastemballageaffald udgør dog fortsat den største enkeltstående plastaffaldsstrøm (61 % af alt plastaffald) mens andre store plastaffaldsstrømme fra bl.a. landbrug, byggeri, elektrisk og elektronisk udstyr og biler tilsammen står for omkring 22 % af plastaffaldet i EU. Europa-Kommissionen vil dog revidere affaldslovgivningen i nogle af disse sektorer (f.eks. inden for biler og bygninger) i nær fremtid.
Skærpede krav til rapportering bliver en udfordring
I rapporten konstateres det bl.a., at der er betydelige mangler i udformningen, gennemførelsen og håndhævelsen af de gældende lovgivningsmæssige rammer for plastemballageaffald. Samtidig påpeges det, at de nuværende data for genanvendelse kan være svære, for ikke at sige umulige, at anvende. Det anerkendes dermed også, at EU’s kommende forbedrede og skærpede krav til indberetning af data forventes at forbedre sammenligningsgrundlaget medlemsstaterne imellem betydeligt, men også, at de vil medføre en væsentlig nedjustering af EU's genanvendelsesprocent for plastemballage. Det betyder, at gabet mellem EU’s nuværende niveau for genanvendelse og 55%-målet for 2030 vil blive forøget og dermed blive (endnu) sværere at nå. Mere specifikt forventes det, at de ændrede krav til rapportering vil reducere andelen af genanvendt plast fra 41 % (som det var blevet indrapporteret i 2017) til et sted mellem 29-32 %.
Samtidig forventes den kommende stramning af reglerne for eksport af plastaffald at vanskeliggøre eksport af plastemballageaffald til tredjelande endnu mere, end det allerede er tilfældet. I 2017 hvilede en tredjedel af EU's indberettede genanvendelsesprocent for plastemballageaffald på eksport, og dermed vil de kommende restriktioner på netop eksport medføre betydelige krav til udvidelse af den europæiske genanvendelseskapacitet. Helt konkret vil det betyde, at EU nærmest skal fordoble den mængde plastemballageaffald, der genanvendes inden for unionens grænser, frem mod 2030, hvis målet skal nås.
Risiko for mere kriminalitet
Det øgede krav til indenlandsk behandlingskapacitet kombineret med en stramning af mulighederne for eksport af plastaffald frygtes at kunne føre til øget affaldskriminalitet og ulovlig handel med affald. Samtidig påpeges det, at situationen yderligere vanskeliggøres af svaghederne i EU's nuværende retlige ramme for strafferetlig beskyttelse af miljøet.
Muligheder i de nye regler og rammer
I rapporten påpeges det imidlertid også, at der med EU's nye system for indberetning af genanvendt plastemballageaffald kan være grobund for en øget tillid til systemet. De styrkede regler om særskilt indsamling og udvidet producentansvar bør samtidig øge mængden og kvaliteten af genanvendeligt materiale, ligesom differentierede gebyrer i ordningerne for udvidet producentansvar kan skabe mulighed for at fremme genanvendelig emballage. Med udsigt til nye væsentlige krav til emballagerne, der er skærpede og kan håndhæves, er der også mulighed for at opnå bedre emballagedesign med henblik på genanvendelse såvel som øget genbrug. Endelig kan den videre udvikling af genanvendelsesindustrien og markedets tilpasning til de skærpede principper om øget cirkularitet, herunder særligt øget efterspørgsel efter genanvendt plast til anvendelse i nye produkter, skabe nye arbejdspladser og give EU's virksomheder en first mover-fordel.
I rapporten kan man i øvrigt finde et par eksempler på, hvordan medlemsstaterne har arbejdet med nogle af de udfordringer, der påpeges, herunder hvordan man i Holland differentierer gebyrerne under producentansvarsordningen samt, hvordan man i Portugal arbejder med øget sporbarhed i værdikæden.
Læs mere
Du kan finde hele rapporten ”Review No 04/2020: EU action to tackle the issue of plastic waste” på Den Europæiske Rigsrevisions hjemmeside her.
