23.02.2016 | Klima, miljø og energi
Byggebranchen vil være bæredygtig
Ni ud af ti fagfolk tror, at klimaløsninger og energirenovering skal være med til at drive byggeriet i en positiv retning, viser ny rundspørge.
Bygherren er i stigende grad opmærksom på det aftryk, som byggeri har på råstof- og materialeressourcerne og på klimapåvirkningerne fra energiproduktion, mener Henrik Bang, direktør for Bygherreforeningen og medlem af nomineringskomitéen for Byggeriets Klimapriser.
Brancheforeningen Danske Byggecentre har foretaget en rundspørge blandt cirka 350 fagfolk i byggebranchen. Og resultaterne er godt nyt for klimaet.
Mens syv ud af ti fagfolk forventer, at der de kommende år kommer øget fokus på klimaløsninger og energirenoveringer inden for byggeriet, tror hele ni ud af ti af de adspurgte på, at klimaløsninger og energirenovering skal være med til at drive byggeriet i en positiv retning, skriver Dagens Byggeri.
”Bygherren er i stigende grad opmærksom på det aftryk, som byggeri har på råstof- og materialeressourcerne og på klimapåvirkningerne fra energiproduktion. Bæredygtigt byggeri, innovative klimaløsninger og energirenoveringer er med til at skabe vækst og arbejdspladser og kan samtidig understøtte en grøn udvikling for bygningsejerne”, siger direktør for Bygherreforeningen, Henrik Bang, til DB.
Populær klimapris
Det bæredygtige fokus viser sig også andre steder i branchen. Blandt andet når Danske Byggecentre uddeler byggeriets tre klimapriser i forbindelse med Byggeri ’16. I alt har prisen 17 nominerede og i år har der været ekstraordinært mange ansøgninger og indstillinger.
De mange relevante og kvalificerede ansøgninger til prisen, er for Palle Thomsen, adm. direktør for Brancheforeningen Danske Byggecentre, et tegn på, at branchens virksomheder i højere grad satser på grønne og innovative løsninger.
Læs også: Byggeriet har fået en grøn start på 2016
”Rekordmange firmaer har ansøgt om at blive nomineret, og niveauet har været højt, så noget tyder på, at flere i byggeriet satser på innovation inden for klima, energi og miljø”, siger Palle Thomsen til Dagens Byggeri og fortsætter:
”Bæredygtighed og grøn innovation bliver i hvert fald et af de helt store temaer ved Byggeri ’16, som kommer til at byde på flere nyskabende løsninger og materialer end nogensinde før”, understreger direktøren over for Dagens byggeri.
-CHM
Klima, miljø og energi

Ny UV-teknologi skal nedbringe madspild i husholdninger
Madspild er et globalt problem, hvor verdens husstande står for over halvdelen af det totale madspild. Det skal et nyt bakteriedræbende UV- produkt være med til at nedbringe og forlænge madvarernes liv i køleskabet med op til 300 procent.
Strategi & ledelse

Non-profitordning udvikler beregner forud for producentansvar
Grundet omkostningsusikkerheder har Emballageretur udviklet et prisværktøj, som kan give virksomheder klarhed over, hvad det kommende producentansvar kommer til at koste.
Klima, miljø og energi

Nestlé rangerer øverst i kaffebæredygtighed
Nestlé lander øverst i et nyt indeks, der rangerer virksomheders sociale, grønne og økonomiske facetter af kaffeproduktion.
Klima, miljø og energi

Rapport: Seks ud af ni grænser er overskredet
I et opdaterende studie kan forskere nu vise, at seks ud af ni grænser for klima og miljø er overskredet som følge af menneskelig påvirkning.
Samfund

Kammeradvokaten: Domstol afgør snart, om Danmark dømmes for manglende klimahandling
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er i øjeblikket i gang med at behandle tre sager, som kan have betydning for, om sundt klima er en menneskerettighed.
Strategi & ledelse

Cirkulær økonomi er et opgør med mainstream
Hvis ens cirkulære løsninger ikke radikalt ændrer måden at drive virksomhed på, er det ikke cirkulære løsninger. Til gengæld er det bydende nødvendigt at finde netop disse.