CO2-udslip fra danske virksomheder stiger en smule

En ellers god kurve har fået et lille knæk i den gale retning. Efter at være faldet markant fra 2006 til 2014 er CO2-udledningerne fra danske virksomheder steget en lille smule i årene frem til 2018, viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Læs også: Mod al forventning fladede global CO2-udledning ud i 2019

I 2014 var CO2-udslippet fra alle brancher således 63,5 mio. ton CO2, mens det i 2018 var vokset med knap 4 procent til 67,3 mio. ton. Tallene dækker over store forskelle de forskellige sektorer imellem. Udledningerne fra transportindustrien er eksempelvis steget, mens det modsatte er tilfældet i energibranchen.

”Udviklingerne i udledningerne fra transport – især international skibsfart – og energiforsyning er afgørende for den samlede udvikling i CO2-udledningerne fra de danske virksomheder”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Ingeborg Vind, og fortsætter:

”De stigende udledninger fra skibsfart skyldes i høj grad øget international søtransport foretaget af danske rederier. De faldende udledninger i energiforsyningen skyldes især omlægning til vedvarende energikilder”, forklarer hun. 

Selvom udledningerne generelt altså var faldende indtil 2014, så er produktionen vokset i hele måleperioden uden at CO2-udslippet er fulgt med i samme tempo, påpeger Danmarks Statistik. CO2-intensiteten, opgjort som ton CO2 pr. mio. kr. produktion, er derfor faldet for de danske virksomheder set under et. Men igen er der store underliggende forskelle.

For transportbranchens vedkommen er CO2-intensiteten således stort set uændret fra 2014 til 2017, da stigningerne i udslip og produktion er fulgtes pænt ad. Inden for skibsfarten, som står for ca. 85 procent af branchens udslip, var CO2-udledningen pr mio. kr. produktion på 156 ton i 2017 mod 151 ton i 2014.

”De stigende udledninger i de seneste år skyldes altså primært øget produktion i transportsektoren”, siger Ingeborg Vind.

Mere CO2 fra glas og beton, mindre fra landbruget
Mens CO2-intensiteten for skibsfarten altså stort set var uændret fra 2014 til 2017, så steg den for luftfarten, mens den faldt for landtransporten. Inden da var billedet mere positivt, med et samlet fald for branchen fra 2006 til 2014, ikke mindst båret af en halvering i intensiteten i skibsfarten.

Uden for transportindustrien er CO2-intensiteten steget i flere andre brancher end luftfarten. I glas- og betonindustrien var CO2-intensiteten i 2016 og 2017 på omkring 140 ton CO2 pr. mio. kr. produktion, hvilket er det højeste niveau siden 2007.

Og inden for både råstofindvinding, der bl.a. omfatter olie og gas i Nordsøen, og renovation, affaldsbehandling mv. har CO2-intensiteten siden 2015 ligget på det højeste niveau i dette årtusinde – og langt over niveauet i 2000. 

Inden for landbrug og gartneri er CO2-intensiteten til gengæld faldet jævnt siden årtusindeskiftet og var i 2017 på det laveste niveau i perioden – 34 procent lavere end i 2000. Endelig har Bygge og anlæg haft en ret stabil CO2-intensitet gennem perioden. Dette inkluderer dog ikke fremstilling af byggematerialer eller bygningers efterfølgende drift.

Energisektoren er blevet grønnere…
Mens de forskellige energiforbrugende brancher efterlader et blandet indtryk af deres CO2-udslip de seneste år, så er billedet anderledes rosenrødt – eller grønt om man vil – når blikket falder på energiproduktionssektoren.

CO2-udledningerne fra energiforsyningen (kraftværker mv.) er således faldet markant fra 29,5 mio. ton i 2003 til 7,1 mio. ton i 2018, hvilket i høj grad skyldes at produktionen af energi er blevet meget mindre CO2-intensiv. I 2003 blev der udledt 496 ton CO2 for hver mio. kr. produktion i energiforsyningen; et tal, der i 2017 var faldet til 154 ton.

”Det kraftige fald i både CO2-udledninger og CO2-intensitet fra energiforsyning skyldes i høj grad, at man er gået over til vedvarende energikilder og væk fra kul og olie. Det gælder især vindenergi, men også i de senere år omlægning til biomasse, da CO2 fra afbrænding af biomasse ikke tæller med i udledningerne i denne sammenhæng”, siger Ingeborg Vind. 

… men biomassen er en udfordring
Lige præcis afbrændingen af biomasse er imidlertid et ømt punkt. Som Danmarks Statistik selv påviste i november sidste år, så vokser det danske forbrug af biomasse i disse år, og det er ikke nødvendigvis så positivt, som det måske lyder.

En dugfrisk rapport udgivet af Energistyrelsen i går har således analyseret sammensætningen af den biomasse, der bliver brugt herhjemme, og ifølge rapporten kan det danske forbrug af biomasse i nogle tilfælde føre til global udledning af drivhusgasser, som ikke bogføres. 

Rapporten peger på, at over halvdelen af træ-biomassen og 95 procent af de træpiller, vi bruger, importeres udefra. I tråd med de internationale regler indgår udledning fra afbrændingen af biomasse ikke i det danske drivhusgasregnskab, da udledningerne skal indgå i opgørelsen for arealsektoren i det land, hvor biomassen høstes – det såkaldte LULUCF-system.

Flere lande har imidlertid ikke i dag forpligtende klimamål eller medregner ikke arealsektoren i deres mål. Dansk forbrug af importeret biomasse fra sådanne lande kan derfor føre til globale drivhusgasudledninger, som ikke bogføres.

Derudover bemærker rapporten, at anvendelsen af træ-biomasse kan risikere at bidrage mere til klimaforandringerne, end hvis man havde brugt kul, hvis større træer og skove fældes til energiproduktion og ikke genplantes.

Læs også: Regeringen: Øget affaldssortering skal sænke CO2-udledningen

Samlet set møder det skarp kritik fra bl.a. Klimarådets formand Peter Møllgaard: ”Vores frygt for, at en stor del af den biomasse, vi bruger, ikke er klimabæredygtig, er blevet bekræftet. Det er et stort problem for Danmarks grønne omstilling”, siger han til Information.