26.06.2019 | Klima, miljø og energi
Coop vælger bæredygtig emballage
Indhold fra partner Hvad er dette?
Ansvarlighed har været udgangspunktet for Coop siden grundlæggelsen i 1896. De seneste år er traditionen for ansvarlighed blevet overført til ønsket om at udvikle bæredygtig emballage til deres produkter. For at påvirke deres leverandører til at tage udfordringen op, har de udgivet guiden ”Sammen kan vi skabe verdens mest bæredygtige emballage”.
Coop’s Project Manager for CSR Development Mathias Hvam forklarer, hvordan de ønsker at invitere deres leverandører med på deres rejse af udviklingen af deres emballage: ”Vi har en lang track record med vores indsatser på alt fra kemi til dyrevelfærd. Vi gør bl.a. en indsats for at lære børn at lave sund mad, og hertil er emballage blot endnu et område, hvor vi vurderer der skal gøres en indsats” siger Mathias Hvam, og tilføjer ”Vores valg af emballager vil fremadrettet ske på baggrund af de parametre guiden italesætter, så hvis man gerne vil handle med os, så er man nødt til at tage dagsordenen alvorligt. Ligesom de andre områder er vores ambition at være bannerføreren, og vise vejen til bæredygtig emballage.”
Guiden skal videreformidle den bæredygtige strategi til leverandørerne. Mathias Hvam siger ”Vi har haft målsætningerne på plads siden maj 2018, men vi følte at der var behov for at sætte nogle flere ord på. Vi ønsker først og fremmest at leverandørerne bliver opmærksomme på, hvor seriøst vi tager den her dagsorden. Hvis ikke de allerede arbejder med dagsordenen, så er det kun et spørgsmål om tid. Vi forventer det af dem. Vi ønsker også at give vores leverandører muligheden for, at arbejde tættere sammen med os. Der er kun én måde at løse problemstillingerne på, og det er ved at samarbejde.”
Emballagedagsordenen bliver prioriteret højt, og man vil løbende opleve forandringerne ude i butikkerne. Forandring tager tid, og det har Coop også mærket, hvilket Mathias Hvam uddyber ”Det er ikke blot et spørgsmål om ”at skifte en emballage ud med en anden”. Der er rigtig mange processer og forhold der nødvendigvis skal respekteres, og derfor kan der gå noget tid fra en beslutning træffes, til at en forandret emballage står på hylderne. Men man kan som forbruger og medlem vide sig sikker på, at vi går all in.”
Emballagen er blot et af de nye tiltag. Mathias Hvam tilføjer ”Vi tager konstant nye skridt. Nogle ting foregår i kulisserne, andre ting er mere forbrugervendte. Der skal ikke herske tvivl om, at vi går til området med ekstrem seriøsitet og med et ambitionsniveau der rækker gennem skyerne. Fremtiden bringer mange spændende ting, og vi har ekstraordinært mange ting på tegnebrættet lige i øjeblikket”
KLS PurePrint valgt
Coops guide til leverandørerne er trykt som Cradle to Cradle. Coop valgte at få trykt guiden hos KLS PurePrint da de synes, at de kan spejle sig selv i virksomheden. Mathias Hvam slutter ” Der er her tale om en virksomhed som insisterer på at gå forrest, og skabe en forretning på nogle vilkår der kommer alle til gode. Der er ikke bare tale om en virksomhed med interesse for at pleje sig selv og den umiddelbare bundlinje, men derimod en virksomhed der ønsker at trives, med en holistisk bundlinje som en central præmis for forretningen.”
Strategi & ledelse

FAQ om producentansvar for emballage
1. januar 2025 træder et udvidet producentansvar for emballage i kraft i hele EU. Det nye og udvidede producentansvar på emballage, skal sikre genanvendelse af emballage og producenterne får ansvaret for, at deres emballage kan genanvendes.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Ny hvidbog: Anbefalinger til fremtidens emballageløsninger
Forbrugere og indkøbere famler i valget af miljørigtig emballage og mærkning af emballagen. Det er uklart for mange, hvad der er reel bæredygtighed, og hvornår der er tale om greenwashing. Der er brug for ensartede målparametre på miljøpåvirkninger, for at forbrugere og virksomheder kan tage de rigtige valg. Derfor udgiver KLS PurePrint A/S i samarbejde med Gitte Haar, Center for Cirkulær Økonomi, en Hvidbog som kommer rundt omkring hele emnet. Bogen udkom 1. oktober.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Case: Økologipionerer er gået fra gris til plante
I 2019 stiftede ægteparret Fie Graugaard og Ulrich Kern-Hansen virksomheden Organic Plant Protein, efter at have solgt deres andel i fødevarevirksomheden Hanegal, som de startede tilbage i 1994. Det var her, at ideen om at producere teksturerede planteproteiner opstod efter vedtagelsen af en ny strategi, som lød på at 85% af deres produkter skulle være plantebaserede i 2030.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Ministerbesøg og biodiversitet
Med en vision om at skabe Danmarks grønneste industriområde deltager KLS PurePrint i samarbejde med bl.a. Chr. Hansen og Hvidovre kommune i naturprojektet på Avedøre Holme, hvor ca. 6 hektar eller 60.000 m2 er blevet sået til med vilde blomster og braklagt til fordel for bier og insekter.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

KLS Pureprint: Ansvarlige Valg i Forbindelse med Ombygning
Lyden af håndværkere har den seneste tid været hverdag hos KLS PurePrint på Avedøre Holme i Hvidovre, hvor en større ombygning har været i gang. Det klassiske 80’er look er blevet skiftet ud med lyse lokaler og moderne løsninger.
Indhold fra partner
Strategi & ledelse

Samarbejde med startups kan sikre bæredygtig vækst hos veletablerede virksomheder
Et stigende krav til bæredygtig omstilling fra kunder, medarbejdere, lovgivere og samarbejdspartnere presser virksomheder med konventionelle forretningsmodeller. Men hvordan kommer man fra ’take-make-waste’ til nye, bæredygtige forretningsmodeller? Man skaber et miljø omkring sin virksomhed, der tiltrækker innovative startsups, som man kan lære noget af. Det er budskabet i en ny bog om bæredygtige corporate-startup miljøer.
Indhold fra partner