COP24 er slut: aftale på plads – blandede reaktioner

Verden har fået en ny klimaaftale. Lørdag d. 15. december sluttede COP24 i Polen, et døgn senere end planlagt, med vedtagelsen af den såkaldte Katowice Climate Package, som FN’s klimapanel UNFCCC kalder ’et robust sæt retningslinjer’ til at implementere Parisaftalen fra 2015.

Læs også: COP24 er i gang – der skal liv i Parisaftalen

Den nye Katowicepakke samler 196 nationer fra hele verden i en fælles akkord, der er ’designet til at operationalisere klimaforandringsagendaen som beskrevet i Parisaftalen’, og som ’vil promovere internationalt samarbejde og opfordre til større ambitioner’, som det hedder.

Fra arrangørens side tøver man ikke med at kalde resultatet af de to ugers konference en succes:

”Når vi skullet tage hensyn til holdninger fra næsten 200 parter, så er det ikke nemt at finde en aftale med så mange aspekter og tekniske forhold. Under de omstændigheder var et hvert skridt fremad en stor præstation. Vi kan være stolte af os selv”, sagde præsident for COP24, Michał Kurtyka, ved konferencens afslutningssession.

Fra FN’s side udtrykker UNFCCC’s topchef Patricia Espinosa ligeledes tilfredshed med forhandlingerne og fremtidsudsigterne på baggrund af aftalen.

”De retningslinjer, som delegationerne har arbejdet på dag og nat, er afbalancerede og reflekterer klart, hvordan ansvaret skal fordeles mellem verdens nationer. De inddrager det faktum at landene har forskellige evner og økonomiske og sociale realiteter derhjemme, samtidig med, at de leverer fundamentet for stadigt voksende ambitioner”, siger hun og tilføjer:

”Selvom nogle detaljer stadig skal færdiggøres og forbedres over tid, så er systemet i det store hele på plads”.

Greenpeace: ingen undskyldninger tilbage
En af de knaster, det ikke lykkedes at få høvlet ned, var – som Patricia Espinosa havde forudset – problematikken om den såkaldte Artikel 6, som bl.a. omfatter de ’markedsmekanismer’ (carbon markets), som er fleksible værktøjer, der kan hjælpe de enkelte lande med at nå deres nationale reduktionsmål.

Her var der således stor støtte blandt en række organisationer, virksomheder og lande om regler, der skal undgå såkaldt double-counting, hvor lande kan tælle deres CO₂-reduktioner dobbelt i sine regnskaber. Arbejdet på dette punkt vil derfor fortsætte på COP25.

EU’s chefforhandler, klimakommissær Miguel Arias Cañete, lægger ligeledes vægt på den ”velbalancerede aftale”, som han mener er ”fundamental for at skabe grobund for klimahandling på alle planer verden over”, og han takker da også det polske værtskab for ”veludført arbejde”.

Blandt de mange aktivister, der har fulgt forhandlingerne tæt, er holdningerne til aftalen imidlertid mere blandede. Det gælder eksempelvis hos Greenpeace, der ikke ligefrem jubler over Katowicepakken, som man mener er for uambitiøs når det kommer til at hæve de individuelle klimamål.

“Vi har nu reglerne, vi har teknologien, og videnskaben har udstukket den nødvendige kurs, vi som samfund må følge. Der er ingen undskyldninger tilbage. Alligevel har verdens lande ikke kunnet enes om alle at bidrage mere her og nu", siger klimapolitisk rådgiver Jens Mattias Clausen og fortsætter:

“Almindelige mennesker verden over - blandt andet i form af strejkende skolebørn - har krævet handling fra deres politikere. Alligevel ser vi endnu engang en manglende vilje til klart at sige, at man vil gøre, hvad der skal til. Vi ved, at vi har 12 år til at levere drastiske reduktioner i drivhusgasudslippet, og vi har simpelthen ikke tid til at blive ved med at udsætte den nødvendige omstilling eller komme med mere eller mindre vage hensigtserklæringer.”

Glad minister, bekymret forsker
WWF International serverer nogenlunde samme budskab. Leder af organisationens Climate and Energy Practice, Manuel Pulgar-Vidal, anerkender at man i Polen har ”gjort vigtige fremskridt”, men at man samtidig er ’dybt bekymrede’ over manglen på ambitioner fra verdens ledere.

”Det vi har set i Polen afslører en fundamental mangel på forståelse af den nuværende krise fra nogle landes side. Nu har vi bruge for at alle lande forpligter sig til at hæve klimaambitionerne før 2020, fordi alles fremtid er på spil”, siger han.

Den amerikanske klimaorganisation Environmental Defense Fund (EDF) er også kritiske, ikke mindst over den manglende enighed omkring Artikel 6, som man kalder skuffende. NGO’ens Senior Vice President, Climate, Nathaniel Keohane, hæfter sig dog ved, at arbejdet med CO₂-markeder vil fortsætte i de 50 områder, herunder EU, Californien og ni andre amerikanske stater, hvor det allerede er i gang.

På den hjemlige scene er klimaminister Lars Chr. Lilleholt godt tilfreds med aftalen.

”Jeg er glad. Det er en historisk aftale. Og det er lykkedes på tværs af de mange forskelle, der i verden mellem de rige og fattige lande. Det er flot, at det er lykkedes. Vi giver Parisaftalen flyvehøjde”, siger han til DR.

At aftalen er en succes rent politisk, mener også klimaforsker og administrerende direktør for Nansen Centret i Bergen i Norge, Sebastian Mernild. Ud fra et forskningsmæssigt synspunkt er tonen imidlertid en anden.

”Det man er blevet enige om, er ikke tilstrækkeligt for at holde temperaturstigningerne til under to grader. Faktisk vil man lande et sted mellem 3-4 graders stigning i 2100”, siger Sebastian Mernild til Politiken.

Læs også: Konference i København skal vise synergierne mellem bæredygtig udvikling og Parisaftalen

På lederplan hæfter samme avis sig dog ved det positive i, at man i det hele taget nåede frem til en aftale, og at USA er med ombord, på trods af præsident Trumps velkendte holdning til klimaforandringerne og hans intention om at trække sit land ud af Parisaftalen.

COP25 skal afvikles i Chile i december 2019.