Dansk genanvendelse skal op i gear

Hvis genanvendelse for alvor skal bidrage til at mindske Danmarks miljø- og klimaaftryk, skal vi op i et langt højere gear end tilfældet er i dag. Det mener IDA, som i et nyt udspil lancerer 29 anbefalinger, der skal løfte genanvendelsen i Danmark og mindske presset på klodens ressourcer.

Og der er nok at tage fat på, for Danmark indtager en kedelig topplacering i EU, når det gælder mængden af affald pr. indbygger.

”Vi er nødt til at mindske ressourceforbruget. Derfor skal en bred vifte af indsatser sættes i værk - lige fra mere genbrug og forebyggelse af affald til genanvendelse. Men når vi taler genanvendelse, er der behov for at nytænke og udvikle området, så vi får mere kvalitet ud af fremtidens genanvendelse”, siger Aske Nydam Guldberg, der er tovholder for en ekspertgruppe i IDA, som har leveret det faglige udspil til anbefalingerne. 

Overordnet foreslår IDA, at genanvendelse i Danmark bliver forankret i en national handlingsplan, som sigter på at øge kvaliteten af det, der genanvendes.

Læs også: Kemikalie-indhold i brugte tekstiler kan hæmme genanvendelse

”I offentligheden har der været meget fokus på sortering af affaldet, herunder hvor mange spande, man skal have stående derhjemme. Vi vil gerne skærpe fokus på, hvad der skal ske med alt det affald, vi indsamler. Der findes nemlig mange kvaliteter af genanvendelse, hvoraf nogle er bedre end andre. Jo bedre, vi lykkes med at bevare materialet så tæt på sin oprindelige tilstand som muligt - det vi i udspillet kalder højkvalitetsgenanvendelse - jo mere kan vi mindske trækket på nye ressourcer”, fortsætter Aske Nydam Guldberg.

Et centralt element i udspillet er et såkaldt genanvendelseshieraki, som er ekspertgruppens videreudvikling af EU’s affaldshieraki, hvor de danske eksperter har foldet området genanvendelse ud.

I IDA’s version differentieres der mellem fire niveauer af genanvendelse: Fra genanvendelse i høj kvalitet, hvor alle (eller næsten alle) egenskaber bevares, til det laveste niveau, hvor produktets genanvendelighed er gået tabt.

”IDA’s forslag til et genanvendelseshieraki synliggør, at ikke alle former for genanvendelse bidrager til cirkulær økonomi, men i mange tilfælde kun er en kortsigtet løsning. Derfor håber vi, at modellen både kan vejlede interessenter og være styrende for politisk regulering, som fremmer genanvendelse af høj kvalitet”, siger Aske Nydam Guldberg.

Danmark som udviklingslaboratorium
Men ambitionerne rækker videre endnu. Satsningen på optimal genanvendelse skal føre til, at Danmark senest i 2024 bliver et udviklingslaboratorium for højkvalitetsgenanvendelse, lyder en vision i udspillet.

”Det er en skarp tidsplan, ved vi godt. Men hvis vi handler nu, og ikke i morgen, kan vi skabe grundlaget for en ny dansk styrkeposition. For de problemer, vi står med i Danmark, slås man med i hele verden”, siger Aske Nydam Guldberg.

Han peger på, at udviklingsindsatsen særligt skal fokusere på områder, hvor det i dag er svært at genanvende, som for eksempel elektronik og tekstiler. De to produkttyper har desuden det til fælles, at produktionen og forbruget har negativ betydning for natur og miljø og afsætter et stort klimaaftryk på globalt plan.

Læs også: Genanvendelse må ikke blive eneste løsning på plastikproblematikken

Udspillet adresserer derudover en række andre temaer i relation til genanvendelse: Fra produktdesign og data som nøgle til højkvalitetsgenanvendelse, til hvordan vi skaber et marked for genanvendelse, så nye produkter består af genanvendte materialer.

Med afsæt i udspillet vil IDA i den kommende tid præsentere anbefalingerne for politikere og interessenter på affaldsområdet.

”Vi ser frem til dialogen. Jeg ved godt, det er et område, der er talt rigtig meget om, men vi ønsker ikke, det skal blive ved snakken. Derfor kommer vi med konkrete anbefalinger, som politikerne kan tage stilling til. For det sidste - at tage stilling - kommer vi nemlig ikke uden om, hvis vi vil sikre en bæredygtig fremtid”, siger Aske Nydam Guldberg.

- HCL