24.09.2019  |  Samfund

Danske Bank underskriver FN’s principper for ansvarlig bankvirksomhed

Indhold fra partner Hvad er dette?

Danske Bank har tilsluttet sig FN’s principper for ansvarlig bankvirksomhed, der er udviklet af United Nations Environment Programme Finance Initiative (UNEP FI).

Formålet med principperne er at give en fælles ramme for, at banksektoren i fremtiden bidrager til en bæredygtig udvikling og yder et positivt bidrag til samfundet. Det indebærer bl.a., at man som bank sætter klare mål og rapporterer på sit aftryk på det omgivende samfund – positivt såvel som negativt.

I Danske Bank har vi arbejdet med social ansvarlighed og bæredygtighed gennem mange år, og tilslutningen til FN’s principper for ansvarlig bankvirksomhed er derfor et naturligt næste skridt til i endnu højere grad at måle på vores indsats og dele best practice med andre banker. 

"Tilslutningen til principperne er vigtig, fordi vi dermed forpligter os til at tænke vores rolle i samfundet og bæredygtighed helt ind i kernen af vores forretning. Principperne giver os en række gode værktøjer til vores videre arbejde med at integrere social ansvarlighed og bæredygtighed på tværs. Det er det eneste rigtige at gøre, og det er afgørende for vores fremtidige succes som bank," siger Chris Vogelzang, Administrerende direktør i Danske Bank

Vigtig agenda i den finansielle sektor
”Verden står over for en lang række udfordringer, og som finansiel institution har vi både mulighed og ansvar for at bidrage med løsninger, der kan fremme en bæredygtig udvikling. Vi oplever samtidig en stærkt stigende interesse for bæredygtighed blandt vores kunder, og derfor er det så vigtigt, at vi tænker den agenda ind i vores forretning," siger Jeanette Fangel Løgstrup, chef for Societal Impact and Sustainability i Danske Bank.  

Hun uddyber: "Vores hovedfokus er i øjeblikket på at integrere ESG-faktorer, dvs. hensyn til miljø, sociale forhold og ansvarlighed, i såvel investerings- som udlånsprocesser. Derudover har vi defineret tre strategiske temaer med udgangspunkt i FN’s Verdensmål, hvor flere aktiviteter allerede er sat i gang”. 

Læs mere her

Tags: Danske Bank

Mere fra Danske Bank

Danske Bank

https://danskebank.com/da/samfundsansvar

En stærk nordisk bank Danske Bank er en nordisk bank med stærke lokale rødder og tætte forbindelser til resten af verden. I mere end 145 år har vi hjulpet mennesker og virksomheder i Norden med at indfri deres ambitioner. Vi ønsker at hjælpe vores kunder med at opnå økonomisk tryghed og  at opbygge deres liv og forretninger p…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere