Danske selskaber mangler korrekt klimarapportering
En ny analyse fra KPMG og FSR – danske revisorer viser, at kun få store danske virksomheder rapporterer om deres egen klimapåvirkning efter den internationalt anerkendte rapporteringsstandard, Greenhouse Gas Protocol. Det betyder, at virksomhedernes klimadata ikke giver pålidelige pejlemærker for investorer og forbrugere.
Kilde: KPMG.
Kun få store virksomheder rapporterer om deres klimapåvirkning efter Greenhouse Gas-Protokollen, der er den internationalt anerkendte rapporteringsstandard for opgørelse af virksomheders drivhusgasudledninger.
Gennemgangen af virksomhedernes klimarapportering viser, at 88 procent af de 2.000 største danske virksomheder enten helt har fravalgt at rapportere eller oplyser om deres CO2-udledning efter andre metoder end den dominerende internationale standard på området, Greenhouse Gas Protokollen. Kun 12 pct. rapporterer altså på internationalt niveau.
Kunder, der ønsker at købe bæredygtigt, har dermed vanskeligt ved at vurdere, om de skal købe virksomhedens produkter eller ej. Investorer mangler viden, når de skal tage beslutninger om grønne investeringer og klimarelaterede finansielle risici. Og potentielle ansatte kan ikke vælge virksomheder fra eller til baseret på deres klimaaftryk.
Robuste klimadata er afgørende i bekæmpelsen af klimaudfordringer
Skal Danmark og de danske virksomheder for alvor bidrage til at bekæmpe den globale klimakrise, kan det kun ske på grundlag af et robust overblik over deres CO2-udledninger, så man kan følge fremskridtene. Det er vigtigt, at sådant et overblik er sammenligneligt og valideret. Her kan revisorerne spille en vigtig rolle ved at hjælpe virksomhederne med at bruge de rigtige metoder og validere deres data.
Store virksomheder rapporterer ikke på klima efter internationale standarder – klik her for at hente den komplette analyse
Fakta om analysen
Gennemgangen af de 2.012 virksomheders seneste redegørelse for reduktion af klimapåvirkning er foretaget af KPMG og FSR – danske revisorer ved brug af kunstig intelligens og maskinlæring. 1.860 af virksomheder er fra regnskabsklasse store C, og 143 af dem er i regnskabsklasse D. Det er de to regnskabsklasser, der er omfattet af lovkravet om CSR-rapportering i Årsregnskabslovens § 99 a.
Analysen viser følgende:
- 240 ud af 2.003 virksomheder rapporterer om deres reduktion af klimapåvirkning efter Greenhouse Gas-Protokollens opdeling af CO2-udledninger i scope 1 og 2.
- Ud af de 240 oplyser kun en fjerdedel eksplicit, at de bruger GHG-Protokollens principper til opgørelsen.
- 3 procent af de 1.860 virksomheder i regnskabsklasse store C oplyser, at de aktivt bruger GHG-Protokollens principper til opgørelsen, mens det samme gælder for 4 procent af de 143 virksomheder i regnskabsklasse D. Der er således ingen markant forskel mellem de to regnskabsklassers tilbøjelighed til at rapportere på klima efter GHG-Protokollens principper.
- De virksomheder (43 procent), der afser ressourcer til at udarbejde en ekstern CSR-rapport eller henviser til en modervirksomheds klimarapportering, er bedre til at bruge GHG-Protokollens principper (6 procent), end de virksomheder (58 procent), der klimarapporterer i selve årsregnskabet (1 procent).
- Blandt sektorerne, der rapporterer mest om scope 1 og 2, befinder IKT og transportbranchens virksomheder sig. 21 procent af IKT-virksomhederne og 18 procent af transportbranchens virksomheder rapporterer deres drivhusgasudledninger opdelt i scope 1 og 2.
