Danskerne køber meget mere bæredygtigt fisk og skaldyr
I december var hele 85% af alle solgte fisk og skaldyr i REMA 1000 fanget bæredygtigt eller opdrættet ansvarligt. Det er en milepæl.
REMA 1000 kunne ved årsskiftet fejre en stor sejr: Discountkædens målsætning om, at 75% af omsætningen på fisk og skaldyr skulle være MSC- eller ASC-certificeret inden udgangen af 2020, blev her overgået med 10%.
”Vi har i de seneste tre år arbejdet med at få producenterne og fiskerne konverteret over til MSC- eller ASC-mærket. Oveni købet har vi fået alt fersk laks ASC-certificeret fra udgangen af 2020, så nu er hele vores faste sortiment på fersk fisk certificeret,” fortæller kategorichef Jonas Garly Sørensen fra REMA 1000.
Godt købmandskab
Også hos MSC har man kunnet se en stor stigning i salget.
”Vores tal viser, at REMA 1000s salg af MSC-mærkede varer voksede med 50% fra 2019 til 2020,” fortæller Morten Fristrup, markedsansvarlig for MSC i Danmark.
“REMA 1000 har arbejdet målrettet på at få flere og flere bæredygtige fisk og skaldyr i deres kølediske, frysere og på hylderne. Dermed giver de forbrugerne mulighed for at støtte de fiskere, der vælger at fiske bæredygtigt,” siger han
Kategorichef Jonas Garly Sørensen fra REMA 1000 fortæller, at udviklingen viser, at når danskerne får tilbudt et bredt udvalg af bæredygtig fisk og skaldyr, så køber de dem også.
“ Det er godt købmandskab - og så understøtter det vores målsætninger om bæredygtighed i REMA 1000,” siger Jonas Garly Sørensen.
Dagligvarebutikker er danskernes foretrukne fiskehandler
MSC’s store forbrugerundersøgelse fra foråret 2020 viser, at 80% af de danske forbrugere plejer at købe deres fisk og skaldyr i dagligvarebutikker. Halvdelen af de adspurgte udpeger REMA 1000 som deres foretrukne butik til at købe fisk og skaldyr i. REMA 1000 har også indført lidt mere usædvanlige ferske sæsonfisk, som f.eks. mørksej, kuller og kulmule med MSC-mærket.
“Når en butikskæde som REMA 1000 vælger at sælge nogle mindre populære danske arter med MSC-mærket, så er de og forbrugerne med til skabe forandringer under havoverfladen,” fortæller Morten Fristrup.
De danske fiskere er faktisk blandt de mest MSC-certificerede i verden og en stor del af fiskene bliver eksporteret.
“Når forbrugerne køber MSC-certificeret dansk fisk, så støtter de danske fiskeres arbejde med bæredygtighed og hjælper dem med at åbne op for nye markeder,” siger Morten Fristrup
Fakta om MSC
Marine Stewardship Council er en international nonprofitorganisation, der står bag MSC-mærket, som er kendetegnet af en blå fisk. MSC driver verdens mest anerkendte certificeringsprogram for bæredygtige, vildtfangede fisk og skaldyr. MSC-mærket er forbrugernes garanti for, at fisken stammer fra en bæredygtig bestand, at havmiljøet beskyttes og at fiskeriet er velforvaltet.
Læs mere om MSC på www.msc.org
Fakta om ASC
The Aquaculture Stewardship Council (ASC) er en international nonprofitorganisation, der står bag ASC mærket for ansvarligt akvakultur. ASC mærket er forbrugerens sikkerhed for, at fisken stammer fra et opdræt, der har minimal påvirkning på miljøet og lokalsamfundet. Læs mere om ASC på www.asc-aqua.org