Stop for overfiskeri kan hjælpe med at tackle underskud af næringsstoffer for millioner af mennesker verden over
Verdens befolkning vil nå op på 10 mia. i 2050, og både fødevaresystemerne og miljøet er allerede under voldsomt pres, så der er brug for nytænkning for at imødegå den kommende tids udfordringer. Et godt udgangspunkt ville være at anerkende det bidrag, so
Rupert Howes, CEO, Marine Stewardship Council.
Havet dækker mere end 70% af vores planet og leverer protein til over 3 mia. mennesker over hele kloden, men alligevel har regeringerne overset den rolle, som fisk og skaldyr spiller for at brødføde vores befolkning, for i stedet at fokusere på landbaserede løsninger som stivelsesholdige grøntsager og produktion af rødt kød.
Konsekvensen af disse politikker er tydelig. Ifølge FN's FAO's rapport State of Food Security and Nutrition in the World har sundhedsrisici forårsaget af kalorieholdige, næringsfattige fødevarer ført til yderligere millioner af tidlige dødsfald, mens overforbruget af rødt kød bidrager til alvorlige, men forebyggelige sygdomme som f.eks. hjertesygdomme - nu en af de førende dødsårsager globalt.
En revurdering er på vej, og FN og førende forskere opfordrer nu regeringer til at gøre akvatiske fødevarer til en central del af deres fødevarepolitik, og det er der en god grund til. Ifølge forskerne bag The Blue Food Assessment – en rapport udført af over 100 fagfolk fra 25 universiteter - bliver akvatiske fødevarer underudnyttet, selv om de er nogle af de mest næringsrige fødevarer på jorden.
Tag det vilde fiskeri som et eksempel. FN anslår, at denne sektor vil producere 96 mio. tons fangst inden 2030. Men eksperter vurderer, at yderligere 16 millioner tons kunne være til rådighed, hvis der ikke var overfiskeri af vores oceaner.
Det kunne have betydelige sundhedsmæssige fordele. En ny analyse fra Marine Stewardship Council baseret på Harvard University's Aquatic Foods Composition Database, den mest omfattende globale database over mere end 3.500 akvatiske fødevarearter og hundredvis af næringsstoffer, viser, at denne større mængde på 112 millioner tons fisk og skaldyr kunne levere vigtige næringsstoffer og vitaminer til mange.
Den øgede fangst kunne f.eks. reducere jernmangel hos 4 mio. mennesker og B12-vitaminmangel hos 18 mio. mennesker, hvilket ville hjælpe med at afhjælpe anæmi, et globalt folkesundhedsproblem, der rammer næsten halvdelen af små børn under fem år og 40% af gravide kvinder globalt.
På samme måde kunne 38 mio. mennesker, der mangler sunde niveauer af essentielle omega-3-fedtsyrer (DHA og EPA), som hovedsageligt findes i fisk og skaldyr, også få dækket deres daglige behov, hvis vores oceaner blev fisket bæredygtigt. Selvfølgelig er der meget mere at gøre end blot at øge mængden af fisk og skaldyr. Det er også et spørgsmål om at forbedre adgangen og sikre bedre tilgængelighed for den mest underernærede del af befolkningen.
Udfordringen med at brødføde os selv vil også blive sværere, efterhånden som virkningerne af klimaforandringerne gør sig gældende. Men her har vilde fisk og skaldyr også en fordel i forhold til mange andre fødevarer, da de ikke kræver land eller ferskvand, og desuden resulterer i færre forurenende stoffer. Og de samlede kulstofemissioner fra fisk og skaldyr er betydeligt lavere end fra produktionen af rødt kød.
Hvis fordelene ved vilde blå fødevarer skal realiseres, er regeringerne nødt til at holde op med at forsømme havet. Med en tredjedel af de globale fiskebestande, der stadig overudnyttes, må de politiske beslutningstagere sætte forvaltningen af havet i centrum for deres fødevarestrategier. De er nødt til at fastsætte regler, der sikrer, at fiskere, der forvalter havet bæredygtigt, bliver anerkendt, hørt og støttet. Det handler heller ikke kun om at skabe fremskridt, men også om at sikre, at vi ikke går tilbage i forhold til de fremskridt, vi allerede har gjort.
Det er et opnåeligt mål, og det er et mål, der støttes af offentligheden. Robust fiskeriforvaltning, der bakkes op af regeringer, erhvervsliv og fiskere, kan skabe fremskridt. En nylig undersøgelse viste, at fiskebestande, som bæredygtige fiskere fiskede på, var sundere og mere modstandsdygtige end bestande, der blev målrettet af ikke-bæredygtige fiskerier. Uafhængige forbrugerundersøgelser foretaget på 23 markeder viser også, at samtidig med den voksende bekymring for havets fremtid, er der en større efterspørgsel end nogensinde efter bæredygtigt producerede fisk og skaldyr.
Effektiv forandring for at forbedre sundhed og levebrød over hele verden er mulig, men kun hvis de politiske beslutningstagere får øjnene op for værdien af at beskytte vores enorme marine ressourcer for fremtidige generationer.
