Et skift i den offentlige mening giver håb om fremskridt for havet
"Den levende verden kan ikke fungere uden et sundt hav, og det kan vi heller ikke." Ordene fra den store Sir David Attenborough opsummerer den udfordring, som vores Blå Planet står over for, og World Ocean Day giver os mulighed for at huske dens betydning
af Rupert Howes, administrerende direktør, Marine Stewardship Council (MSC)
Havet dækker mere end 70% af kloden og er hjemsted for op til 10 mio. marine arter. Derudover cirkuleres 83% af det globale kulstofkredsløb gennem havet med kystøkosystemer som mangrover og strandenge, der giver betydelige langsigtede CO2-dræn i form af blåt kulstof. Omkring 39 mio. mennesker er direkte beskæftiget via vildtfanget fiskeri, og mere end 3 mia. mennesker er afhængige af fisk og skaldyr som deres primære proteinkilde.
Men vores marine økosystemer er under et enormt pres. Over en tredjedel af verdens fiskebestande fiskes til ikke-bæredygtige niveauer, og klimaændringerne resulterer i hidtil usete ændringer i havets biodiversitet. I den populære film 'Don't Look Up' skændtes politikerne, da en dødbringende komet susede til jorden. Når det kommer til vores hav, ville 'Don't Look Down' være den største fejl.
På baggrund af en global pandemi, den forfærdelige Ukraine-konflikt og truende prischok for familierne er det fristende ikke at se ned. Men uafhængig forskning udført for MSC tidligere i år viser, at offentligheden faktisk er mere opmærksom end nogensinde - og mere bekymret end nogensinde - på truslen mod vores hav.
I den største globale undersøgelse af sin art om holdninger til fisk og skaldyr og havets velbefindende, var et flertal af respondenterne i 23 lande bekymrede over verdenshavets tilstand, lige fra 97% i Portugal til 84% i Kina.
Interessant nok viste undersøgelsen også, at der har været en markant stigning i dem, der sætter forbindelse mellem havets tilstand og deres egne købsvaner. Over to tredjedele af de 20.000 adspurgte forbrugere af fisk og skaldyr mener, at deres egne valg kan gøre en positiv forskel – en stigning på 8 % i forhold til den forrige undersøgelse i 2020. Og næsten tre fjerdedele mener, at folk kun bør spise fisk og skaldyr fra bæredygtige kilder, også en stigning på 8%.
Disse skift på tværs af flere markeder, som tilsammen repræsenterer en enorm mangfoldighed af meninger og kulturer, markerer en vigtig global anerkendelse af, at individuelle købsvalg tilsammen kan have en enorm indflydelse. Udvidelsen af tilgængeligheden af bæredygtige valg af fisk og skaldyr til forbrugerne er også et resultat af det arbejde, der er udført af mange engagerede fiskerier, detailhandlere, forsyningskædevirksomheder og NGO'er gennem mange år.
Der er nu 539 fiskerier involveret i MSC-programmet for bæredygtigt fiskeri, hvilket repræsenterer 19% af verdens vilde marine fangst. Disse fiskerier er nogle af de bedst drevne i verden og er ofte på forkant med innovation og bedste praksis, der beskytter havmiljøet som helhed. I Vestgrønland fik et hellefiskfiskeri for eksempel hjælp fra forskere til at bruge dybhavskameraer til at kortlægge havbunden og identificere sårbare koralhabitater, som man skal undgå, når man fisker; i Sydafrika har et kulmulefiskeri, der bruger farvestrålende fugleskræmsler eller "tori-liner", drastisk reduceret sin albatross bifangst.
Selvfølgelig er der stadig meget at gøre. Forbrugere og markeder er stærke kræfter for forandring og belønner fiskere, der fisker bæredygtigt i havet. Men i betragtning af udfordringens omfang er det også vigtigt, at regeringerne spiller deres rolle for at sikre, at mere fiskeri rundt om i verden forvaltes bæredygtigt. Fordelene ved at gøre dette er enorme: At beskytte marine økosystemer og samtidig producere sundt kulstoffattigt protein til verdens voksende befolkning er den ultimative "win-win" for os og planeten.
