Debat: Lovgivning spænder ben for unges bidrag til grøn omstilling

af Byggeriets Samfundsansvar

Se virksomhedsprofil  

Hvis man i dag er ung og bor i en etageejendom, hvad enten man er ejer eller lejer, vil man desværre erfare, at det er svært at bidrage til den grønne omstilling i sit elforbrug. Det er nemlig ikke muligt at installere solceller til de individuelle boligers strømforbrug, fordi de flere hundrede forskellige elleverandører på markedet tilsyneladende ikke er forpligtet til at kommunikere med hinanden.

Når elleverandørerne ikke kommunikerer med hinanden, kan elproduktionen fra solceller ikke afregnes i den enkelte bolig. Det er problematisk for den enkelte beboer, der gerne vil sikre et bæredygtigt energiforbrug i sin bolig.

Kort sagt kan man sige, at lovgivningen med det frie elvalg spænder ben for den enkeltes mulighed for at deltage i kampen om at reducere deres daglige CO2-udslip.

Det er på tide at invitere hele samfundet med til den fælles kamp mod klimaforandringer, også de unge som bor i etagebyggeri. Vi savner i Unge Advisory Board (UAB) under Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA) en ambitiøs plan fra regeringen, hvor alle ejere og lejere i etageboligbyggeri får muligheden for at deltage aktivt og bidrage til CO2-reduktioner gennem implementering af lokale solcelleanlæg.

Er det rentabelt at installere solceller?
Det korte svar er ja. Det er rentabelt at investere og installere solceller. Som forbruger skal man blot undgå at investere i et overdimensioneret solcelleanlæg, hvor den overskydende elproduktion sælges tilbage til fællesnettet til en langt lavere pris end den, man køber til.

Det vil altså sige, at investeringen bliver rentabel, når solcelleanlægget dimensioneres efter det stabile strømforbrug, til for eksempel køleskabe, tv, computere og lignende, som de fleste unge beboere har i de solrige dagtimer.

Hvis man samtidig tænker ejendommens stabile forbrug sammen med beboernes individuelle stabile forbrug, kan der opnås grønne synergier, der virkelig giver et plus - både på klimakontoen og i forhold til den enkeltes økonomi.

Til trods for de store potentialer ser vi desværre, at forventningen til solceller på tagarealer er lille.

I december 2020 udgav Energistyrelsen rapporten ”Analyse af tidssvarende udbygning med solceller under hensyn til gældende EU-regulering”. Heri fremgår det, at den samlede installerede effekt af solcelleanlæg i Danmark var på cirka 1,2 GW. Af de 1,2 GW var cirka 0,5 GW installeret på tagflader. I samme basisanalyse forventes det, at der i 2030 vil være installeret solcelleanlæg med en samlet effekt på 6,4 GW, hvoraf størstedelen cirka 5,4 GW vil være installeret på marker.

Det vil sige, at vi med den nuværende udvikling kun fordobler den allerede installerede effekt af solceller på tagflader frem til 2030, hvorimod solcelleudbygningen for markanlæg forventes 11-doblet.

Det er ikke fordi vi ser et problem i solcelleparker på markarealer, særdeles ikke hvis produktionen aftages af nærliggende forbrugere.

Men vi står undrende over for beslutningstagerne og vil derfor gerne hejse et flag med spørgsmålet:

Hvorfor ikke producere vedvarende energi lokalt på etageejendomme hvor både fælles elforbrug til eksempelvis ventilation, fællesvaskerier, kælderbelysning og elevatorer kombineres med de individuelle etageboligers forbrug til køleskabe, tv, computere, routere og andet elektrisk udstyr, som alligevel kræver strøm i dagtimerne?”

Solceller giver overskud på bundlinjen
Ser man på de økonomiske og miljømæssige gevinster ved solceller, er der mange lavthængende frugter at høste. På tværs af landet er der nemlig masser af etageejendomme, som har et dagligt stabilt strømforbrug på ejendommenes fælles og individuelle elinstallationer.

Beregner vi besparelsespotentialerne med udgangspunkt i nutidens miljødeklaration på elektricitet samt elpris, kan én enkelt etagebolig med adgang til en solcelleinstallation på bare 1 kW årligt reducere CO2-udledningen med godt 122 kg og samtidig spare cirka 1.000 kWh, eller hvad der svarer til cirka 2.300 kr. Og ser vi på den samlede mængde af etageboliger i Danmark, kan bare halvdelen af disse etageboliger årligt reducerer samfundets CO2-udledninger med godt 66.000 ton CO2.

For at sætte besparelserne i perspektiv til regeringens klimapartnerskabers anbefalinger fra 2020, kan halvdelen af etageboligmassen med 1 kW tilgængelig solcelleteknologi fra 2023 spare miljøet for mere end 500.000 ton CO2 i 2030, hvilket svarer til cirka 10 pct. af Byggeog anlægssektorens samlede anbefalinger til regeringens klimahandlingsplan. Og kombineres aftaget af vedvarende energiproduktion fra samme solcelleinstallation til ejendommenes individuelle og fælles strømforbrug, øges den miljømæssige gevinst blot yderligere.

Klimaet påvirker os alle
I UAB mener vi, at potentialerne for energieffektiviseringer er store. Det giver ikke mening, at det uigennemskuelige frie elvalg skal holde mere end 1 million husstande ude af klimakampen. For den ene bolig synes den miljømæssige gevinst at være lille, men mange bække små.