Den bæredygtige by er smart

Fra parkeringssensorer og selvkørende busser til Tingenes Internet fodret med nærmest uanede mængder data fra opkoblede enheder på kryds og tværs. Den moderne teknologi rummer store muligheder for at gøre fremtidens byer ikke alene smarte, men også mere bæredygtige.

Læs også: Danske byer som bæredygtige forbilleder

Den smarte by var selve emnet for Nordic Edge-konferencen, der selv kalder sig Nordens største smart city-event, og som blev afviklet i Stavanger i slutningen af september. Udover de mange (mere eller mindre) smarte tanker, koncepter og løsninger, der blev præsenteret fra både talerstole og messestande, så var perspektivet omkring det at gøre gavn for noget andet end virksomhedernes bundlinje også gennemgående over de to dage i den vestnorske kystby.

Det kom til udtryk allerede i åbningssessionen, hvor Director of Smart Digital for Telenor Norge, Annelene Næss, adresserede teknologiens potentiale på området.

”Med et værktøj som Internet of Things ved hånden kan vi forbedre den sociale bæredygtighed i vores samfund. Velfærdsteknologi kan skabe tryghed for ældre og lade dem blive længere i deres egen bolig før de skal på plejehjem”, sagde hun og fortsatte:

”Også i trafikken er der muligheder, hvor eksempelvis systemer til smart parkering kan lede bilisterne de rigtige steder hen hurtigere og dermed mindske både trængsel og luftforurening, og ikke mindst minimere den spildtid, der går til at lede efter en ledig p-plads”, sagde Annelene Næss.

Som nærmest en eftertanke tilføjede hun dog, at ”det er klart, at vi selvfølgelig skal droppe bilen på sigt”, til fordel for diverse selvkørende og dele-/offentlige ordninger, uden dog at adressere tidsrammen.

Nudging skal få bilisterne over på cyklen
Netop trafiksituationen i byerne var omdrejningspunktet for den session om mobilitet, som Rambøll var vært for senere på dagen. Nærmere bestemt, så sigtede seancen efter at præsentere ny teknologi, der kan gøre bymæssig person- og varetransport mere bæredygtig.

Til det formål samlede Michael Eimstad tråden op efter Annelene Næss. Han er Senior Commercial Manager Parking for virksomheden Q-Free, der leverer automatiserede parkeringsløsninger og systemer til vejbetaling (tolling), ligesom man er begyndt at lave cyklist- og fodgængermålinger. Specielt hensynet til de bløde trafikanter kan bruges proaktivt.

Læs også: Riget i Midten vil have renere metropoler

”Vi har længe arbejdet med at få bilisterne hurtigere frem til deres p-pladser, og det er noget, der har en god effekt. Men man kan også forestille sig at se mere på at nudge dem ud af deres biler, eksempelvis ved at prioritere cyklister ved lyskryds og simpelthen gøre det nemmere for dem og sværere for bilerne at komme frem”, sagde han.

De biler, der så er på vejene, de bør selvfølgelig ikke alene være elektriske, vi skal også deles om dem. Sådan er business casen bag Green Mobility, som bestyrelsesformand Henrik Isaksen repræsenterede i Stavanger, og som med hans ord bygger på tre megatrends, som den moderne by, herunder den danske hovedstad, bør tage til sig.

”Bæredygtighed, ansvarlig urbanisering og deleøkonomi er uundværlige udviklingspunkter, som en hastigt voksende by som København, må og skal tage til sig. Som andre metropoler i samme situation, så bokser København med trængsel, luft- og støjforurening, mangel på fremkommelighed og de økonomiske problemer, der følger med. En stor del af løsningen vil være at få privatbilen væk fra the last mile, så den ikke sander vores byer til”, sagde han.

Det vigtige menneskelige aspekt
Midt i al teknologisnakken skal man dog ikke glemme ”den menneskelige faktor”, som Concitos Charlotte Fischer pointerede i en session om de smarte borgere, der er ”en nødvendig del af den smart by”. Som et eksempel på dette, pegede hun på byfornyelsesprojektet H+ i Helsingborg, der kommer til at rumme 5.000 boliger, som vil blive opført frem mod 2035, og som inviterer til netop dette.

”Her taler vi om den ny bydel, hvor bæredygtighed bliver indbygget fra start af. Det bæredygtige liv bliver gjort nemt for alle beboerne i området, det bliver noget, som vil være synligt og let at forholde sig til – en selvfølge. Samtidig lægger udviklerne op til, at beboerne skal være med til at bygge videre på denne her miljøprofil over årene, så den følger med tiden og tager hånd om de udfordringer, der opstår undervejs”, forklarede Charlotte Fischer.

Et konkret hjælpemiddel, der kan være med til at sikre ikke mindst den sociale bæredygtighed, er virtuelle assistenter, som bl.a. virksomheden Boost AI arbejder med. Som firmanavnet antyder er disse assistenter baseret på kunstig intelligens, hvilket eksempelvis kan være nyttigt i den type velfærdsteknologi, som Annelene Næss var inde på. Men ikke uden hensynet til den føromtalte menneskelige faktor.

”Vores chatrobotter er efterhånden noget rigtig langt og kan svare på en bred vifte af forskellige typer spørgsmål, ligesom de kan forstå slang og stavefejl – til en hvis grænse selvfølgelig. Her er det så også, at vi oplever kundernes behov for ’the human touch’; selvom assistenten kan svare øjeblikkeligt, så beder mange os om at indlægge en lille forsinkelse, fordi det virker mere menneskeligt at den lige skal ’tænke’ lidt over svaret”, sagde Chief Marketing Officer for Boost AI, Henry Vaage Iversen.

De teknologiske løsninger til den smarte, bæredygtige by er der med andre ord ikke mangelvare på, men hvordan vi får den mest variable faktor – os mennesker – med ombord, er et mere åbent spørgsmål. Det illustrerede en lynhurtig meningsmåling under sessionen meget godt.

Læs også: Den bæredygtige butik skal også være rar at handle i

Henry Vaage Iversen præsenterede således et koncept om en AI-styret robot til ældrepleje og bad tilhørerne om at række en arm i vejret, hvis de kunne tænke sig at lade den tage sig af dem eller deres nærmeste, når tiden kom dertil. Ud af en skare på 60-70 deltagere i sessionen, talte CSR.dk omkring fem forsigtige hænder…