13.04.2021  |  Menneskerettigheder

Den grønne omstilling har sin pris

Ambitionerne om at nå Paris-aftalens mål har sat gang i de grønne løsninger, som stort set alle er afhængige af mineralske råstoffer. En industri der lider under alle former for menneskerettighedskrænkelser.

Den grønne omstilling er i høj grad afhængig af teknologiske løsninger som vindmøller, solceller og elbiler. Men det er på bekostning af menneskerettigheder.

Det skriver Danwatch.

En undersøgelse vurderer, at efterspørgslen på råstoffer mellem 2015 og 2060 vil være på 1000 procent til vindenergi, 3000 procent til solceller og 87.000 procent til elbiler.

Den type teknologiske løsninger kræver alle mineralske råstoffer som lithium, kobolt, kobber, nikkel, krom, grafit og aluminium.

“Det er egentligt overordnet de her råstoffer, der anvendes i alle eller i hvert fald flere teknologier. Når vi snakker om råstoffer, glemmer vi ofte de almindelige metaller som aluminium og kobber, fordi de allerede bruges i alle mulige andre ting, men de er virkelig vigtige, når det kommer til de grønne teknologier”, siger Richard Herrington, professor og leder af jordvidenskab på Naturhistorisk Museum i London.

Kobber har en afgørende betydning for den grønne omstilling og indgår ifølge Verdensbanken i alle de teknologier, der skal minimere vores CO2-udledninger for at opnå Parisaftalen.

Store miljørisici og menneskerettighedskrænkelser
Mineindustrien er almindelig kendt for at udgøre store miljørisici og med massive problemer indenfor alle former for menneskerettighedskrænkelser.

I DR Congo ligger det såkaldte koboltbælte, og det er her, at mere end 70 procent af verdens koboltproduktion finder sted. Ifølge Benjamin Sovacool, professor i energipolitik ved Sussex universitet i Storbritannien, der har besøgt området, er børnearbejde et af de helt store hotspots. Det gør sig særligt gældende i små-skala minedrift.

Læs også: Halvdelen af de danske pensionsselskaber investerer stadig i kinesiske statsobligationer trods nationens manglende politiske frihed og etnisk forfølgelse

I mineindustrien skelner man mellem små-skala(ASM) og stor-skala(LSM) drift. Små-drift er styret af de lokale og foregår uden nogen former for kontrol og regulering. Stor-skala drift er drevet af store virksomheder under mere kontrollerede forhold.

Kendetegnende for ASM-minedrift er horrible arbejdsforhold som udføres i et usikkert miljø af både voksne og børn helt ned til fire-års-alderen. I stor-skala drift ser man andre typer af krænkelser som f.eks. vandmangel, alvorlige sundhedsproblemer og manglende inddragelse af lokalsamfundet. Der findes utallige eksempler på hvordan landbrugsjord bliver inddraget til minedrift uden hensynstagen til lokalbefolkningen, hvilket medfører store demonstrationer.

Læs også: Otte tidligere børnearbejdere har lagt sag an mod nogle af verdens største chokoladeproducenter

Virksomhederne kan ikke vide hvordan råstofferne er produceret
Selv som stor producent af teknologiske løsninger er det ikke muligt at skelne imellem hvordan de forskellige råstoffer er produceret, da det hele ender samme sted.

“Alle teknologier skal raffineres og smeltes, hvilket betyder, at alt det udvundne kobolt –  og andre råstoffer –  ryger samme sted hen. Det bliver altså homogeniseret i processen, og så er det ikke til at sige, om det kommer fra det ene eller det andet sted i DR Congo, når det først ender hos producenterne af de grønne teknologier”, siger Richard Herrington.

- MTN

Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.

Deltag i debatten

Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere