Den ukonventionelle indsats gør en forskel.

En overskuelig praktik, sprogundervisning, solid mentorindsats og hjælp til hverdagens praktiske udfordringer. Alt sammen medvirkende til, at flygtninge og familiesammenførte, der ellers har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, får succes.

Afslutningstale efter veloverstået praktikforløb 27. juni 2019.

Det er en efterhånden gammel nyhed, at hospitalitybranchen mangler arbejdskraft, og det gælder også for BC Hospitality Group, der driver tre store hoteller i København.

En helt konkret udfordring var og er, at Hotel AC Bella Sky Copenhagen fra 1. juli 2019 har behov for 150 nye medarbejdere i housekeeping, og da arbejdskraft ikke ligefrem er en ”overskudsvare” skal der tænkes ud af samtlige bokse og i andre baner.

Den 1. april startede 21 optimistiske integrationsborgere og kontanthjælpsmodtagere, med ikke-vestlig baggrund, i et 13 ugers praktikforløb hos BC Hospitality Group. Målet var fastansættelse fra 1. juli. Mange af deltagerne har været ude i praktik tidligere, dog uden at det har ført til fast arbejde.

Praktikforløbet var et samarbejde mellem BC Hospitality Group, Foreningen Nydansker, LO Hovedstaden og Region Hs projekt ”Sammen om virksomhedsrettet integration”, og gennem forløbet har der været tilknyttet et fast mentorkorps. Borgerne har fået assistance til både praktiske og personlige udfordringer, så fokus kunne være på, at få de færdigheder det kræver at, få tilbudt en fast stilling.

De involverede borgere blev valgt ud i kommunerne tilbage i marts måned, og der har siden da, været tæt dialog med de 9 jobcentre omkring forløbet.

”Det har været afgørende for os, at borgerne lige fra starten af har vidst, hvad vi forventede af dem, og hvad de kunne forvente af os, hvis de arbejdede dedikeret og havde en god indstilling til arbejdet. Vi har gjort meget ud af, at begge parter hele tiden har vidst, hvor tæt vi var på en ordinær ansættelse” lyder det fra Pia Jakobsen, Operations Director i People & Culture hos BC Hospitality Group.

Pia Jakobsen tilføjer ”For rigtig mange af de her borgere kan det være overvældende at være i kontakt med så mange forskellige instanser, så vi har sørget for at kandidaterne møder så få kontaktpersoner som muligt i forløbet”.

Den 27. juni 2019 oprandt så den store og vigtige dag, hvor 14 ud af oprindeligt 21 deltagere skulle modtage det håndgribelige bevis på, at de havde gennemført praktikforløbet. 13 overvældende uger, med enormt mange indtryk, sprogundervisning, opbygning af kendskab til virksomheden og lære nye mennesker at kende, var slut.

Det var også en synliggørelse af, at den ekstraordinære indsats og alternativ tænkning, faktisk betaler sig for alle involverede parter. En indsats som kommer mange gange retur for både praktikdeltagere og de virksomheder, organisationer og andre instanser, der i fællesskab har tilrettelagt forløbet.

14 nye medborgere har fået fastansættelse på Hotel AC Bella Sky Copenhagen og BC Hospitality Group er kommet et skridt nærmere målet.

02.07.2021Bellagroup

Sponseret

Responsible Hospitality Report 2020

07.10.2020Bellagroup

Sponseret

Sustainable Hospitality Alliance og BC Hospitality Group

Responsible Hospitality Report 2019

05.10.2020Bellagroup

Sponseret

05.10.2020Bellagroup

Sponseret

Hvad kan man gøre, som virksomhed, når man er tvunget til at sige farvel til ca. 400 medarbejdere som konsekvens af coronakrisen

24.08.2020Bellagroup

Sponseret

Fire dages Elevated Order Days by CIFF er veloverstået og sætter et flot aftryk i sommerens modeuge.

20.02.2020Bellagroup

Sponseret

The Cricket Hotel Bella Center