Derfor er kortlægning god forretning
Det er et stigende fokus på leverandørkæden. Mange virksomheder oplever, at kunderne forventer mere end bare en underskrift på en code of conduct. Seriøs leverandørstyring inkluderer kortlægning og evaluering af leverandører, og offentlige indkøbere kræver indsigt i hele kæden, når det gælder særlige risikoprodukter. Kædeansvar er et kendt begreb i flere brancher.
Kan du nikke genkendende til ovenstående fra din hverdag? Hvor godt kender du dine leverandører? Ved du, hvor de sourcer fra? Ved du, om de har etableret grundlæggende rutiner for opfølgning på miljø og menneskerettigheder? Har du brug for gode grunde til at komme i gang? Så læs videre her.
1 – Robuste leverandørkæder er en del af moderne virksomheders fundament
Tiden er løbet fra at nøjes med Supplier Code of Conducts, der ikke bliver fulgt op på. En af drivkræfterne bag det store fokus på leverandørkæder, vi oplever i øjeblikket er, at indsigt og opfølgning er blevet langt enklere. Derfor kan indkøbere trygt stille krav til leverandørerne om opfølgning og kontrol – de ved, at det er inden for rækkevidde for alle virksomheder, store som små.
Bæredygtighed er kommet for at blive. Det er ikke en trend der går over. Samfundsansvar og miljø har stille og rolig fået en seriøs plads i de fleste virksomheder. Nu samles det under FNs bæredygtighedsmål, og bliver ikke til at komme udenom. Både offentlige og private kunder kræver opfølgning i leverandørkæden som et grundvilkår for at komme i betragtning som leverandør.
2 – Bedre indsigt giver bedre beslutninger
Vidste du, at 65 % af indkøbsdirektører på globalt plan siger, at de ingen eller begrænset indsigt har i leverandørkæden, udover deres direkte leverandører? Er du blandt dem, står du altså ikke alene, men i så fald famler du i blinde, når dialog og opfølgning skal prioriteres. Uden indsigt i værdikæden, ved du ikke hvor de største risikoområder befinder sig, og hvor du bør prioritere din tid. Forandringer kræver indsigt, og man kan ikke handle på det, man ikke ved noget om.
”Vi stoler da på vores leverandører. Det er deres ansvar, at have styr på tingene.” hører vi ofte, når vi er i dialog med virksomheder om opfølgning. Og tillid er godt, men hvordan står du selv, når det viser sig, at der er problemer i leverandørkæden? Din leverandørs risiko kan blive dit problem.
3 – Undgå overraskelser – still skarpt på risiko
Værdikæderne til et produkt eller en tjeneste er komplicerede og risikofyldte. Børnearbejde, elendige arbejdsforhold, farlig kemi og korruption er nogle af de områder ingen ønsker at have i deres leverandørkæde, men de er desværre udbredt. Heldigvis bliver vi bedre og bedre til at bekæmpe alvorlige brud på menneskerettigheder og miljø, bland andet ved at bruge kortlægning som værktøj.
En leverandørundersøgelse fortæller dig, hvor du bør følge op. I stedet for at foretage stikprøver hos udvalgte leverandører, kan du fokusere din indsats der hvor kortlægningen afslører svagheder.
4 – Få bedre relationer til dine leverandører
Opfølgning bidrager til at styrke forholdet til leverandørerne. Desværre er det nemt at skrive under på en code of conduct, og uproblematisk at glemme den. Ved at gennemføre en leverandørundersøgelse, sender du et klart signal om, at dette er et område du tager alvorligt. Undersøgelsen er en pædagogisk måde at minde leverandørerne om, hvad du forventer af dem, og hvorfor det er vigtigt at de tager ansvar for deres del af kæden, også selvom de ser sig selv som en lille aktør uden indflydelse.
Gennem opfølgning og forbedringstiltag kommer leverandøren til at forbedre sin markedsposition. Denne type dialog styrker både dig og dine leverandører. På den måde får du forvandlet compliance-krav til forretningsmuligheder.