Det bæredygtige lager bliver mere efterspurgt
Lagerbygninger står for en stor del af transportsektorens CO2-udledninger, men interessen for bæredygtige faciliteter er stigende, lyder det fra amerikansk udvikler. Indsatsen kan fokuseres på syv områder.
Solpaneler på taget er en af de oplagte bæredygtighedstiltag, ejeren af en lagerbygning kan implementere for at forbedre sit klimaaftryk. Foto: Amazon.
Når det kommer til transportsektorens CO2-udslip, så er der meget fokus på tiltag som elektriske lastbiler og varevogne, biobrændstoffer, cykelbude og effektivisering gennem automation. Men bygningerne skal bestemt ikke glemmes i regnestykket, påpeger logistikskribenten Deborah Abrams Kaplan på Supply Chain Dive.
Ligesom herhjemme står bygninger nemlig for omkring 40 procent af energiforbruget i USA, hvor den bæredygtighedsfokuserede ejendomsudvikler Prologis, der er specialiseret i lagerbygninger, distributionscentre og lignende, har hjemme.
Ifølge selskabets vice president for ESG (der står for environment, social responsibility & governance), Jeannie Renne-Malone, efterspørger branchen i stigende grad bæredygtige faciliteter, uanset om det er nybyggerier eller renoveringer, der er på tegnebrættet.
”Kunderne leder efter bygninger, der har gode muligheder for operationel effektivitet, så de kan reducere deres driftsudgifter. Derudover vil de også gerne minimere deres omkostninger og udledninger i relation til energiforbrug”, siger hun til Supply Chain Dive.
Udviklere som Prologis tilbyder et væld af forskellige løsninger, som kan gøre eksempelvis en lagerbygning mere miljø- og klimamæssigt ansvarlig. Deborah Abrams Kaplan har samlet disse under syv delelementer:
Byggematerialer som eksempelvis isolering, maling, træprodukter, tæpper osv. bør udvælges med færrest mulige kemikalier for øje, både for miljøet og inde- og arbejdsklimaets skyld.
Sensorer kan styre lys og andre ressourcer som gas og vand og være med til at minimere forbruget.
Belysning er i det hele taget en stor post på en bygnings energiregnskab. Udover aktiv styring, som nævnt ovenfor, er skift til LED et populært skridt, som sparer store mængder elektricitet. Prologis har selv et mål om 100 procent LED-belysning i sine bygninger i 2030.
Ventilation er tit en udfordring i de store, åbne lagerhaller, hvor traditionelle løsninger kan have svært ved at slå til. Her kan eksempelvis såkaldte high volume low speed (HVLS)-systemer være en løsning. Derudover anbefaler Kaplan inspektioner med infrarød teknologi, der kan sporer utilsigtede varme- eller kuldetab.
I varmere egne af verden er taget desuden en udfordring inde-temperaturen i bygningen. Her kan noget så simpelt som hvid maling være en genvej til et cool roof, men også mere aktive løsninger er oplagte. Solpaneler kan således levere store mængder vedvarende energi til både selve bygningen, sådan som bl.a. Amazon arbejder med, og potentielt også nærområdet, hvis kapaciteten er til det.
Endelig er der landskabet rundt om bygningerne. Som Kaplan pointerer, så er det de færreste distributionscentre, der vinder arkitekturpriser, men derfor kan omgivelserne godt være attraktive, også miljømæssigt. Regnvandsindsamling og skybrudssikring kan anvendes aktivt til gavn for både bygning og lokalsamfund, eksempelvis til at mindske forbruget af drikkevand, hhv. forhindre lokale oversvømmelser.
Læs også: Volkswagen præsenterer nye løsninger for bæredygtig transport
Generelt efterspørger flere lejere ifølge Deborah Abrams Kaplan desuden certificerede byggerier, der kan bevise deres bæredygtighed med et anerkendt stempel. I USA er programmet LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) det mest anvendte, med dokumenteret lavere ressourceforbrug og CO2-udslip.
-AK
