25.02.2020 | Samfund
DGI Landsstævne i Svendborg får klima-topmøde for unge
Indhold fra partner Hvad er dette?
Et nyt partnerskab mellem det sydfynske energiselskab SEF A/S, Efterskoleforeningen, DGI og Svendborg Kommune sætter leg, læring og bæredygtighed på skemaet for børn og unge på Svendborgs skoler og på en lang række af landets efterskoler. Resultatet bliver et klima-topmøde for unge, der afholdes under DGI Landsstævne 2021.
Når DGI Landsstævne og de mere end 25.000 deltagere kommer til Svendborg i 2021 vil idrætsfestivalen og Landsstævne-festen samtidig summe af bæredygtighed. Et nyt partnerskab skal sætte bæredygtighed på dagsordenen og på skoleskemaet for tusindvis af børn og unge på
Svendborgs skoler og på en række af efterskolerne landet over:
-”Vi oplever uden tvivl en stigende interesse i klima- og bæredygtighedstemaet blandt vores elever, og derfor tøvede vi ikke, da vi fik idéen præsenteret. Mange af vores skoler arbejder i forvejen med bæredygtighed og FN’s Verdensmål, så det falder i god tråd med den generelle udvikling på mange efterskoler”, siger formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen.
Formand for DGI, Charlotte Bach Thomassen uddyber:
-”Projektet er en stor gave til Landsstævnet. I DGI har vi et stort ønske om at tage vores del af ansvaret for en grønnere fremtid. De erfaringer, som vi får med fra samarbejdet her, vil være værdifulde for fremtidige Landsstævner, for DGI’s mange idrætsforeninger og for DGI som organisation”.
Formålet med projektet er at skabe et alsidigt undervisningsmateriale. Den primære målgruppe er udskolingen og efterskoleelever, men elever fra mellemtrinnet kan også godt glæde sig. Det er tanken, at elever gennem en hands-on-tilgang skal erfare, debattere og udveksle meninger. Sammen med kunstneriske og kulturelle udtryksformer er det formålet at skubbe til klimadebatten, øge klimabevidstheden og vise vejen for de adfærdsændringer, der er nødvendige for at forebygge klimaforandringer. Projektet kulminerer med et klima-summit for unge under Landsstævnet, hvor kreative virkemidler er et væsentligt omdrejningspunkt.
Initiativet til projektet kommer fra SEF, som en del af deres engagement i Landsstævnet:
– ”I SEF har vi et nedskrevet formål om at vise vejen til rationel anvendelse af energi og derved bidrage til forebyggelse af klimaændringer. Derfor ønsker vi at synliggøre vores engagement i Landsstævnet på en vedkommende og oplysende måde. Vi oplever, at særligt de unge mennesker er meget lydhør overfor disse budskaber og er gode ambassadører overfor de ældre generationer. Derfor er skoler og efterskoler oplagte samarbejdspartnere”, siger Claus Holm Andersen, der er Kunde- og Markedschef i SEF.
Samarbejdet vækker også glæde hos Svendborg Kommunes borgmester, Bo Hansen:
– ”Vi er meget glade og taknemmelige for partnerskabet mellem SEF og Landsstævnet, og vi glæder os meget over, at SEF vil bruge deres engagement til at sætte fokus på bæredygtighed sammen med vores børn og unge. Det er helt sikkert med til at give Landsstævnet i Svendborg et ekstra og helt unikt element samtidig med, at det underbygger kommunens visioner på området”.
Projektet er primært finansieret af SEF med bidrag fra de øvrige parter. Der vil fra starten være fokus på at etablere yderligere partnerskaber. Det første partnerskab er allerede indgået med Worldperfect, der har årelang erfaring med store og bæredygtige festivaller og events samt kommunikation med den unge målgruppe.
Kontaktpersoner:
Efterskoleforeningen: Torben Vind Rasmussen, Formand, 2028 1006
DGI: Charlotte Bach Thomassen, Formand, 3028 3295
SEF: Claus Holm Andersen, Kunde- og Markedschef, 2164 7426
Svendborg Kommune: Søren Thorsager, Kultur- og fritidschef, 2966 9180
For eventuelle spørgsmål vedrørende arbejdet med bæredygtighed under selve Landsstævnet henvises til projektleder i Svendborg Kommune, Mikkel Harritslev, tlf. 61 61 33 32
Klima, miljø og energi

SEF Energi kåret til branchens mest bæredygtige energiselskab
De danske energikunder har kåret SEF Energi til at være branchens mest bæredygtige energiselskab. Det uafhængige analyseinstitut EPSI Rating Danmark udfører hvert år et branchestudie for den danske energibranche, hvor de undersøger kundetilfredsheden hos de danske privatkunder i branchen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Grønne lån til SEF-koncernen i Svendborg
SEF koncernen, der holder til i Svendborg, er som landets første energiselskab nu godkendt til at optage finansiering på basis af grønne obligationer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

SEF kommer ud af 2022 med millionunderskud
Danmark og Europa står midt i en energikrise, der gør el- og gasmarkederne meget uforudsigelige. Det er også gået hårdt ud over SEF A/S, der har tabt 60 millioner kroner på fastprisaftaler og 191 millioner kroner på vindmøller i Tyskland.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Skoleelever fra 2. klasse på Ørkildskolen er begyndt et spændende forløb hos SEF
Energiselskabet SEF arbejder ihærdigt med den grønne omstilling og for at medvirke til mere bæredygtighed i samfundet. Det gælder, når det har med energi at gøre – men det gælder i høj grad også, når det har at gøre med at hjælpe den næste generation.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Omstilling til elbiler: SEF hjælper virksomheder med skræddersyet totalløsning
SEF Energi har netop indgået sydfynsk aftale med Svendborg-virksomheden C.C. Jensen. Over de næste par år vil C.C. Jensens 35 firmabiler blive skiftet ud med elbiler, og der bliver installeret ladestandere i medarbejdernes hjem og ved C.C. Jensen.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Energi og bæredygtighed på skoleskemaet!
Verden er Vores: et helt nyt undervisningsmateriale om den klode vi bor på – er nu klar til brug. Og så er det gratis!
Indhold fra partner