DMA: Sådan Scorer du - den hemmelige formel

I denne artikel antager jeg at du ved hvad CSRD, ESRS, DMA er indenfor bæredygtighed, hvis det ikke skulle være tilfældet så har jeg skrevet en hel stribe artikler om emnerne. Se eksempelvis: Sådan Dobbelt Væsentlighed for SMV'er.

Det europæiske bæredygtighedsrapporteringsdirektiv (CSRD), beskriver ikke konkret, hvordan man skal score sine bæredygtighedsspørgsmål, og den formel holdes åbenbart ofte hemmelig !

I denne artikel kommer jeg med mine bud på, hvordan man kan udforme scoringsmodeller i praksis og måske også hvorfor du ikke behøver offentliggøre den endnu…

Hvad gør scoring interessant?

Vi starter lige med begrebsafklaring. Dobbelt væsentlighedsanalyse (DMA) ender op med en vurdering af, hvilke bæredygtighedsspørgsmål, der er væsentlige for jeres virksomhed. De væsentlige emner skal der laves politikker for, sættes mål for og udarbejdes handlingsplaner for, og ikke mindst skal der laves bæredygtighedsrapportering i dybden. Se et eksempel på præsentation af væsentlige bæredygtighedsspørgsmål på nedenstående figur fra ESRS Universe@SustainImpact.

På figuren vises en prioriteringsgraf, hvor det fremgår at 4 emner er væsentlige og 1 er vurderet ikke-væsentligt. Emnerne er plottet ind på en 5-skala på hhv. en indvirknings- og påvirknings-akse.

Scoringsmodellen er den der anvendes til at give indvirknings- hhv påvirknings-score fra på en skala fra 0-5, og dermed er modellen afgørende for hvad der er væsentligt for en virksomhed i bæredygtighedsspørgsmål.

Et konkret eksempel

Resultatet af en scoring af en virksomheds indvirkning på eksempelvis klima og påvirkning af de relaterede klimarisici og muligheder på virksomhedens økonomi kunne se således ud:

Indvirkning = 100% * 4,66 = 4,66

Påvirkning = 80% * 4 = 3.2

Man bør på forhånd have besluttet grænseværdier for, hvad der definerer om noget er væsentligt, så man kunne måske have besluttet at alt, hvad er der større end 4 på indvirkning og samtidig er større en 3 på økonomisk påvirkning er væsentligt – og dermed vil klima i dette tilfælde være væsentligt for virksomheden.

Men hvordan er de 4,66 hhv 3.2 fremkommet?

Hvad foreskriver CSRD/ESRS 1 om udregningen?

I CSRD ESRS 1 gives følgende beskrivelse af hvad man typisk skal højde for når man scorer:

Indvirkning = Aktualitet * Alvorlighed
Påvirkning = Aktualitet * Økonomisk størrelsesorden

Aktualitet

Aktualitet udregnes til 100% hvis det allerede sker, eller som en %-sats for sandsynligheden for at det kommer til at ske. 

Økonomisk Størrelsesorden defineres i forlængelse af definitionen af hvad der betragtes som væsentligt regnskabsmæssigt. Eksempelvis kan en risiko for ikke længere at kunne få leveret en bestemt type ikke-bæredygtigt materiale omregnes til en økonomisk risikofaktor, som man plejer, når man arbejder med risk management. Her bør overvejes risiko for tab af kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere, mangel på materiale, fordyring af materialer osv., men altsammen kan omregnes til en økonomisk størrelsesorden, hvor man laver en skala fra 1-5 med virksomhedens økonomiansvarlige eller revisor, baseret på hvad der regnes for økonomisk væsentligt.

Alvorlighed

Alvorlighed defineres til at bestå af

• Skala - definerer betydningen af indvirkningen
• Omfang – definerer omfanget af indvirkningen
• Uoprettelighed – definerer uoprettigheden af indvirkningen.

Men hvordan kommer man så fra disse overordnede begreber til de konkrete tal på indvirkningen?

Her skal vi bruge karakterskalerne som er defineret i en implementeringsguide. Så eksempelvis er karakterskalaen for omfang defineret som:

0 – Intet omfang
1 – Begrænset
2 – Koncentreret
3 – Medium
4 – Udbredt
5 – Total/Globalt

Så det eneste vi mangler for at have en fuldstændig scoringsmodel er følgende 2 ting;

• Hvordan udregner/vurderer vi den enkelte karakter? “Intet omfang” og ”Globalt” er måske lige til at vurdere, men hvordan vurderer vi om noget er “medium” eller”udbredt”?
• Hvad er formlen for alvorlighed? Er det bare et gennemsnit af de 3 tal? Er det et vægtet gennemsnit? Er det produktet .. eller noget helt 4.?

Skal vi have en formel?

Kan vi ikke bare give vores bedste vurdering af hvorvidt omfanget er udbredt eller koncentreret og så stoppe den der og se at komme videre? 

Jo, hvis det blot handler om at få taget en intern beslutning for din virksomhed, så kan det være fint.

Nej, hvis du skal rapportere på det, så er hele formålet med bæredygtighedsdirektivet er at give investorer og andre interessenter et sammenligneligt grundlag, derfor vil jeg argumentere for at vi har brug for en mere præcis karakterskala og som minimum enighed om formlen for Alvorlighed. Men du kan godt slippe igennem en revision uden, hvis du blot har beskrevet og argumenteret for processen for din identifikation, vurdering og prioritering.

Scoringsmodellen holdes for lukkede døre

Når man læser virksomheders bæredygtighedsrapportering for 2023 har jeg endnu kun set delvise redegørelser for scoringsmodel.

Konsulentvirksomhederne røber typisk ikke deres scoringsmodel, men er istedet en del af deres ”secret sauce”. For os I konsulentbranchen, så er det måske meget naturligt, men for virksomhederne?

Her er mit bud på hvorfor de ikke deler deres modeller:

• Fordi de ikke skal, og jo mere du udpensler detaljer jo mere udsætter du dig for mulighed for ekstern granskning og kritik.
• De er stadig usikre på validiteten af formlen, og ønsker derfor endnu ikke at være transparent om den.
• De vil gerne være I kontrol over, hvad og hvor meget der bliver væsentligt (omkostninger)

Ifølge bæredygtighedsdirektivet skal du offentliggøre din metode, dine antagelser og forklare processen for hvordan du har identificeret, vurderet og prioriteret de forskellige emner, men du er altså som virksomhed ikke forpligtet til at offentliggøre din scoringsformel.

Jeg tror at grunden til at virksomhederne ikke oplyser deres scoringsmodel skyldes en kombination af ovenstående 3 faktorer, hvilket er mere end rigeligt til ikke at offentliggøre den.

Hvordan vi gerne vil kunne score i fremtiden

Set i et større perspektiv, så ville det være fedt, hvis flere delte deres komplette scoringsmodel, idet væsentlighedsvurderingerne bliver mere sammenlignelige på tværs. Investorer kan stemme med deres penge og alle os andre interessenter kan stemme med fødderne på et fair og sammenligneligt grundlag. Det er der vi skal hen.

Så del jeres scoringsmodeller. Så vil der med tiden danne sig en standard for hvordan vi scorer eksempelvis Omfang, hvilket også betyder at der bliver udviklet algoritmer, som sikrer at det sker mere ensartet og det bliver nemmere og mere effektivt.

Østers og Champagne

Jeg skal jo altid lige have en mad analogi i mine blog-artikler - og den er: del din opskrift!

Skal du være lidt romantisk og servere østers og Champagne med en hjemmelavet stærk sauce, så er det ikke nok at have det rigtige værktøj til at åbne østers med og kende ingredienserne til saucen. Selvom der i CSRD står rækkefølge og hvordan du skal behandle ingredienserne, så har vi altså også behov for at vide, hvor meget der skal i af hver ingrediens og hvordan de skal behandles, når vi skal lave den perfekte stærke sauce til vores østers. Champagnen er nemmere at udregne, da det mest er et spørgsmål om kvalitet, sødme og pris.

Så hvis du skal på en rigtig date – altså sådan en bæredygtigheds en af slagsen, så deler jeg hermed min opskrift på min scoringsmodel nedenfor. Temmelig nørdet. Bær over med mig.

Held og lykke og god appetit.

Ole

BILAG: Den hemmelige formel.

Som nævnt ovenfor, så er karakterskalaerne givet i implementeringsguiden.

Der er endnu en faktor nemlig tidshorisonten. Sker indvirkningen på den korte bane, på mellem langt sigt eller på lang sigt. Men for ikke at komplicere emnet alt for meget, så lader jeg den stå for sig selv.

SKALA: 0 er ingen betydning, 1 Minimal, 2 Lav, 3 Medium, 4 Høj, 5 Absolut

OMFANG: 0 intet omfang. 1 Begrænset, 2 Koncentreret, 3 Medium, 4 Udbredt, 5 Omfattende, 5 Totalt/globalt

UOPRETTLIGHED: 1 Nem genopretning, 2 Kræver indsats, 3 Svært, 4 Meget svært, 5 Umuligt/Kan ikke genoprettes.

Mit bud på, hvordan du afgør hvor du er på karakterskalaerne kommer her.

Karakterskala for OMFANG

Definitionen på omfang skal eksempelvis kunne bruges både indenfor klima, forurening, vand/hav, biodiversitet, cirkularitet, sociale faktorer i virksomheden og i dens værdikæde, samt påvirkede lokalsamfund – som alle enten groft set kan vurderes på antal og/eller volumen/areal.

Omfang = (Ra*A + Ro*O) / (Ra + Ro), hvor
Ra = Relevant for mennesker, dyr, planter? (Ja = 1, Nej = 0)
Ro = Relevant for Volumen eller Arealer? (Ja = 1, Nej = 0)
A = “antal” af mennesker, dyr, planter (1 få, 2 flere , 3 mange, 4 omfattende, 5 alle)
O = Påvirket volumen/areal (1 begrænset, 2 lokalt, 3 flere lokale, 4 stort område eller mange lokale, 5 det hele).

Med denne generelle model, så skal grænserne så defineres for hvert af bæredygtighedsspørgsmålene. Eksempelvis kunne det være:

Indvirkning på biodiversitet:
1 – kun indvirkning på vores egen ene lokation
2 – indvirkning på lokalområdet 100m omkreds udover vores egen lokation
3 – indvirkning på mindre en 20 lokationer eller op til 1km radius fra 1 lokation
4 – indvirkning på lokaltionslandede eller på mere end 20 lokationer
5 - Indvirkning på hele kloden

Tilsvarende på sociale bæredygtighedsspørgsmål som S1 – egen arbejdsstyrke

1 –indvirkning på mindre end 5% af arbejdstagere I virksomheden i en enkelt operationel enhed eller i et enkelt georgrafisk område
2 – indvirkning på mellem 5% og 9% af arbejdstagere I virksomheden i flere operationelle område eller flere geografiske områder
3 – indvirkning på mellem 10% og 19% af arbejdstagere I hele virksomheden
4 – indvirkning på mellem 20% og 50% af arbejdstagere i hele virksomheden
5 - Indvirkning på mere end 50% af arbejdstagere i hele virksomheden

Karakterskala for UOPRETTELIGHED

En formel for Uoprettelighed er for mig et spørgsmål om, hvor svært det er at gennemføre genopretningerne kombineret med hvor svært det er at prioritere indsatsen.

Uoprettelighed = Kompleksitet * Prioritering /25

Implementeringskompleksiteten er eksempelvis afhængig af teknologi, jura og naturlove, som influerer på hvor komplekst det er at genoprette, hvis overhovedet muligt/lovligt. Derudover så er tilgængelige ressourcer, kompetencer, materialer og omkostningerne hertil en væsentlig faktor for hvor let det er at prioritere indsatsen.

Min anbefaling vil være at tage produktet af de 2 faktorer og så dividere med 25, idet implementeringsevnen stiger voldsomt med kompleksiteten.

Skalaerne skal defineres, men du har set eksempler ovenfor.

Karakterskala for SKALA

På miljøområdet: Definitionen på skala omsat til en 0-5 skala, handler altså om hvor betydningsfuldt det konkrete emne er for vores klode. Her bør vi ty til forskning for bæredygtighedsemner indenfor miljø, som eksempelvis de planetære grænser[1]. Når nu eksempelvis den anbefalede grænse for CO2e koncentration allerede er overskredet, så bør emissioner tolkes som absolut betydende  - et 5 tal – uanset hvor lidt du udleder, hvilket vurderes på omfanget.

Hvis den planetære grænser ikke er overskredet, så kan man se, hvordan forskerne vurderer det enkelte område, og dermed har man et udtryk for, hvordan man kan beregne betydningen. Da de fleste ikke er forskere, så kan du vælge 5 uanset emne for at være på den sikre side. Alle bæredygtighedsemner er valgt fordi de er vigtige. Hvis du mener det er helt forkert, så må du I dybden med det enkelte emne eller række ud til en ekspert for det specifikke område. Beklager men en gennemgang af alle områderne bliver simpelthen FOR omfattende, selv for en nørdet artikel.

På det sociale område findes der også rammeværk og statistikker, der viser graden af lighed, frihed og menneskerettigheder i forskellige lande. Rammeværk som Doughtnut økonomi, af Kate Raworth, definerer den indre ring af doughnutten som minimumsstandarder for menneskers velvære og social retfærdighed. 

Men for at være ærlig, så synes jeg ikke de er særlige anvendelige i praksis. Så jeg tænker at det område kan blive genstand for en selvstændig blogartikel.

Den samlede formel for INDVIRKNING

Så nu har vi udarbejdet karakterskalaerne for de enkelte komponenter. Så mangler vi blot den samlende formel, altså sammenhængen mellem Skala, Alvorlighed og Uoprettelighed.

Min første tanke var at hvis indvirkningen er uoprettelig, så skulle der scores 5 uanset hvad, men det er jo ikke fair, hvis det “kun” er en enkelt markmus, der dør om året.

Tilsvarende hvis ens virksomheds Indvirkning er global og på høj skala, bør det så ikke trumfe alt? Nej, hvis det er nemt at gøre noget ved, så set at få det gjort og komme videre.

Derfor er jeg endt med den simplest mulige formel – et klassisk gennemsnit.

Alvorlighed = (Skala + Omfang + Uoprettelighed) / 3

Så nu har vi den samlede formel:

Indvirkning = Aktualitet * Alvorlighed, hvor

Alvorlighed = (Skala + Omfang + Uoprettelighed), hvor
Skala vurderes udfra de planetære grænser, hvor
Omfang = (Ra*A + Ro*O) / (Ra + Ro) og hvor
Uoprettlighed = Kompleksitet * Prioritering / 25.

Påvirkning = Aktualitet * Økonomisk størrelsesorden.

Og dermed har vi et eksempel på en samlet scoringsmodel. Værsågod.

[1] Se de planetære grænser udviklet af Stockholm Resilience Center: stockholmresilience.org