DN og L&F vil sikre 100.000 hektar ny natur
Nyt fælles udspil fra landbrugets og naturens største interesseorganisationer skal sikre bedre udnyttelse af arealerne – til gavn for både natur, klima og landmænd.
”Fælles løsninger – for natur og landbrug”, hedder udspillet som er resultatet af måneders arbejde mellem de to organisationer..
Landbrugets og naturens største interesseorganisationer er gået sammen i et opsigtsvækkende samarbejde og fremlægger nu et stort udspil til Folketingets partier, som både kan sikre markante klimareduktioner på omkring 10 procent af landbrugets udledning af klimagasser, hjælpe landbrugserhvervet og etablere flere og sammenhængende naturområder igennem omlægning eller udtagning af et areal på to gange Falsters størrelse.
”Fælles løsninger – for natur og landbrug”, hedder udspillet som er resultatet af måneders arbejde mellem de to organisationer.
Med udspillet viser de, at det er muligt – allerede i dag – at igangsætte tiltag, der kan give naturen mere plads, sænke klimabelastningen og samtidig gavne erhvervet. Løsningen er ambitiøst jordfordeling og en moderniseret ammoniakindsats.
I forslaget fra Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer, kommer der fokus på at tage dårlig landbrugsjord ud af drift eller omlægning mod kompensation og samtidig give landmændene mulighed for at bytte sig til bedre og mere sammenhængende landbrugsjord - til fordel for landmand og naturen.
Gevinst for både natur og landbrug
Organisationerne vil også modernisere ammoniakreguleringen, som både vil sikre bedre vilkår for naturen og husdyrprocenterne. Med de gældende regler kan det nemlig være vanskeligt for landmænd i nærheden ammoniakfølsom natur, fx at udvikle bedriften og bygge nye og miljøvenlige stalde – selvom de udleder mindre ammoniak end i dag. Det gavner hverken den omkringliggende natur eller erhvervet.
- Landbrugserhvervet er selvfølgelig bevidste om, at vi som branche har et stort medansvar for at bidrage til den grønne omstilling. Og her er et af de absolut mest virkningsfulde redskaber jordfordeling. Landbruget og Danmarks Naturfredningsforening har kigget hinanden i øjnene for at finde de kompromisser og levere fælles løsninger, der både tager hensyn til natur og landbrug. Det vil få en række positive effekter for blandt andet klimaet, miljøet og landmandens bundlinje. Det er en win-win situation, vi lægger op til. Nu håber vi, at folketinget vil kvittere positivt for det arbejde, siger Martin Merrild.
I forbindelse med tørkepakken oprettede regeringen en multifunktionel jordfordelingsfond. Men hvis ambitionerne skal indfris skal fonden have et milliardbeløb i indskud fra staten, som så vil kunne suppleres med private og lokale investeringer fra fx fonde, forsyningsselskaber og kommuner.
Det vil helt konkret kunne sikre op imod 100.000 hektar landbrugsjord kan udlægges til natur eller omlægges til mere skånsom landbrugsdrift, som fx græsning.
- Natur- og klimadebatten ender desværre alt for ofte i skyttegravskrig. I stedet for at diskutere mod hinanden har vi i stedet forsøgt at finde de fælles løsninger, som kan vinde bred politisk opbakning. Vi har fuld forståelse for, at det også skal hænge sammen for den enkelte landmand og erhvervet som helhed. Og med det her fælles udspil formår vi faktisk at levere substantielle resultater for naturen og klimaet, imens der sikres fordele for den enkelte landmand, siger Maria Reumert Gjerding.
Omlægning af lavbundsjorde vil reducere klimabelastningen
Som et særligt fokus for indsatsen vil organisationerne målrette midlerne til jordfordelinger i ådale og lavtliggende landbrugsarealer. Her findes en del landbrugsjord, som kan være svær at dyrke og som giver et lavere afkast for den enkelte landmand, men samtidig her at en stor klimagevinst kan hentes ved udtagning.
- Hvis vi taler om klima er udtagning af kulstofrige lavbundsjorde et meget effektivt værktøj. Nogle steder er det også dårlig landbrugsjord. Så på den måde er det en åbenlys gevinst for alle parter, fortæller Maria Reumert Gjerding, som samtidig hæfter sig ved at der også ved udtagning af lavbundsjorde let kan etablere ny og rig natur.
Ifølge organisationen er der et stort klimapotentiale i jordfordelingen, og med en fuld realisering af udtagning eller omlægning af 100.000 hektar landbrugsjord, kan det reducere landbrugets udledning af klimagasser med omkring 10 %.
Ammoniakregulering skal ikke spænde ben for ny natur og eksisterende naturområder
Som en vigtig forudsætning for det fælles udspil har organisationerne kigget grundigt på den nuværende ammoniakregulering. For virkeligheden er desværre, at de nuværende regler er alt for usmidige og direkte spænder ben for de fælles bestræbelser på at sikre mere natur på landbrugsarealerne.
- Det er jo tosset, at ammoniakreguleringen i dag nogle steder står i vejen for, at vi kan udskifte gamle stalde med en høj udledning, til nye og bedre stalde. Samtidig er det også vigtigt, at vi får gjort op med ammoniakreguleringen, så man som landmand tør etablere ny natur, uden at frygte for, at man kommer til at ødelægge naboens bedrift. Sådan er det desværre i dag, hvor ammoniakreguleringen spænder ben for ny natur, siger Martin Merrild.
Danmarks Naturfredningsforening er også enig i at der behov for en ny og bedre ammoniakindsats.
- Hvis vores fælles anbefalinger gennemføres, vil det give et klart plus for både natur og landbrug. I dag ser vi husdyrprocenter som er låst fast og ikke kan udvikle eller udvide deres bedrift, fordi de ligger tæt på ammoniakfølsom natur. Med udspillet giver dem nu mulighed for at få flytte bedriften mod kompensation til glæde for den omkringliggende natur og husdyrproducent, siger Maria Reumert Gjerding.
------
FAKTA: FÆLLES LØSNINGER - FOR NATUR OG LANDBRUG
Hovedpunkterne i Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings klima- og naturudspil.
- En storstilet prioritering af multifunktionel jordfordeling, kan sikre udtagning eller ekstensivering af landbrugsdriften op imod 100.000 hektar landbrugsjord. Det svarer til et areal på 2 gange Falsters størrelse.
- Modernisering af ammoniakindsatsen i husdyrproduktionen, så den tilrettelægges i bedre samspil mellem natur og produktionshensyn og styrker incitamentet for etablering af mere natur.
- Sænke landbrugssektorens klimabelastning med omkring 10 %
- Skabe mere og rigere natur og flere rekreative områder, et bedre vandmiljø og øget drikkevandsbeskyttelse
- Give landbruget bedre mulighed for at udnytte det eksisterende landbrugsareal ved at få mere sammenhængene landbrugsarealer og afhænde dårlig landbrugsjord mod kompensation.
- Jordreformen baserer sig på de principper og erfaringer som er udviklet i Real Danias Collective Impact initiativ.
- En central forudsætning for indsatsen er et milliardbeløb i statsligt indskud til en jordfond, som sikrer grundkapitalen og muliggør yderligere investeringer fra private og lokale aktører som kommuner, forsyningsselskaber og private fonde.
