Download pilotudgavenaf roadmap for verdensmål

Et nyt værktøj – Roadmap for Verdensmål - skal nu gøre det lettere for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen at arbejde med FN’s 17 verdensmål. Det skræddersyede værktøj er udviklet af Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA) i samarbejde med foreningens medlemmer på tværs af værdikæden.

Vi kan nu præsentere den første udgave af Roadmap for Verdensmål, som blev lanceret på foreningens årsmøde og generalforsamling onsdag d. 2. september.

”Vi har taget udfordringen op og udarbejdet et værktøj, der skal sikre en effektiv og brugervenlig guide til at implementere de 17 verdensmål i den danske ejendoms-, bygge- og anlægsbranche. Det skal være nemt og ligetil at arbejde med verdensmålene, uanset om man er bygherre, rådgiver, entreprenør eller materialeleverandør,” siger Palle Adamsen, der er bestyrelsesformand for Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar.

Og det er ikke kun Palle Adamsen, som er spændt på lanceringen af værktøjet:

”Som svar på de udfordringer, branchen står overfor, har vi samlet en række konkrete anbefalinger, redskaber, cases og indikatorer for, hvorledes bæredygtighed kan indarbejdes i planlægningen og gennemførslen af et byggeri i en Roadmap for verdensmålene. Værktøjet skal fungere som et kvalificeret dialogredskab mellem byggeriets parter for sikring af det gode samarbejde, og de inkluderede elementer er derfor nøje udvalgt med afsæt i deltagernes professionelle viden på netop deres område inden for branchen,” siger Claus Elleman, divisionsdirektør i Arkil, som er med i arbejdsgruppen for verdensmålene, og som har været en af drivkræfterne bag udviklingen af værktøjet.

Du kan læse en introduktion til værktøjet og lære mere om processen for udviklingen i nedenstående folder, og hvis du ønsker at tage del i videreudviklingen af værktøjet hører vi gerne fra dig på info@fbsa.dk.

Klik her for at downloade folderen om Roadmap for Verdensmål.

22.05.2023Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Stærk almen profil overtager forpersonsposten i Byggeriets Samfundsansvar

16.05.2023Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Byggeriets Samfundsansvar opruster med ny stærk CSR-profil

18.11.2022Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Derfor skal du interessere dig for eu-taksonomiens sociale minimumsgarantier

03.10.2022Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

FBSA vil sætte diversitet på skoleskemaet

30.09.2022Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Millionstøtte skal skabe mere diversitet og en bedre arbejdskultur i byggebranchen

04.06.2022Byggeriets Samfundsansvar

Sponseret

Forening vil hjælpe den danske byggebranche med at bruge FN’s Verdensmål