Egiss køber danske Refurb og styrker globale virksomheders ansvarlighed.

Egiss, der er en af verdens førende IT-logistik selskaber, har med købet af Refurb fået det ideelle kompetenceløft, når det kommer til sikker genbrug og genanvendelse af globale virksomheders IT-udstyr.

16.06.2022

Sponseret

Refurb

Og det er ikke småtingsafdelingen, vi taler om. For eksempel sparer en genbrugt bærbar pc vores planet for 250-500 kg CO2, og det er IT- og elektronikudstyr, der står for 70 % af alle de giftstoffer, der ender som affald.

Danske Refurb har siden 2008 specialiseret sig i opkøb, datasletning, renovering (refurbishment) og salg af brugt IT-udstyr. De beskæftiger 55 medarbejdere og driver forretning i Danmark, Sverige og Norge.

Adm. direktør i Refurb, Jakob Kokfelt, udtaler: ”Med salget til Egiss har vi fået de muskler, vi skal bruge for at skabe impact i resten af Europa inden for få år. Vores adgang til brugt IT-udstyr vil stige eksplosivt qua Egiss’ mange langvarige kontrakter med globale virksomheder, og synergien kommer til at løfte os udover rampen.”

Jakob Kokfelt fortsætter: “Cirkulær økonomi handler om optimering af ressourceforbrug. Ved at samle indkøbet, driften og genbrug i én og samme forretning styrkes hele grundlaget for at tage ansvar for en større del af produktets levetid. Det giver et langt bedre grundlag for at optimere både den kommercielle værdi, det miljømæssige ressourceforbrug og den sociale impact -
for os og vores kunder.”

Den Sociale Kapitalfond Invest har siden 2020 været hovedaktionær i Refurb, og det er en tilfreds, ledende partner, Lars Jannick Johansen, der udtaler: ”Refurb har de senere år gennemgået en markant strategisk udvikling, og Egiss er et stærkt match på den videre vækstrejse. Både på grund af synergier og international skala, og fordi Egiss til fulde værdsætter den miljømæssige og sociale ansvarlighed, der er en del af Refurbs DNA.”

Group CEO i Egiss, danske Jesper Ravn, udtaler: ”Købet af Refurb er en opgradering af vores lifecycle services. Det, at kunne håndtere alt in-house, er vigtigt for vores globale kunder og partnere og vil have betydning for effektivitet, datasikkerhed og total-cost-of-ownership. Der er ingen tvivl om, at et af vores kunders vigtigste parametre i fremtiden bliver at styrke effekten på hele ESG-området.” Jesper Ravn uddyber: “For at være på forkant med den globale udvikling ønsker vi at operere
med et tredobbelt fokus i form af den traditionelle, kommercielle bundlinje - med tilføjelse af en miljømæssig og en social bundlinje.”

Jesper Ravn fortsætter: ”Jeg er glad for at få Refurb inden for familien både på grund af deres kompetencer, men også på grund af de værdier, firmaet er bygget på. Vigtigheden af deres kerneforretning taler for sig selv, men det gælder jo hele vejen rundt. For eksempel kommer hver fjerde ansatte fra “kanten af arbejdsmarkedet”, hvilket vidner om et firma, der har hjertet på rette sted. Jeg glæder mig til, at de bliver en del af vores hverdag.”

Egiss overtager med købet 100 % ejerskab over Refurb. Refurb fortsætter som selvstændig virksomhed, og med samme ledelse som hidtil, men som et datterselskab i Egiss Group. Parterne ønsker ikke at oplyse værdien af handlen.

16.06.2022Refurb

Sponseret

Egiss køber danske Refurb og styrker globale virksomheders ansvarlighed.

17.05.2022Refurb

Sponseret

CirkuLÆR med Bygogbyt

19.11.2020Refurb

Sponseret

Giv nyt liv til din computer med en nulstilling

05.11.2020Refurb

Sponseret

5 tips til at gøre din computer hurtigere

27.10.2020Refurb

Sponseret

Hvad er cirkulær økonomi?

22.10.2020Refurb

Sponseret

Hvad er forskellen på genbrug og genanvendelse?