23.02.2021 | Klima, miljø og energi
Elis lancerer 100 % genanvendte snakes til opsugning af oliespild
Indhold fra partner Hvad er dette?
Elis’ nye snakes er fremstillet af kasserede tekstiler, som bliver omsyet af mennesker med særlige hensyn. De er et 100 % genanvendt og mere effektivt alternativ til de nyproducerede snakes, virksomheder normalt bruger til at opsuge oliespild.
Genanvendte olieklude giver snakes højere sugeevne
På værksteder og i produktionsvirksomheder sker der hver dag oliespild under de ansattes reparationsarbejde og ved lækager fra maskiner. Hvis spildet er stort eller kommer fra rør og hjørner på maskiner, kan de bøjelige, slangeformede snakes nemt lægges rundt om det område, hvor der er behov for at afgrænse og opsuge olien effektivt – før den spreder sig og forårsager faldulykker eller dyre skader på inventaret. Mange virksomheder bruger nyproducerede snakes eller papir til at løse opgaven, men nu lancerer Elis et mere optimalt alternativ.
”Flere af vores kunder efterspurgte snakes, og det behov ville vi rigtig gerne imødekomme – vi havde dog ikke lyst til at begynde at tilbyde dem de engangssnakes, der findes på markedet nu, da de suger for lidt og er fremstillet af polypropylen, så de skaber en masse plastaffald. Derfor valgte vi at udvikle en mere effektiv og bæredygtig løsning selv; Vores nye snakes er lavet af nogle af vores kasserede tekstiler, hylsteret er lavet af duge, der er syet sammen, som så fyldes op med vores kasserede miljøklude til optørring af olie. Inden i én snake ligger der ca. 25 miljøklude, og hver klud har samme sugeevne som ca. 4 meter papir fra en værkstedsrulle… så samlet set kan én snake opsuge det samme som ca. 100 meter papir, og de er langt mere effektive end de typiske engangssnakes", siger Palle Rasmussen, Afdelingschef for Elis Miljøservice.
Tekstiler bliver omsyet af mennesker med særlige hensyn
Elis har som ambition, at de i 2030 skal genanvende 100 % af de tekstiler, som de udlejer, vasker og løbende kasserer for landets virksomheder. Elis samarbejder med en lang række CSR-partnere og velgørende organisationer, som upcycler og giver Elis’ kasserede tekstiler et nyt liv – og produktionen af virksomhedens nye snakes foregår også menneskeligt ansvarligt.
”Vi holder hver dag restauranter og hoteller forsynet med rent linned – og når deres duge med tiden får små huller eller f.eks. pletter, sender vi en del af dem til Incita, hvor mennesker med særlige hensyn syr dugene om til hylstrene på de nye snakes. Dem får vi retur, så vi løbende kan fylde dem med nogle af de klude, som vi kasserer for værksteder og produktionsvirksomheder. På dén måde sparer vi miljøet for både ressourcekrævende nyproduktion af bomuld og affald fra erhvervslivets tekstiler – og samtidig er vi med til at gøre en menneskelig forskel”, siger Elis’ CSR-chef Louise Elver.
At projektet gør en forskel, oplever de også hos Incita.
”Hos Incita sætter vi stor pris på samarbejdet med Elis, hvor vi hjælper hinanden med at nå strategiske mål. For Incita betyder det, at vi bidrager til bæredygtig produktion, og at vi har lettilgængelige og meningsfulde opgaver til mennesker, der enten er ansat hos os i fleksjob eller står langt fra arbejdsmarkedet og får vores hjælp til afklaring af arbejdsevnen”, siger Maj-Britt Degn Christensen, områdechef for Incitas afdelinger i Silkeborg og Aarhus.
Du kan læse mere om Elis’ miljøklude til optørring af olie i artiklen her
Sikker og ressourcebesparende affaldshåndtering
Elis’ nye snakes er et supplement til de genanvendelige oliemåtter og -klude, Elis allerede udlejer og vasker for produktionsvirksomheder som et bæredygtigt alternativ til engangsmåtter og -papir. Og til alle disse produkter medfølger Elis’ lufttætte beholdere, så kunderne kan opbevare de brugte tekstiler sundt og sikkert.
”Når det går hurtigt ude i virksomhederne, sker det indimellem, at medarbejdere kommer til at smide f.eks. engangspapir eller -tekstiler med optørret olie i skraldespanden til almindeligt affald. Men det er både miljøbelastende og ulovligt, da affald med olierester skal bortskaffes som farligt affald – og hvis affaldet ligger i en åben skraldespand, kan det skabe brandfare og udlede sundhedsskadelige dampe til medarbejderne. Derfor har vi udviklet en specialdesignet lufttæt beholder, som vores kunder opbevarer de brugte tekstiler i, indtil vores chauffører ca. hver 4. til 8. uge kommer og udskifter dem med rene”, siger Palle Rasmussen og fortsætter:
”Som en del af vores service sørger vi løbende for at indkøbe nye tekstiler, så vores kunder altid har nok rene tekstiler ved hånden i hverdagen. Efterhånden som tekstilerne skal bortskaffes, sørger vi for, at det sker korrekt – og vores kunder får en årlig miljørapport som dokumentation til myndighederne. Så vores service frigiver en masse ressourcer hos vores kunder, der får mere tid til deres kerneopgaver.”
Du kan læse mere om Elis’ bæredygtige MasterMat-oliemåtter i artiklen her
Klima, miljø og energi

Elis reducerer mængden af plastaffald fra danske arbejdspladsers toiletter
Affald fra svært nedbrydeligt engangsplast hober sig op i verden, men nogle virksomheder stræber efter at gøre selv de mindste plastikdele i deres produkter genanvendelige. Elis har nu knækket koden på at forlænge levetiden på virksomheders toiletudstyr.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis’ kasserede tekstiler upcycles til ”zero waste”-produkter, der mindsker danskernes affaldsmængde
I et partnerskab mellem Elis og PLYSSKY bliver erhvervslivets kasserede tekstiler upcyclet af bl.a. senhjerneskadede og immigrantkvinder for at skabe hverdagsprodukter til danskerne, som erstatter engangsplast og -papir.
Indhold fra partner
Medarbejder

Elis er nomineret til CSR People Prize for socialt ansvar!
Elis (tidligere Berendsen) er blandt de kun 3 virksomheder, der er nomineret til CSR People Prize i kategorien: ”Virksomheder med over 250 ansatte”.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Hele Elis’ vaskeriservice er svanemærket – virksomheden bruger ikke kun svanemærkede vaskemidler
Alle kan købe svanemærkede produkter i supermarkedet – men Elis tilbyder en komplet svanemærket vaskeriservice, hvor alle led af indkøbs-, vaske-, og leveringsprocesserne er miljøoptimeret ud fra Svanemærkets krav, der hele tiden skærpes.
Indhold fra partner
Medarbejder

Elis’ ledere uddannes i at styrke medarbejdertrivslen under corona
Corona-krisen har på et øjeblik gjort lederrollen mere kompleks – og selvom mange ledere lige nu fokuserer mest på drift, er der et stigende behov for at fokusere på trivslen. Dét bliver Elis’ chefer nu uddannet til.
Indhold fra partner
Samfund

Berendsen støtter FødevareBanken med tøjvask – og det sikrer mad til socialt udsatte
For hjemløse skaber vinterens kulde et stort behov for den varme og energi. Erhvervslivets støtte er en stor hjælp, og når Berendsen donerer deres vaskeservice til FødevareBanken, kan det også omregnes til måltider til socialt udsatte.
Indhold fra partner