24.02.2021 | Klima, miljø og energi
Elis reducerer mængden af plastaffald fra danske arbejdspladsers toiletter
Indhold fra partner Hvad er dette?
Affald fra svært nedbrydeligt engangsplast hober sig op i verden, men nogle virksomheder stræber efter at gøre selv de mindste plastikdele i deres produkter genanvendelige. Elis har nu knækket koden på at forlænge levetiden på virksomheders toiletudstyr.
Toiletbørsters plastikdele renses 100 % for bakterier og genanvendes
Plastik er et drømmemateriale, der nemt kan formes til bunker af hygiejniske produkter. Danskernes badeværelser er da også fyldt med hygiejneprodukter i engangsplast – og toiletartikler som bl.a. vatpinde, medicinpakker og tandstikker er nr. 5 på listen over de typer affald, der oftest ligger og flyder i den danske natur. For drømmematerialet plast er et mareridt, hvis det ender ude i miljøet, da det kan tage hundredvis af år at nedbryde, og globalt bliver der hvert minut tømt, hvad der svarer til en lastbil fuld af plastaffald ud i havet. Nu vinder flere miljøvenlige og genanvendelige hygiejneprodukter frem, ikke kun til hjemmebadeværelset, men også til arbejdspladsers toiletter.
Elis udlejer og servicerer toiletudstyr til virksomheder, f.eks. dispensere til sæbe, håndsprit, papir og toiletbørster, der forbedrer medarbejderes hygiejne og mindsker sygefraværet. Dispenserne er lavet i plast, men de bliver hele tiden optimeret og gjort mere bæredygtige.
”Når vores hygiejnedispensere fremstilles i plast, kan vi give dem en holdbar antibakteriel overflade. Alle vores dispensere i Fusionline-serien og alt forbrugspapir er Cradle-to-Cradle-certificeret, og det betyder, at de er produceret med hensyn til miljøet og mennesker. Tidligere smed vores hygiejneafdeling i Karlslunde løbende kundernes brugte og slidte dispensere ud, men nu pudser vi ydersiderne op og renoverer dem, så de kan genanvendes. Vi er også begyndt at forlænge levetiden på de plastikdele, der sidder inde i dispenserne”, siger Elis’ Business Excellence Manager Dennis Tamim Larsen og fortsætter:
”Når vores chauffører ca. hvert kvarte eller halve år udskifter toiletbørsterne ude hos vores kunder, kasserer vi nu kun selve børstehovedet – men stangen og den indvendige kop til toiletbørsterne kan vi vaske og desinficere, så de er 100 % fri for bakterier. Derfor kan vi nu genanvende og forlænge deres levetid med mindst 3-5 år, og det kan reducere affaldsmængden væsentligt, da vi i 2019 brugte 31.000 toiletbørster”.
Menneskeligt bæredygtig produktion
Verdensmål nr. 8: ”Anstændige jobs og økonomisk vækst” er et af Elis’ primære fokusområder, og virksomheden gør en stor indsats for at være en rummelig arbejdsplads. 7 af Elis’ afdelinger er virksomhedscentre, som samarbejder med kommunerne om at hjælpe bl.a. langtidsledige og mennesker med psykiske og fysiske udfordringer i job. Morten startede i praktik i Karlslunde-afdelingen for ca. 4 ½ år siden efter en periode med stress-sygemeldinger, psykiske udfordringer og rygproblemer – og i dag har han et fleksjob, hvor han sammen med sin makker løser opgaverne med at forlænge levetiden på Elis’ toiletbørster og hygiejnedispensere.
"Hos Elis har jeg endelig fundet et sted, hvor jeg virkelig føler mig tilpas. Her er lederne lyttende, forstående og hjælpsomme, og min makker Kim er den bedste kollega, jeg nogensinde har haft. Det betyder utroligt meget for mig at være i en virksomhed, der gør så meget for miljøet, og jeg er stolt af at kunne fortælle mine venner, at jeg også selv arbejder med genbrug. Selvom jeg kun er 45 år nu, så går jeg allerede og håber på, at jeg kan få lov til at blive her, indtil jeg en dag skal pensioneres", siger Morten.
Arbejdstøj og måtter af genanvendt plast
Elis har også fokus på verdensmål nr. 12: ”Ansvarligt forbrug og produktion”. Og Elis’ dedikerede indsats for at gøre deres kunders løsninger mere bæredygtige og reducere mængden af plastaffald ses ikke kun hos hygiejneafdelingen i Karlslunde – det viser sig også på tværs af alle de Elis-afdelinger i Danmark, der udlejer, vasker og leverer arbejdstøj, linned og måtter til landets virksomheder.
”Vi vil gerne have en vis andel polyester i vores tøj og linned sammen med bomuld, da polyesteren gør tekstilerne slidstærke, så de holder til flere vaske og længere tids brug – og på den måde sparer vi miljøet for både nyproduktion af mere bomuld og affald fra tekstiler. Vi stræber hele tiden efter at gøre vores tekstiler mere bæredygtige, og vi har bl.a. lanceret en kollektion af arbejdstøj i BCI-bomuld og genbrugspolyester (rPET, red.) fra brugte plastikflasker. Flere af vores måtter er fremstillet af bl.a. nylongarn fra aflagte fiskenet, der opsamles på bunden af verdens have”, siger Elis’ CSR-chef Louise Elver.
Fakta om plastik:
- Verdens årlige plastikproduktion er steget eksplosivt de sidste ca. 50 år – fra 15 mio. tons i 1964 til 348 mio. tons i 2017.
- Fortsætter produktionshastigheden som nu, vil mængden af årligt produceret plast være fordoblet om ca. 20 år.
- Ca. 80 % af det plastaffald, som ender i havet, stammer fra landbaserede aktiviteter.
- Hvert minut bliver der tømt, hvad der svarer til en lastbil fuld af plastaffald ud i havet.
- Mere end 90 % af havfuglearter har plastik i maven.
Medarbejder
53 % kvindelige produktionschefer: Elis-medarbejdere rykker fra gulvet til lederstillinger
I mange virksomheder er der langt til toppen, hvis du er nederst i organisationen. Men Elis (tidl. Berendsen) arbejder aktivt for, at både mænd og kvinder af alle nationaliteter kan opkvalificere sig til bedre stillinger, og diversiteten øger trivslen.
Indhold fra partner
Medarbejder

Elis er nomineret til CSR People Prize for socialt ansvar!
Elis (tidligere Berendsen) er blandt de kun 3 virksomheder, der er nomineret til CSR People Prize i kategorien: ”Virksomheder med over 250 ansatte”.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis’ kasserede tekstiler hjælper sundhedspersonale med at redde liv i Cameroun
Mission Afrika sender snart 200 kg af Elis’ kasserede tøj og linned på en lang rejse til fattige hospitaler og sundhedsklinikker i Cameroun. Det er miljøvenligt, at tekstilerne får et nyt liv – og i Afrika kan tekstilerne hjælpe med at redde menneskeliv.
Indhold fra partner
Medarbejder

Elis’ ledere uddannes i at styrke medarbejdertrivslen under corona
Corona-krisen har på et øjeblik gjort lederrollen mere kompleks – og selvom mange ledere lige nu fokuserer mest på drift, er der et stigende behov for at fokusere på trivslen. Dét bliver Elis’ chefer nu uddannet til.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis lancerer 100 % genanvendte snakes til opsugning af oliespild
Elis’ nye snakes er fremstillet af kasserede tekstiler, som bliver omsyet af mennesker med særlige hensyn. De er et 100 % genanvendt og mere effektivt alternativ til de nyproducerede snakes, virksomheder normalt bruger til at opsuge oliespild.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Elis’ kasserede tekstiler upcycles til ”zero waste”-produkter, der mindsker danskernes affaldsmængde
I et partnerskab mellem Elis og PLYSSKY bliver erhvervslivets kasserede tekstiler upcyclet af bl.a. senhjerneskadede og immigrantkvinder for at skabe hverdagsprodukter til danskerne, som erstatter engangsplast og -papir.
Indhold fra partner