En omkalfatring af den danske affalds- og ressourcesektor?

Vi var nok mange fra den danske affalds- og ressourcesektor, der fik kaffen på tværs i svælget, da vi den 16. juni i år fik den politiske aftale om ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” serveret.

Det skete på et pressemøde med repræsentanter fra alle Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Med så markant et flertal bag sig, og med et indhold, der mange steder er formuleret som en konkret brugsanvisning til, hvad der skal eksekveres på affaldsområdet, blev der sat et foreløbigt punktum for de seneste mange års diskussioner om, hvordan affaldssektoren skal organiseres og indrettes.

Efterfølgende er det da også blevet kaldt for en omkalfatrende aftale for sektoren, hvilket imidlertid kan defineres på to måder.

Den moderne definition af begrebet er som bekendt udtryk for en fundamental ændring af det eksisterende, hvilket vel også er indiskutabelt, når man læser afsnittene om ensartede indsamlingssystemer på tværs af alle kommunegrænser, tvungne udbud af de kommunalt indsamlede mængder til genanvendelse, selskabsgørelse, kapacitetstilpasning og armslængdeprincip på forbrændingsområdet, bedre muligheder for tilbagetagningsordninger og diverse andre tiltag, der skal medvirke til, at ”Danmark skal gå fra at halte bagud til at være verdensførende, når det handler om at genanvende”, som det fremgik af den medfølgende pressemeddelelse fra Klimaministeriet.

Men hvis man skal være en anelse kværulantisk, kan man også vælge at rette opmærksomheden mod den oprindelige betydning af ordet ”omkalfatring”. Det kommer således af betydningen ”at tætne sammenføjningerne på et træskib”, hvilket anlægger en mere pragmatisk vinkel på samme emne. Det er nok også denne anskuelse, der ligger bag aftalen, hvilket kommer til udtryk i Miljøministerens efterfølgende udtalelse om, at: ”Det kommer til at kræve noget af os alle sammen, og på den måde er vi alle med til at gøre en forskel for vores klima, natur og miljø”.

Miljø og organisering
Den bagved liggende vision for den politiske aftale er da også, at affaldssektoren skal være klimaneutral i 2030. Det skal blandt andet ske ved udsortering af 80 pct. dansk plast fra forbrændingen i 2030. og ved at knække affaldskurven - eller som det hedder: ”Mindre affald, mindre spild og mere genbrug.”  Derudover er aftalepartierne enige om, at cirkulær økonomi fremover i endnu højere grad end i dag skal være en ”bæredygtig vækstmotor for Danmarks næste grønne erhvervseventyr”.

I kølvandet på offentliggørelsen har der naturligt været skarpe reaktioner på den politiske aftale, da det for nogle aktørgrupper ses som et tilbageslag og jeopardizing med et forsyningsområde, mens det for andre giver mulighed for at tænke i nye muligheder. Uanset om man er af den ene eller den anden opfattelse af den politiske aftale, er der ingen tvivl om, at aftalen vil ændre på affaldslandskabet, og at det blandt andet vil blive realiseret ved en ny måde at organisere opgaverne på.

Dog må vi jo nok erkende, at en del af aftalens elementer ikke kommer som de helt store overraskelser. Der er således gennem de seneste år kørt en yderst ambitiøs strategi i stilling fra EU’s side, hvor reviderede affaldsdirektiver, CØ-strategi og -handlingsplan, handlingsplan for plast, Green Deal og diverse andre udmeldinger med relevans for affaldsområdet skal implementeres i alle medlemslande indenfor de kommende år. Indførelsen af producentansvar for emballage og emballageaffald fra 2025 er ligeledes et initiativ fra EU, der skal rulles ud i alle medlemslandene.

Krav til kildesortering, kapacitetstilpasning af affaldsforbrænding og øget genanvendelse er dermed ikke danske opfindelser, men i højere eller mindre grad implementering af EU-krav og intentioner.

Hvad nu?
Nu afventer vi så, at der kommer en revideret affaldsbekendtgørelse og en tilhørende ny, national affaldsplan, der skal implementere EU’s nye regelsæt i Danmark. Begge dele skulle være lige på trapperne og vil på mere nuanceret vis angive, hvad der bliver affalds- og ressourcesektorens fremtidige rammebetingelser på hverdagsniveau i forhold til indsamling, udbud, forbrænding, genanvendelse og hvad der ellers skal rulles ud i de kommunale affaldsplaner. Med hensyn til hvem, der skal udføre opgaverne, venter vi tillige på en revideret ”Aktørbekendtgørelse”.

Læsningen og forståelsen af hele det nye grundlag vil naturligvis blive altafgørende for, at de politiske intentioner og beslutninger kan blive efterlevet. Derfor står vi fra DAKOFAs side klar med en overordentlig bred vifte af arrangementer de kommende måneder – og der kommer flere til i takt med, at vi erfarer hvilke emner, der kræver særlig læsning og forståelse. Desuden vil vi naturligvis løbende dække erfaringer og ny viden via vores nyhedsdækning.

Dermed forsøger vi fra DAKOFAs side at sikre den nødvendige vidensmæssige ballast i en tid, hvor vi alle skal vænne os til nye rammer og nyt indhold. Om man er enig eller uenig i de nye rammer, blander vi os ikke i, da vi som bekendt er et apolitisk kompetencecenter dækkende hele sektoren. Derfor vil vi lægge os i selen for at leve op til begrebet ”omkalfatring” ud fra en forståelse af, at sektoren skal sammenføjes af viden og erfaringer, så den kan fortsætte sin kurs mod bedre klima, natur og miljø.