En transparent værdikæde er nøglen til en bæredygtig succes

Hvad rammer virksomhederne? 

Mange virksomheder står i dag over for store udfordringer i forhold til den grønne omstilling og bæredygtighed i bred forstand, og en stor del af disse udfordringer er forbundet med virksomhedernes værdikæde. Fx er den største klimabelastning for mange virksomheder deres scope 3-emissioner, og ligeledes er de væsentligste risici inden for menneskerettigheder og korruption oftest i værdikæden. Den globale opmærksomhed på miljømæssige og sociale spørgsmål har afstedkommet omfattende lovgivning, og det er således afgørende for virksomheder at have et skarpt fokus på deres værdikæde. 

En meget væsentlig og ofte fremhævet lovgivning er due diligence-direktivet (CSDDD), i henhold til hvilket de omfattede virksomheder pålægges at identificere, forebygge og afhjælpe negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø i virksomhedernes værdikæde. Selvom det er kun de største virksomheder, der bliver omfattet af CSDDD, kommer de til at pålægge deres samarbejdspartnere også at efterleve direktivet, da de er en del deres værdikæde. Derfor er det også nødvendigt, at de øvrige virksomheder forstår den virkelighed, som store virksomheder i deres værdikæde bliver ramt af, og med afsæt i det sikre, at den resterende del af deres værdikæde agerer inden for samme rammer.

CSDDD er dog ikke det eneste regelsæt, der afstedkommer krav til virksomhederne og deres værdikæde. Afhængigt af branche, produkter, råvarer, geografi og leverandører, som en virksomhed arbejder med, kan andre regler også få stor betydning for, hvordan virksomheden fremover skal agere. 

Hvor CSDDD er målrettet de største virksomheder, er de andre mere specialiserede regelsæt i langt højere grad bundet op på råvaresammensætning og produkter, hvilket betyder, at de i mindre omfang skelner mellem virksomhedernes størrelse. 

Med forordningen mod global skovrydning stilles krav til, at specifikke råvarer og produkter ikke har ledt til skovrydning og skovforringelse, hvilket indebærer, at virksomheder skal leve op til en række krav for at kunne importere, eksportere eller handle med dem. Derudover er der også bæredygtighedsregler, som fastsætter krav til import og handel med bl.a. jern, stål, cement, batterier, kritiske råstoffer og visse mineraler. 

Kravene fra de forskellige regelsæt er omfattende og indebærer bl.a. krav til due diligence, krav om indhentning af specifikke data, politikker og procedurer, tredjepartsverifikation, indberetning til myndigheder, køb af certifikater og stresstest af leverandører. 

Hvorfor skal virksomheder have et strategisk fokus på værdikæden?

En proaktiv og fokuseret tilgang til hele værdikæden skal ikke kun implementeres for at undgå bøder og dårlig omtale med manglende compliance. Med de kommende lovkrav vil det kun være virksomheder med acceptable værdikæder, der kan levere produkter og projekter til større virksomheder, der både bliver underlagt lovkrav og har egne standarder inden for bæredygtighed. Mindre virksomheder kan således forvente et stigende kommercielt pres fra deres større samarbejdspartnere. Virksomheder kan med en proaktiv og holistisk strategi til værdikæden og arbejdet med due diligence samle ressourcerne og undgå knopskudte initiativer forskellige steder i organisationen, og dermed minimere omkostningerne og optimere forretningspotentialet i relationerne til deres samarbejdspartnere. Et konstruktivt samarbejde vil fx skabe stærkere bånd med leverandører og skabe mere robuste forsyningskæder. Det må i stigende grad forventes, at en transparent og bæredygtig værdikæde bliver et generelt konkurrenceparameter for at skabe strategisk differentiering på linje med, hvad vi ser nu, når det drejer sig om virksomhedernes egne aktiviteter. 

Hvordan skal virksomhederne gribe det an og hvilke tiltag skal de implementere?

For at kunne overholde ovenstående krav og indfri forventningerne kræver det, at virksomhederne har et detaljeret indblik i værdikæden, herunder hvilke aktører der er en del af dem, hvad der bliver produceret gennem værdikæden, hvordan det bliver produceret, og hvor det produceres.

Hidtil har mange virksomheder håndteret bæredygtighedsrisici ved at have en supplier code of conduct, som foreskriver, at leverandører skal overholde lovgivningen og agere ansvarligt inden for en række forskellige temaer inden for miljø, menneskerettigheder og governance. Derudover har mange virksomheder i begrænset omfang foretaget supplerende undersøgelser eller tiltag inden for bæredygtighed. Dette synes dog ikke tilstrækkeligt til at overholde de nye regelsæt eller indfri forventninger fra kunder og andre samarbejdspartnere. 

Virksomhederne skal altså omstille sig til i stigende grad at kræve fuld information gennem værdikæden, hvilket kan være en ret gennemgribende omstilling for mange virksomheder og deres værdikæde. Et eksempel er illustreret i nedenstående figur. 

Med afsæt heri skal der foretages en vurdering af, hvilke forretningsområder der er eksponeret mod hvilke regelsæt, hvilke risici det medfører, krav til operationelle ændringer, forventninger fra samarbejdspartnere, og hvordan det hele manifesterer sig. Mange virksomheder har gennem arbejdet med deres dobbelte væsentlighedsvurdering i henhold til CSRD opnået en vis forståelse for en langt række emner, herunder også i værdikæden, men ofte bliver fokus rettet meget mod CSRD og rapportering. 

Gennemsigtighed i værdikæden kræver en effektiv governance med ledelsesopbakning, reelle processer og procedurer, uddannelse af medarbejdere, due diligence, opfølgning og konstruktivt samarbejde med de relevante led i værdikæden. Vi anbefaler, at virksomhederne starter arbejdet allerede nu. Dette vil ikke kun forbedre forholdet til leverandører, men også skabe en konkurrencefordel ved at positionere sig som en samarbejdspartner, der leverer varer og services fra en ansvarlig, transparent og robust værdikæde. 

Læs mere: ESG & Legal Compliance Archives - Accura