ESG er også kommunikation

Vi lever i en tid, der kræver, at vi tager stilling. Og det vi skal tage stilling til, flytter sig hele tiden. 

Fra krig, køn og diversitet til klima, natur og biodiversitet. Hvordan navigerer vi som mennesker og virksomheder i en virkelighed med så mange presserende agendaer? 

Jeg er vokset op med sætningen ’Forandring fryder’. Men jeg er også over tid vokset ind i erkendelsen af, at forandring fordrer, at vi tager stilling og ansvar, og at vi handler på det ansvar, vi får og tager.

Som rådgiver af virksomheder, der lige nu skal lære at skabe værdi på flere bundlinjer end den finansielle, har jeg observeret, hvordan forandring både et valg, et vilkår og en etisk fordring. 

Sårbarhed og sammenhængskraft 

Den danske filosof K. E. Løgstrup formulerede i 1956 menneskets etiske fordring: 

"Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd […] Vi er hinandens verden og hinandens skæbne.” 

I 2024 er det min holdning, at Løgstrups humane sandhed er lige så relevant for virksomheder. Dels fordi virksomheder grundlæggende består af mennesker. Men også fordi virksomheder i 2024 skal tage ansvar for meget mere end det, de har kontrol over. 

Ingen virksomhed er længere en ø. I værdikædebetragtningen hænger vi alle sammen, og vi har hinandens liv, skæbne og bundlinje i hænderne. For jeg kan ikke nå mine mål for trivsel og CO2 udledning, hvis mine leverandører og samarbejdspartnere ikke når deres. 

Virksomheder påvirker verden 

Og verden påvirker virksomheder. Den indsigt ændrer virksomhedernes virkelighed, og den åbenbarer to nye vilkår i erhvervslivet: Sårbarhed og sammenhæng. 

• Den sårbarhed der kommer med, at man ikke længere er i kontrol, men i begivenhedernes vold.
• Den sammenhængskraft, der bliver tydelig, når vi opdager, at vi forventes at tage ansvar for noget, vi ikke har kontrol over – kun indflydelse.

Dermed er ESG - Environment, Social og Governance - og bæredygtighed blevet et vilkår, alle ledere skal forholde sig til. For ESG forandrer lige nu alle organisationers formål og forretning, og kravene stiger til ledere, der skal kunne forklare deres valg, fravalg og prioriteter til alle interessenter og invitere dem med på rejsen.

Green Deal er et moonshot 

Da Ursula von der Leyen lancerede EU’s Green Deal i 2019, kaldte hun det Europe’s man on the moon moment. Det betyder, at vi ikke kan reducere Green Deal til en compliance øvelse. Den er et moon shot, der vil skabe verdens første klimaneutrale kontinent. Og det er en overvældende opgave. For det tager 25 år at omstille en industri og alle dens værdikæder. Derfor skal vi i gang nu. 

Green Deal vil ændre Europa. Men den vil også ændre måden, vi driver forretning på. Den nye lovgivning formaliserer den indbyrdes afhængighed mellem virksomheder, og den fortæller os, vi ikke kan omstille os alene. Vi skal hjælpe hinanden. Men Green Deal kalder først og fremmest på vågne og aktive ledere. For man kan ikke outsource sit ansvar. Men hvad gør man så? 

Tre spørgsmål, der kan drive en ny samtale 

Vi stiller ofte vores kunder tre spørgsmål, der kan hjælpe dem med at reducere kompleksitet, prioritere strategisk og kommunikere klart:

1. Hvad er væsentligt?
2. Hvad er den etiske udfordring? 
3. Hvad er den nødvendige forandring?

1. Hvad er væsentligt?

Væsentlighed bliver et nyt nøgleord i dansk erhvervsliv. For i Ursula von der Leyens nye lovgivning om rapportering af bæredygtighed, er væsentlighedsanalysen et omdrejningspunkt. Det er det, der er væsentligt for virksomheden, der bestemmer, hvad virksomheden skal rapportere og kommunikere. Det nye og forandrende i dette er, at det ikke længere er virksomheden selv, der skal definere, hvad den finder væsentligt. Det er dens interessenter. Både de interne - medarbejderne – som ikke altid er enige med direktionen – og de eksterne – lovgivere, leverandører, kunder, talenter, NGO’ere. 

Det, der er væsentligt for virksomheden, er kort sagt til debat. Og det er vel at mærke en levende dynamisk dialog, man skal have med sine omgivelser. 

At finde ud af, hvad der er væsentligt kræver, at vi løfter blikket og kigger ud på den verden, der er i forandring, og sætter os selv – menneske, leder og virksomhed – i perspektiv til det, vi ser. I den nye ESG-drevne virkelighed bliver det ydre – virksomhedens relationer - retningsgivende for virksomhedens handlinger. Det væsentlige er at finde ud af, hvad der er væsentligt. Og her skal vi spørge mennesker uden for vores virksomhed. 

Væsentlighedsanalysen er positiv ydrestyring. For når vi lytter til det, som er vigtigt for medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og leverandører, lærer vi at navigere efter det samfund, vi er en del af. Kravet om væsentlighed kalder på gehør, lydhørhed og musikalitet som leder. Og på mod til at fortælle om det, vi kommer frem til. For betyder noget, hvad samfundet synes om din virksomhed.

2. Hvad er den etiske udfordring? 

Det første, vigtige skridt på ESG-rejsen er indsigt, overblik og træning af direktion og ledergruppe, så de forstår spændvidden i de krav, verden stiller til virksomheder. Og når man forstår spændvidden, får man også øje på dilemmaerne. 

Når vi rejser de vindmøller, der er afgørende for elektrificeringen af vores samfund, er det ofte på bekostning af hasselmusens habitat. Og når vi bygger boliger, der er til at betale for de mange tilflyttere til København, kan vi komme til at forstyrre den store vandsalamander. 

Mange mener stadig, at lederskab handler om at prioritere og vælge det ene over det andet. Men lederskab i dag kræver ofte et både-og. Vi er nødt til at rejse vindmøllerne. Men vi er også nødt til at give hasselmusen et nyt habitat. For det er ikke længere socialt acceptabelt, at vi løser et problem ved at starte et andet. 

Løgstrups etiske fordring kalder derfor på dilemmaledelse – at vi lærer at vælge mellem de umulige valg, der skal træffes, og hvor der ofte er to eller flere muligheder, men ingen af dem forekommer indlysende. 

Dilemmaledelse kræver, at vi kalibrerer det etiske kompas og forstår, at der sjældent kun er ét rigtigt svar, men ofte er en dobbelthed i de beslutninger, vi tager. 

Normen for god virksomhedsskik ændrer sig lige nu, og det kræver en anden form for refleksion og selvindsigt fra ledere og et nyt mod til at vise sårbarheder, tvivl og fejl. Som da Carlsberg i 2022 skulle beslutte, om de skulle forlade Rusland. Skulle de forlade landet i protest mod Putin – og dermed efterlade aktiver i nærheden af 14 mia. kr.? 

Måske var det her, mange af os for alvor fik øje på, at virksomheder har flere bundlinjer end den finansielle. Og flere interessenter end aktionærerne.

Eller da Chr. Hansen sidste sommer fjernede regnbuer fra deres sociale medier, fordi deres mangfoldige og inkluderende værdisæt kom i problemer i USA, og fik deres egne medarbejdere imod sig, fordi de mente, at ledelsen havde solgt deres værdier. 

Eller Novo Nordisk, der lige nu er den bedst tjenende virksomhed på dansk og europæisk jord, og som har besluttet sig for at sætte alt ind på at løse det samfundsproblem, der hedder fedme. 

Men mens Novo Nordisk overstiger sine finansielle mål på at bekæmpe fedme, blev de i februar anklaget for ikke hurtigt nok at nå deres klimamål. For når Novo Nordisk vokser i forsøget på at løse ét problem – fedme – vokser også udledningen af CO2, og dermed et andet problem – klimaforandringer. Den nye virkelighed er, at vi ikke kan vælge side i ansvarligheden. Den skal være 360 grader.

Det er svært og komplekst at arbejde med etik. Men etik skal ikke forstås som en abstrakt filosofisk disciplin. Det er praktisk dannelse. En del af opgaven med at kigge ud på den verden, vi alle er en del af, handler om at lytte, lære og om at strække vores tolerance. 

Virksomhedscases som Chr. Hansen, Carlsberg og Novo Nordisk skal i min optik ikke ses som muligheder for fordømmelse. De er læringsrum for os andre i en vild verden. Så i stedet for at pege fingre af de virksomheder, der kommer i stormvejr, bør vi aktivere vores nysgerrighed og refleksion og tænke over, hvad i selv ville havde gjort, hvis vi stod i et lignende dilemma. 

3. Hvad er den nødvendige forandring? 

At omstille alle industrier og værdikæder for at flytte Europas økonomi fra sort til grøn kræver, at vi alle forandrer os. Vi kan derfor se på forandringer som et vilkår, vi er underlagt, eller som valg vi beslutter at træffe. 

Carlsbergs nødvendige forandring ligger i produktionen. Carlsberg lancerede i 2017 en 2030-strategi ved navn Together Towards Zero, og der ligger en række inspirerende fortællinger i den. Blandt andet at det er en målsætning, de ikke kan nå alene, men kun Together med aktører i hele værdikæden. Together towards zero er en strategi med en række kapitler, der kalder på handling. 

For eksempel har den strategiske søjle Zero Water Waste ledt dem til at udvikle øllen Purest, der er brygget på renset spildevand. Den strategiske søjle Zero Irresponsible Drinking kræver, at Carlsberg udvider markedet for alkoholfri øl, og de har derfor udviklet og lanceret øllen Nordic, en alkoholfri øl der er lige så velsmagende som den øl, der har procenter i. 

Det er også interessant, at det er Carlsberg, der i 2023 har introduceret endnu en strategisk søjle, der handler om regenerativt landbrug, Zero Farming Footprint, og at det blev et bryggeri og ikke en landbrugsvirksomhed, der lancerede den ambition. Carlsberg gjorde det, fordi landbrug udgør 24% af deres totale co2-emissioner i værdikæden, så det er nødvendigt for Carlsberg at handle på deres landbrugsudslip, hvis de skal nå deres 2030- og 2040-mål. 

Det går en lige linje fra Carlsbergs væsentlighedsanalyse, der definerer bryggeriets væsentlige emner, til de nødvendige forandringer, de må foretage, for at være i tråd og takt med tiden. Og videre til det, de kommunikerer i markedet. 

Bestseller, der lige som Novo Nordisk har måtte erfare, at prisen for deres styrkede finansielle bundlinje i 2023 var øget CO2-udslip, har besluttet at opstille en havvindmøllepark i Bangladesh for at sikre grøn strøm til virksomhedens underleverandører. Det er endnu en nødvendig forandring, der styres direkte af de væsentlige emner. 

Løft blikket og lyt 

Virksomheder påvirker verden, derfor skal de også tage ansvar for den verden – det er den etiske fordring. Men det er også en forretningskritisk fordring. Hvor hvis ikke du erkender den nye sammenhængskraft, forbliver du en ø, ingen vil være forbundet med. Og så taber du i forhold til den etiske fordring. 

Det vigtige er, at vi ikke bliver født med et etisk kompas. Det opstår som en funktion af den tid, vi lever i, de mennesker der runder os, og de erfaringer vi gør os. Det er en muskel, der skal trænes og en samtale, der skal holdes i gang. Derfor skal vi alle løfte blikket, aktivere vores nysgerrighed og lytte til det væsentlige.

For som professor og forkæmper for de bæredygtige valg, Steen Hildebrandt, så smukt siger: 

Du kan ikke lære, hvis du allerede ved.