EU’s plaststrategi kan skabe nye grønne plastjobs

EU’s plaststrategi er i dag blevet præsenteret. Formålet er at øge genanvendelsen, styrke den cirkulære økonomi og forebygge, at plast ender i naturen. Både Plastindustrien og DI er begejstrede og ser strategien som et vigtigt skridt imod at realisere de potentialer, der ligger for både miljø, klima og industri, når vi bliver bedre til at bruge og genbruge plastens ressourcer.

17.01.2018

Sponseret

Udgivet i samarbejde med Plastindustrien , Dansk Industri

EU Kommissionen fremlagde i dag sin længe ventede plaststrategi. Strategien sætter mål for, hvordan Europa kan skabe en overgang til en cirkulær økonomi på plastområdet, øge genanvendelsen og samtidig bekæmpe problemer med plast i havet og naturen.

Miljøpolitisk chef i DI, Karin Klitgaard, siger:

– Vi deler fuldt ud ambitionen om, at vi skal arbejde henimod en cirkulær økonomi, hvor vi bliver langt bedre til at bruge klodens ressourcer på en forsvarlig måde. Det kræver, at EU tager teten, for vi kan hverken løse problemerne eller realisere potentialerne på nationalstatsniveau alene. Derfor er det rigtigt positivt, at Kommissionen nu sætter sig i førersædet på plastområdet med en strategi, der både er visionær, men også indenfor rammen af, hvad vi rent faktisk kan realisere.

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien bakker op:

– Plast er et fantastisk materiale, der bidrager positivt til vores samfund på flere måder. Men plasten kan også skabe utilsigtede problemer, hvis vi ikke bruger materialet rigtigt. Det skal vi naturligvis tage hånd om, og gør vi det rigtigt, er det ikke kun godt for miljø og klima – det kan også blive en stor gevinst for grøn vækst og jobskabelse i vores industri. Derfor er vi rigtig glade for, at den nye strategi, der kommer hele vejen rundt om både de udfordringer og muligheder, der ligger i at blive bedre til at bruge plastens ressourcer igen og igen

Fokus på at styrke europæisk genanvendelsesindustri og jobskabelse
En del af strategiens vision er, at den grønne omstilling på plastområdet, skal bidrage til vækst og jobskabelse. Vi skal udvikle den europæiske genanvendelsesindustri og sikre, at genanvendte materialer fremover bliver brugt i flere produkter, end det er tilfældet i dag. Det glæder Christina Busk fra Plastindustrien:

– Jeg er helt enig med Kommission i, at vi nu skal vi løfte genanvendelsen af plast til det næste niveau, og det kræver fokus på, hvordan vi får styrket genanvendelsesindustrien i Danmark og resten af Europa. Gør vi det rigtigt, så står vi til med utroligt gode muligheder for at fremtidssikre vores industri og skabe de løsninger, som resten af verden også skal bruge.

Karin Klitgaard bakker op og understreger, at EU-strategiens visioner ikke kan realiseres i Danmark uden politisk handling:

– Hvis det her skal lykkes i Danmark, så er den klare melding fra de virksomheder vi repræsenterer, at det forudsætter en omorganisering af vores affaldssektor, så kommunerne bliver forpligtet til at afsætte plasten fra de danske husholdninger til private aktører. Det regner vi med, at regeringen vil løfte.

Emballage skal designes til genanvendelse
Et vigtigt element i strategien er målsætningen om, at al plastemballage i 2030 er designet, så den er lettere at genbruge eller genanvende. En stor del af den emballage, der er på markedet i dag, er nemlig svær at få værdi ud af som affald, fordi den fx er sammensat af forskellige materialer, er svær at rengøre eller lignende.

Til denne målsætning siger Christina Busk:

– At skulle gentænke og redesigne en stor del af al den plastemballage, som er på markedet i dag, bliver uden tvivl en udfordring for vores industri. Men det er en udfordring, vi gerne tager på os, og som vi faktisk også allerede i gang med at løfte. I løbet af foråret er vi nemlig klar med en designguide til plastemballage i en cirkulær økonomi. Det gør vi, fordi vi gerne vil gøre alt, hvad vi kan, for at understøtte mere og bedre genanvendelse.

Yderligere information:

Karin Klitgaard, miljøpolitisk chef i Dansk Industri – Tlf: 2565 0241 – Mail: kakl@di.dk

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien – Tlf: 2949 4564 – Mail: cb@plast.dk

03.12.2024Dansk Industri

Sponseret

Regenerativ turisme: Kan arkitektur hjælpe os gentænke måden, vi rejser på?

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.