Fødevarebranchen gør bæredygtig forretning

Der er vist ingen tvivl om, at bæredygtighed som forretningsparameter for danske virksomheder er kommet for at blive. Samtidig har flere og flere virksomheder fået FN’s verdensmålene på hjernen.

Det viser en rundspørge blandt Dansk Industris medlemsvirksomheder. Således er både kendskab til og strategisk arbejde med bæredygtighed, herunder verdensmål, efterhånden er godt rodfæstet blandt virksomhederne.

Det gælder ikke mindst blandt virksomhederne i fødevarebranchen.

I rundspørgen svarer alle de 32 fødevarevirksomhederne, der har svaret på spørgsmålene i rundspørgen fra starten af 2019, at de i en eller anden grad er fokuseret på at forfølge forretningsmuligheder, der forbedrer den enkelte virksomheds sociale og miljømæssige indvirkningen på samfundet.

Samtidig svarer 97 pct. af fødevarevirksomhederne, at de har introduceret konkrete bæredygtighedstiltag, der forbedrer den enkelte virksomheds social og miljømæssige ansvarlighed. Det er en god indikator for, at fødevarebranchen i høj grad er tunet ind på bæredygtighedsfrekvensen.

Bæredygtighedsdagsordenen er ikke ny, men den har de senere år fået markant mere medvind. Det gælder ikke mindst klimahensyn. Og rigtigt mange virksomheder i fødevarebranchen herhjemme positionerer sig på denne dagsorden, herunder ikke mindst store virksomheder som Arla, Carlsberg og Danish Crown.

Men også ingrediensbranchen har rigtigt mange gode historier om bæredygtighed at bidrage med.

Verdensmål hjælper på vej

Bæredygtighedsdagsordenen har fået ny opmærksomhed i takt med, at FN’s 17 verdensmål har vundet frem. For 55 pct. af fødevarevirksomhederne indgår et eller flere af verdensmålene i virksomhedernes strategi for de kommende år, og det vil utvivlsomt stige i de kommende år.

Generelt arbejder virksomhederne med bæredygtighed uden dog at bruge verdensmålene som udgangspunkt. De fødevarevirksomheder, der aktivt anvender verdensmålene i deres strategi, refererer hovedsageligt til verdensmålene omkring sundhed og trivsel samt ansvarligt forbrug og produktion.

Samlet set er en rundspørgen en god stømpil for at hævde, at fødevarebranchen tager de globale udfordringer alvorligt og tillige har blik for også at forfølge det forretningspotentiale, der ligger i at bidrage til at indfri verdensmålene på globalt niveau.

Denne artikel er del af et tema:

I fokus: fremtidens fødevarer

Hvordan verden håndterer fødevarer er afgørende. 10 milliarder mennesker skal i 2050 have noget at spise – hvad skal det være, og hvordan kan det produceres bæredygtigt? 

09.08.2024Dansk Industri

Sponseret

Den bæredygtige oplevelse hos AKKC: ”Plejer er død”

07.02.2024Dansk Industri

Sponseret

Har du styr på ESG, CSRD og ESRS?

12.01.2024Dansk Industri

Sponseret

Ny ESG & Bæredygtighedsportal hos Dansk Industri (DI)

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

Danske produktionsvirksomheder skaber konkurrencefordele gennem Klimaklar Produktionsvirksomhed

04.09.2023Dansk Industri

Sponseret

CO2-regnskab, bæredygtig produktion, klimaklar.

21.06.2023Dansk Industri

Sponseret

Organisering af Bæredygtighed og ESG er et ledelsesansvar