05.05.2021 | Klima, miljø og energi
Første officielle vurdering af Danmarks globale klimaaftryk
Regeringen præsenterer nu den første officielle vurdering af, hvordan danske forbrugere, erhvervsliv og myndigheder på forskellig vis påvirker de globale udledninger.
Rapporten bliver ifølge Klimaminister Dan Jørgensen et vigtigt redskab i regeringens videre arbejde med den grønne omstilling.
Danmarks målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030 følger FN’s opgørelsesmetode, men den tager ikke højde for hverken den klimabelastning, Danmark har ved import af varer eller de reduktioner, Danmark bidrager til med grønne løsninger ude i verden.
Så hvis eksempelvis en vare produceres i udlandet og importeres til Danmark, vil hele klimaaftrykket fra varen ikke tælle med i regnestykket. Det gør den til gengæld i den opgørelse, som ministeriet netop har udsendt.
I forbindelse med klimaloven er det nemlig blevet besluttet, at der en gang om året skal udgives en Global Afrapportering, som skal give en status på, hvad Danmarks globale klimaaftryk er. Afrapportering indeholder både en vurdering af Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk og et overblik over Danmarks internationale indsats på klimaområdet.
”Rapporten bliver et vigtigt redskab i vores videre arbejde med den grønne omstilling – både herhjemme og ude i verden. Den viser, hvordan vi som land påvirker klimaet på godt og ondt. På den ene side gør vi meget godt, der påvirker positivt mange steder i verden. Samtidigt må man også ærligt sige, at vi som et rigt land med et højt forbrug jo har et højt klimaaftryk per indbygger”, siger klimaminister Dan Jørgensen.
Læs også: Ngo'er kritiserer regeringen for manglende handling på klimafronten
Rapporten viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er på 61 millioner ton CO2, hvilket svarer til, at hver enkelt dansker udleder 11 ton CO2.
Det forbrugsbaserede klimaaftryk er udtryk for den udledning, forbruget af varer og tjenesteydelser i Danmark medfører. 60 procent af det samlede aftryk stammer fra privatforbrug som f.eks indkøb af udenlandske fødevarer eller den årlige charterferie.
Rapporten viser også Danmarks internationale klimaindsatser, herunder blandt andet, at den danske eksport af grønne klimaløsninger, er steget med over 50 procent siden 2010. Løsningerne består blandt andet af salg af vindmøller og udstyr til fjernvarme eller rådgivning i energieffektivisering.
Samlet set er der et fald i CO2-udledninger forårsaget af danskproducerede varer. Det skyldes, at de danskproducerede varer og tjenester, som privatpersoner og virksomheder køber, i dag udleder meget mindre end tidligere. Til gengæld er de samlede udledninger fra importvarer og -tjenester fortsat stigende.
Ifølge Dan Jørgensen handler det om at få forbrugerne med og i højere grad rådgive dem til mere bæredygtigt forbrugsmønstre.
”Vi gør jo rigtig mange ting i Danmark, som vi kan beslutte fra Christiansborg. Omlægge vores energisystem, så det bliver grønt. Omlægge vores landbrug, så det bliver mere grønt. Incitamenter til at vi skal køre i flere grønne biler. Det er nogle store løsninger, som måske er rygraden i Danmarks klimaindsats. Men hvis vi skal være foregangsland og igennem den grønne omstilling, så skal alle være med. Så kræver det også, at vi alle sammen som individer gør en indsats. Derfor kommer regeringen på et tidspunkt med et såkaldt adfærdsudspil”, afslutter han.
- MTN
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Menneskerettigheder

Migrantarbejdere i Qatar bør have del i overskuddet fra VM
Trods visse forbedringer over de sidste 10 år, bør Fifa give milliarder i kompensation til migrantarbejdere i Qatar efter VM er gennemført.
Strategi & ledelse

Telia åbner for salg af brugte mobiler
I et nyt koncept kan forbrugere nu få mulighed for at aflevere og købe brugte mobiler. Konceptet er både en fordel for kunden og kloden, mener direktør.
Samfund

Danmark skal vise klimavejen for 100 europæiske storbyer
BLOX og Dansk Industri skal - sammen med et konsortium af danske og europæiske partnere – være med til at finde løsninger, som 100 storbyer kan trække på.
Klima, miljø og energi

Råd: Alle virksomheder bør lave klimaregnskaber
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål har netop offentliggjort syv råd, der blandt andet opfordrer alle virksomheder til at opgøre og rapportere klimaaftryk. Kravet vil alligevel komme fra andre aktører, mener formand for FSR.
Klima, miljø og energi

Havvind skal levere halvdelen af EU's grønne energi
Den nye Esbjerg-erklæring, der skal gøre Nordsøen til et grønt kraftcenter, er en prægtig plan, og den bakkes op af endnu større planer fra EU. Nu skal de bare udføres.
Strategi & ledelse

Ledere er afgørende for den grønne omstilling
Danmark kommer ikke i mål med grøn omstilling uden ledere, lyder det fra eksperter, ledere og politikere, der har bidraget til publikationen ”Klima kræver ledelse”, som organisationen "Lederne" sendte ud i verden i denne uge.