FN’s verdensmål og bæredygtighed skal ikke være en konkurrence
Professor Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg Group, blogger om FN's verdensmål og bæredygtighed
I 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere FN’s Verdensmål, der frem til 2030 skal strukturere og sætte en ny kurs mod en mere bæredygtig udvikling. Målet er, at alle bidrager til at skabe en mere bæredygtig verden. Det gælder især virksomheder, der med god grund kan bruge verdensmålene til at udvikle deres forretninger og tiltrække de dygtigste medarbejdere i verden.
Vi er allerede på rette vej i Danmark. Hvert år udgiver Bertelsmann Stiftung sammen med Sustainable Solutions Development Network deres SDG Index and Dashboard Report. Her opgøres det, hvilke lande der er nået længst med at implementere verdensmålene. I 2018 opnåede Danmark en indeksværdi på 84,6% hvilket betyder, at Danmark er kommet godt fra start, og har nået ca. 85 pct. af det bedst mulige udfald på tværs af de 17 verdensmål. Kun Sverige er kommet længere end Danmark med at implementere verdensmålene.
Eksempelvis har den danske regering styrket indsatsen for verdensmål nr. 12 om ansvarligt forbrug og produktion gennem et konkret og ambitiøst udspil om cirkulær økonomi. Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi, som jeg var formand for, kom i 2017 med 27 anbefalinger, der året efter blev omsat til en rigtig god dansk strategi for cirkulær økonomi af de to nye ministre, miljøminister Jacob Ellemann-Jensen og Rasmus Jarlov, erhvervsministeren.
"En omstilling til cirkulær økonomi kræver et paradigmeskifte, hvor vi gentænker den måde, vi designer, producerer og forbruger på"
Professor Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg Group.
En omstilling til cirkulær økonomi kræver et paradigmeskifte, hvor vi gentænker den måde, vi designer, producerer og forbruger på. Verdens overshoot dag – dagen, hvor verdens befolkning har brugt de ressourcer, der kan gendannes på et år – er ikke eksakt videnskab, men der er dog forskel på, at dagen i 1998 lå omkring den 1. november og nu, 20 år senere, er det allerede omkring den 1. august. Det understreger nødvendigheden af, at vi gentænker vores måde at producere og forbruge på. Vi skal passe bedre på planetens ressourcer, men generelt er det altid en god ide at kigge på, om vi bruger ressourcerne rigtigt, og får mest muligt ud af dem. Det ved enhver leder eller virksomhedsejer alt om.
En omstilling til cirkulær økonomi vil desuden hjælpe til at opfylde Paris-aftalens målsætning om at reducere den globale opvarmning til 2 grader ved bl.a. at begrænse indvindingen af nye råvarer og mindske brugen af deponi.
Verdensmålene er tilstrækkeligt konkrete og vidtfavnende til, at alle samfundets aktører kan identificere sig med dem og dermed bidrage til at nå dem. Virksomhederne bør fokusere på de mål, hvor de hver især har det største potentiale til at levere produkter og løsninger, som kan være med til at løse verdens mest presserende udfordringer og dermed indfri målene – gerne senest i 2030.
Carlsberg - Together Towards Zero
Min egen reference er Carlsberg Group. I disse dage introducerer Carlsberg den nye Snap Pack forpakning til vores 6-packs i Danmark, som jeg godt tør kalde for en innovativ og banebrydende teknologi, der erstatter den traditionelle plastik rundt om Carlsberg 6-packs og i stedet limer dåserne sammen. Herved kan vi årligt fjerne 1.200 tons plastik. Carlsberg har ligeledes introduceret genbrugsmateriale i den plastik, der stadig er nødvendig rundt om de store forpakninger. Sidstnævnte er et godt eksempel på et cirkulært tiltag.
Forbedringerne er et led i Carlsbergs bestræbelser på hele tiden af forbedre kvaliteten af øllet, forpakningen og alle elementer omkring det samtidig med, at miljøbelastningen mindskes. De nye initiativer er nogle af de første forbrugerrettede tiltag i bæredygtighedsprogrammet, Together Towards ZERO, som blev lanceret i 2017 som en del af gruppens syvårs strategi, SAIL’22, med det formål bl.a. at opnå nul CO2-udledning og nul vandspild. Det er ambitiøse mål, og de er videnskabeligt baseret, så vi ved, at strategien kan lykkes, men det kræver, at hele Carlsberg konsekvens arbejder målrettet for det.
Bæredygtighedsprogrammet er drevet af ledelsen med fuld støtte og opbakning fra bestyrelsen, og det har været et afgørende element i forbindelse med implementeringen. Målet har aldrig været at konkurrere med andre om at være mest bæredygtig, men at tage ansvar for, at verden kan indfri verdensmålene samtidig med, at det gavner forretningen på længere sigt. Som bestyrelsesformand er jeg stolt af, at Carlsberg både kan udvise stærke økonomiske resultater kombineret med fremskridt i den bæredygtige udvikling. For mig viser det, at der ikke behøver at være en afvejning mellem vækst og bæredygtighed. De to ting kan gå hånd i hånd.
En utilsigtet, men ganske stor gevinst ved Carlsbergs bæredygtighedsprogram, er den energi og innovationskraft, det har skabt internt i alle gruppens markeder. Det er spændende at følge, hvordan alle tager ansvar for at nå verdensmålene, og det er en af de første ting, som nye kolleger påpeger, når de starter. Faktisk fortalte Carlsbergs HR-afdeling mig for nyligt, at Carlsberg nu får uopfordrede ansøgninger fra kvalificerede kandidater rundt om i verden bl.a. på grund af gruppens bæredygtighedsarbejde.
Opskriften på succes for virksomheder er ikke at konkurrere om at være mest bæredygtig. Mit håb er, at virksomhederne verden over, men specielt i Danmark, bliver ved med at gøre det, de gør bedst, og fokuserer på præcis de verdensmål, hvor virksomheden kan gøre mest gavn og skabe den største forandring. Både fordi det er det rigtige for planeten, men især fordi det er god forretning at kombinere den traditionelle forretning med bæredygtig adfærd.
Her kan du læse flere blogs fra projektet ”Fra filantropi til forretning” eller på projektets LinkedIn profil
