FN: Tillid mellem det globale nord og syd er afgørende for COP27’s succes

Hvis ikke verdens udviklede lande formår at indgå en klimapagt med nye vækstøkonomier på COP27, som netop er skudt i gang i Sharm el-Sheikh, Egypten, er vi ”dømt til undergang”.

Så dramatisk en advarsel lyder fra FN's generalsekretær, Antonio Guterres, i forbindelse med opstarten på klimakonferencen i går.

”Som vi nærmer os naturens vendepunkter, haster det mere, vi må øge ambitionsniveauet såvel som genopbygge tillid til hinanden. Primært mellem nord og syd,” siger han ifølge The Guardian.  

Med de ord har Antonio Guterres samtidig defineret en af COP27’s centrale konfliktpunkter: klimauligheden. For mens de rige lande klart udleder flest drivhusgasser, så er det i verdens fattige lande, at de største konsekvenser mærkes.

Eksempelvis er de enorme vandmasser, der har oversvømmet en tredjedel af Pakistan, endnu ikke sivet bort endnu. Og derfor bliver ’loss and damage’ – eller tab og skader på dansk – uundgåeligt et hovedtema i år, vurderer COP-ekspert og programchef for EU i tænketanken Concito Jens Mattias Clausen.

Læs også: Klimarapporter i opråb: Kalder på handling på den korte bane

”Klimatopmødet finder sted tæt på en del lande, som jo bliver ramt uforholdsmæssigt hårdt af klimaforandringerne. Derfor er der selvfølgelig også stor fokus på de emner, der betyder meget for de fattigste og mest sårbare lande,” siger han til DR.

Den forsinkede bistand

For ti år siden blev ilandene på klimatopmødet COP15 enige om årligt at levere 100 milliarder dollar, 752 milliarder kroner, i klimabistand til verdens fattige lande, der skulle leveres mellem 2020 og 2025. I 2020 var det dog kun omkring 80 milliarder dollar, som blev tildelt.

Og rige landes hidtige løftebrud er blevet skår i glæden, der forbitrer forholdet mellem det globale nord og syd. Et forhold der blev gjort værre af, at EU og USA har været imod klimaerstatninger, så emnet aldrig rigtig er kommet på dagsordenen til det globale syds frustration.

”Nu ser både EU og USA dog ud til at være vendt på en tallerken og siger, at vi bliver nødt til at finde et sted, hvor vi kan diskutere det her,” siger Jens Mattias Clausen.

Læs også: FN-chef beder Elon Musk om at sikre menneskerettigheder på Twitter

Det er netop denne genetablering af dialog og tillid, der er afgørende for klodens fremtid, påpeger Antonio Guterres:

”Vi kan ikke undgå en katastrofisk situation, hvis ikke i- og ulande er i stand til at nå en historisk aftale,” siger han.

Det er 2030-målene der tæller

Da COP26 sidste år blev afholdt i Glasgow stod det klart, at verdens daværende nationale klimamål ikke var tilstrækkelige, hvis Paris-aftalens mål om kun 1,5 grader temperaturstigning i 2100 skulle leve videre. Inden dette års COP-konference skulle partnerne så have præsenteret nye målsætninger.

”Indtil videre er det kun 24 lande, der efter min seneste optælling har lagt nye eller opdaterede nationale klimaplaner på bordet. Så der er i den grad behov for at rykke,” fortæller Jens Mattias Clausen.

Læs også: Netto hjælper med at gøre Danmarks energiforsyning stabil

Egypterne selv, der afholder COP27, håber et politisk vendepunkt, og landene bevæger sig videre fra forhandlinger og planlægning til implementering.

”Vi får meget travlt de næste otte år. Det er 2030-målene, der i høj grad definerer, hvorvidt det kan lade sig gøre eller ej,” afslutter Jens Mattias Clausen.

- KCP